Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Projektet

Samlet har omkring 4000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og en mindre gruppe unge på uddannelseshjælp deltaget i projektet. Der er blevet gennemført over 27.000 målinger – ca. 13.500 borgerbesvarelser og 13.500 sagsbehandlerbesvarelser. Der har deltaget i alt 362 borgere fra Jobcenter Rebild.

Forud for projektet blev der udviklet 11 indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, som var baseret på en samlet viden på området, både fra nationale og internationale kilder. Indikatorerne er gennem de fire år blevet testet som et værktøj til at måle progression, i aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtageres ledighedsforløb. De 11 indikatorer er:

• Koncentrationsevne og instruktionsforståelse
• Borgers tro på at få job
• Sagsbehandlers tro på at borger får job
• Målrettethed i forhold til arbejde
• Evne til at skabe kontakt
• Samarbejdsevner
• Støtte fra netværk
• Hverdagsmestring
• Helbred og helbredsmestring
• Jobsøgningsadfærd
• Viden om arbejdsmarkedet

Indikatorerne blev omsat til konkrete spørgsmål, som er blevet stillet til henholdsvis borgerne og deres sagsbehandlere. Fællesnævneren for de udvalgte indikatorer er, at de er mulige at påvirke med forskellige indsatser. En indsats kan potentielt medvirke til, at borgeren udvikler sig positivt på en eller flere af indikatorerne. Disse progressionsdata er blevet koblet med Beskæftigelsesministeriets DREAM database, som har gjort det muligt at analysere indikatorernes sammenhæng med øget jobsandsynlighed (DREAM er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Undervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT)

Der er genereret et omfattende datamateriale i forbindelse med projektet. Der vil løbende blive udarbejdet forskningsrapporter med forskellige temaer. På nuværende tidspunkt er der udarbejdet rapporter som giver svar på følgende spørgsmål:

1. Jobsøgning: Hvor mange aktivitetsparate borgere søger job? Hvilke og hvor mange jobsøgningskanaler bruger de? Hvilke indikatorer virker fremmende for, at borgeren begynder at søge job? 

2. Beskæftigelse: Hvor mange aktivitetsparate borgere kommer i job? Og hvilke indikatorer øger sandsynligheden for, at borgeren får job?

3. Uddannelse: Hvor mange aktivitetsparate unge starter uddannelse? Og hvilke indikatorer fremmer sandsynligheden for, at den unge går i gang med en uddannelse?

Resultaterne

Jobsøgning

BIP-projektets resultater viser, at jobsøgning er en vigtig faktor for at opnå beskæftigelse. Også for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Øgning af deres jobsøgningsaktivitet, øger samtidig sandsynligheden for at få job. Men det er af stor betydning, hvor mange og hvilke jobsøgningskanaler de anvender. Analysen viser, at hvis borgeren forbedrer sin evne til at mestre eventuelle helbredsudfordringer, er der større sandsynlighed for, at vedkommende begynder at søge job. Derudover er det afgørende, at borgeren har en oplevelse af, at han/hun kan mestre basale udfordringer i hverdagen. At borgeren ved, hvilke muligheder der er på arbejdsmarkedet set i relation til egne ressourcer og udfordringer, øger også sandsynligheden for, at vedkommende begynder at søge job. Der er desuden en klar sammenhæng mellem, at den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager tror på, at han/hun kan klare et job og vedkommendes jobsøgningsaktivitet.

Der er større sandsynlighed for, at den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager begynder at søge job, hvis vedkommende er målrettet mod arbejdsmarkedet. Hvis borgeren er god til at koncentrere sig og til at samarbejde, øger det også sandsynligheden for, at vedkommende begynder at søge job.

Endelig viser analysen, at sagsbehandlerens tro på, at borgeren kan komme i job fremmer sandsynligheden for, at borgeren rent faktisk begynder at søge job. Jo mere sagsbehandleren tror på det, desto større er sandsynligheden for, at borgeren søger job og øger jobsøgningsaktiviteten.

Undersøgelsen viser ligeledes, hvordan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere søger job, og hvilke jobsøgningskanaler der er særligt effektive for denne målgruppe. Det viser sig, at de mest anvendte jobsøgningskanaler er søgning via jobbaser på internettet og brug af eget netværk (familie, venner og bekendte). De mindst anvendte søgekanaler er søgning via praktikvirksomhed og vikar/rekrutteringsbureauer. Analyserne viser, at nogle jobsøgningskanaler er mere effektive end andre for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Jobsøgning via virksomhedspraktik eller jobbaser på internettet er de to jobsøgningskanaler, som har en signifikant positiv sammenhæng med øget jobsandsynlighed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Brugen af virksomhedspraktik som jobsøgningskanal har den største effekt, men er samtidig en af de mindst brugte kanaler.

Beskæftigelse

Analysen viser, at jobsandsynligheden er afhængig af, hvor godt borgerne klarer sig på de indikatorer der er målt på. Særligt syv indikatorer har stor betydning for, om de opnår ansættelse i job.

