Projektet
Samlet har omkring 4000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og en mindre gruppe unge på uddannelseshjælp deltaget i projektet. Der er blevet gennemført over 27.000 målinger – ca. 13.500 borgerbesvarelser og 13.500 sagsbehandlerbesvarelser. Der har deltaget i alt 362 borgere fra Jobcenter Rebild.
Forud for projektet blev der udviklet 11 indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, som var baseret på en samlet viden på området, både fra nationale og internationale kilder. Indikatorerne er gennem de fire år blevet testet som et værktøj til at måle progression, i aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtageres ledighedsforløb. De 11 indikatorer er:
- Koncentrationsevne og instruktionsforståelse
- Borgers tro på at få job
- Sagsbehandlers tro på at borger får job
- Målrettethed i forhold til arbejde
- Evne til at skabe kontakt
- Samarbejdsevner
- Støtte fra netværk
- Hverdagsmestring
- Helbred og helbredsmestring
- Jobsøgningsadfærd
- Viden om arbejdsmarkedet
Indikatorerne blev omsat til konkrete spørgsmål, som er blevet stillet til henholdsvis borgerne og deres sagsbehandlere. Fællesnævneren for de udvalgte indikatorer er, at de er mulige at påvirke med forskellige indsatser. En indsats kan potentielt medvirke til, at borgeren udvikler sig positivt på en eller flere af indikatorerne. Disse progressionsdata er blevet koblet med Beskæftigelsesministeriets DREAM database, som har gjort det muligt at analysere indikatorernes sammenhæng med øget jobsandsynlighed (DREAM er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Undervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT)
Der er genereret et omfattende datamateriale i forbindelse med projektet. Der vil løbende blive udarbejdet forskningsrapporter med forskellige temaer. På nuværende tidspunkt er der udarbejdet rapporter som giver svar på følgende spørgsmål:
1. Jobsøgning: Hvor mange aktivitetsparate borgere søger job? Hvilke og hvor mange jobsøgningskanaler bruger de? Hvilke indikatorer virker fremmende for, at borgeren begynder at søge job?
2. Beskæftigelse: Hvor mange aktivitetsparate borgere kommer i job? Og hvilke indikatorer øger sandsynligheden for, at borgeren får job?
3. Uddannelse: Hvor mange aktivitetsparate unge starter uddannelse? Og hvilke indikatorer fremmer sandsynligheden for, at den unge går i gang med en uddannelse?
Resultaterne
Jobsøgning
BIP-projektets resultater viser, at jobsøgning er en vigtig faktor for at opnå beskæftigelse. Også for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Øgning af deres jobsøgningsaktivitet, øger samtidig sandsynligheden for at få job. Men det er af stor betydning, hvor mange og hvilke jobsøgningskanaler de anvender. Analysen viser, at hvis borgeren forbedrer sin evne til at mestre eventuelle helbredsudfordringer, er der større sandsynlighed for, at vedkommende begynder at søge job. Derudover er det afgørende, at borgeren har en oplevelse af, at han/hun kan mestre basale udfordringer i hverdagen. At borgeren ved, hvilke muligheder der er på arbejdsmarkedet set i relation til egne ressourcer og udfordringer, øger også sandsynligheden for, at vedkommende begynder at søge job. Der er desuden en klar sammenhæng mellem, at den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager tror på, at han/hun kan klare et job og vedkommendes jobsøgningsaktivitet.
Der er større sandsynlighed for, at den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager begynder at søge job, hvis vedkommende er målrettet mod arbejdsmarkedet. Hvis borgeren er god til at koncentrere sig og til at samarbejde, øger det også sandsynligheden for, at vedkommende begynder at søge job.
Endelig viser analysen, at sagsbehandlerens tro på, at borgeren kan komme i job fremmer sandsynligheden for, at borgeren rent faktisk begynder at søge job. Jo mere sagsbehandleren tror på det, desto større er sandsynligheden for, at borgeren søger job og øger jobsøgningsaktiviteten.
Undersøgelsen viser ligeledes, hvordan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere søger job, og hvilke jobsøgningskanaler der er særligt effektive for denne målgruppe. Det viser sig, at de mest anvendte jobsøgningskanaler er søgning via jobbaser på internettet og brug af eget netværk (familie, venner og bekendte). De mindst anvendte søgekanaler er søgning via praktikvirksomhed og vikar/rekrutteringsbureauer. Analyserne viser, at nogle jobsøgningskanaler er mere effektive end andre for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Jobsøgning via virksomhedspraktik eller jobbaser på internettet er de to jobsøgningskanaler, som har en signifikant positiv sammenhæng med øget jobsandsynlighed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Brugen af virksomhedspraktik som jobsøgningskanal har den største effekt, men er samtidig en af de mindst brugte kanaler.
Beskæftigelse
Analysen viser, at jobsandsynligheden er afhængig af, hvor godt borgerne klarer sig på de indikatorer der er målt på. Særligt syv indikatorer har stor betydning for, om de opnår ansættelse i job.
Analysen viser, at hvis borgeren forbedrer sin evne til at mestre eventuelle helbredsudfordringer, er der større sandsynlighed for, at vedkommende finder job. Analysen viser også, at det er afgørende for at få et job, at borgeren tror på sin egen evne til at klare et arbejde. Der er også større chance for en ansættelse, hvis vedkommende har gode samarbejdsevner.
Gruppens jobsandsynlighed hænger i høj grad sammen med, om deres sagsbehandlere tror på, at de kan komme i job. Jo mere sagsbehandleren tror på borgerens jobudsigter, desto større er vedkommendes chance for at finde job.
Det betyder meget, at borgerne handler målrettet i forhold til at komme i arbejde. Det er afgørende, at de søger job – og ikke ligegyldigt hvordan de gør det. Endelig er det også afgørende, at de har realistiske forventninger til den løn, de kan få på arbejdsmarkedet.
Uddannelse
Analysen viser, at når aktivitetsparate unge lykkes med at komme i uddannelse, hænger det blandt andet sammen med deres evne til at få hverdagen til at hænge sammen. Når de unge kan overskue og mestre hverdagsforpligtelser, stiger deres sandsynlighed for at starte uddannelse. Analysen viser også, at det er afgørende at arbejde med de unges forventninger til indtægt under uddannelsen. Realistiske forventninger til økonomien øger sandsynligheden for at gå i gang med en uddannelse. Ligeledes er det vigtigt, at de unge har et netværk, der støtter op om vigtigheden af, at den unge starter på en uddannelse. Sidst, men ikke mindst, er det helt afgørende, at sagsbehandleren tror på, at den unge kan komme i uddannelse. Når sagsbehandleren tror på den unges muligheder i uddannelsessystemet, er chancen for, at den unge starter op på en uddannelse større.
opsamling og anvendelse af ny viden
De indikatorer, der er undersøgt igennem projektperioden øger den samlede viden om, hvad der har betydning for aktivitetsparate borgeres jobsøgningsomfang, jobsandsynlighed og uddannelse. Den helt store forskel i forhold til registreringsdata er at indikatorerne kan påvirkes med forskellige indsatser/tilbud. Indikatorerne er konkrete pejlemærker for, hvad sagsbehandlerne kan arbejde med for at påvirke aktivitetsparate borgeres jobsøgning og deres sandsynlighed for at påbegynde arbejde eller uddannelse.
Det er det målrettede samarbejde med borgerne der kan bringe dem tættere på job og uddannelse. Det arbejde består blandt andet i at støtte dem til at forbedre de relevante mestringsevner og kompetencer, som projektet har vist øger deres sandsynlighed for at søge og finde job eller gå i uddannelse.
Jobcenteret har nu yderligere viden om, hvilke faktorer, der er afgørende at gennemføre progressionsmålinger på, og dermed kan dokumentere effekten af indsatser for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. For at få brugbare data om effekter, er det afgørende, at progressionsmålinger implementeres i organisationen.
Progressionsmålinger kan ligeledes bruge som styringsredskab i det daglige arbejde med aktivitetsparate borgere. Det er muligt at arbejde med en fremadrettet forbedring af borgerens helbredsmestring, koncentrationsevne, samarbejdsevne osv. Det er muligt at bestille og målrette indsatser, så de medvirker til at løfte borgerne på netop disse forhold. Og ved at anvende de løbende progressionsmålinger aktivt i dialogen med borgerne, er det muligt at følge med i, om indsatsen virker. Gør den ikke det, kan sagsbehandleren hurtigt og velbegrundet ændre strategi.
Der vil blive arbejdet mod at implementere progressionsværktøj i Jobcenter Rebild, som et styringsredskab i sagsbehandlingen af aktivitetsparate ledige. Spørgeskemaerne til sagsbehandlerne og til borgerne har vist sig som en administrativ tung opgave, men der er elementer fra "værktøjskassen" i forskningsprojektet, som Jobcentret vil arbejde med at få implementeret.
Herudover er det væsentligt, at medarbejderne får kendskab til de foreløbige konklusioner fra forskningsprojektet, således at indsatserne for den enkelte målrettes de udfordringer den ledige har og således at medarbejderne opkvalificeres i at sætte relevante mål og delmål i samarbejde med de ledige.
Bilag: Hovedpointer fra BIP udgivet af Vækshuset.