Analysen viser, at hvis borgeren forbedrer sin evne til at mestre eventuelle helbredsudfordringer, er der større sandsynlighed for, at vedkommende finder job. Analysen viser også, at det er afgørende for at få et job, at borgeren tror på sin egen evne til at klare et arbejde. Der er også større chance for en ansættelse, hvis vedkommende har gode samarbejdsevner.

Gruppens jobsandsynlighed hænger i høj grad sammen med, om deres sagsbehandlere tror på, at de kan komme i job. Jo mere sagsbehandleren tror på borgerens jobudsigter, desto større er vedkommendes chance for at finde job.

Det betyder meget, at borgerne handler målrettet i forhold til at komme i arbejde. Det er afgørende, at de søger job – og ikke ligegyldigt hvordan de gør det. Endelig er det også afgørende, at de har realistiske forventninger til den løn, de kan få på arbejdsmarkedet.

Uddannelse

Analysen viser, at når aktivitetsparate unge lykkes med at komme i uddannelse, hænger det blandt andet sammen med deres evne til at få hverdagen til at hænge sammen. Når de unge kan overskue og mestre hverdagsforpligtelser, stiger deres sandsynlighed for at starte uddannelse. Analysen viser også, at det er afgørende at arbejde med de unges forventninger til indtægt under uddannelsen. Realistiske forventninger til økonomien øger sandsynligheden for at gå i gang med en uddannelse. Ligeledes er det vigtigt, at de unge har et netværk, der støtter op om vigtigheden af, at den unge starter på en uddannelse. Sidst, men ikke mindst, er det helt afgørende, at sagsbehandleren tror på, at den unge kan komme i uddannelse. Når sagsbehandleren tror på den unges muligheder i uddannelsessystemet, er chancen for, at den unge starter op på en uddannelse større.

opsamling og anvendelse af ny viden

De indikatorer, der er undersøgt igennem projektperioden øger den samlede viden om, hvad der har betydning for aktivitetsparate borgeres jobsøgningsomfang, jobsandsynlighed og uddannelse. Den helt store forskel i forhold til registreringsdata er at indikatorerne kan påvirkes med forskellige indsatser/tilbud. Indikatorerne er konkrete pejlemærker for, hvad sagsbehandlerne kan arbejde med for at påvirke aktivitetsparate borgeres jobsøgning og deres sandsynlighed for at påbegynde arbejde eller uddannelse.

Det er det målrettede samarbejde med borgerne der kan bringe dem tættere på job og uddannelse. Det arbejde består blandt andet i at støtte dem til at forbedre de relevante mestringsevner og kompetencer, som projektet har vist øger deres sandsynlighed for at søge og finde job eller gå i uddannelse.

Jobcenteret har nu yderligere viden om, hvilke faktorer, der er afgørende at gennemføre progressionsmålinger på, og dermed kan dokumentere effekten af indsatser for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. For at få brugbare data om effekter, er det afgørende, at progressionsmålinger implementeres i organisationen.

Progressionsmålinger kan ligeledes bruge som styringsredskab i det daglige arbejde med aktivitetsparate borgere. Det er muligt at arbejde med en fremadrettet forbedring af borgerens helbredsmestring, koncentrationsevne, samarbejdsevne osv. Det er muligt at bestille og målrette indsatser, så de medvirker til at løfte borgerne på netop disse forhold. Og ved at anvende de løbende progressionsmålinger aktivt i dialogen med borgerne, er det muligt at følge med i, om indsatsen virker. Gør den ikke det, kan sagsbehandleren hurtigt og velbegrundet ændre strategi.

Der vil blive arbejdet mod at implementere progressionsværktøj i Jobcenter Rebild, som et styringsredskab i sagsbehandlingen af aktivitetsparate ledige. Spørgeskemaerne til sagsbehandlerne og til borgerne har vist sig som en administrativ tung opgave, men der er elementer fra "værktøjskassen" i forskningsprojektet, som Jobcentret vil arbejde med at få implementeret.

Herudover er det væsentligt, at medarbejderne får kendskab til de foreløbige konklusioner fra forskningsprojektet, således at indsatserne for den enkelte målrettes de udfordringer den ledige har og således at medarbejderne opkvalificeres i at sætte relevante mål og delmål i samarbejde med de ledige.

Bilag: Hovedpointer fra BIP udgivet af Vækshuset.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender nyt sagsflow på integrationsområdet. 

Udviklingen i udgifterne på integrationsområdet fremgår af de løbende økonomivurderinger. Afvikling af sagsflow, herunder de ekstra initiativer overfor målgruppen realiseres med de nuværende personaleressourcer.

Lovgivningen på integrationsområdet har i løbet af 2016 gennemgået flere ændringer, som har bevirket, at der skal udarbejdes et nyt sagsflow på området. Dels for at sikre lovmedholdelighed, dels for at imødekomme intentionerne i Jobreformen og dels for at implementere den lokale integrationspolitik og opnå de opstillede mål for målgruppen.

Ændrede rammer for indsatsen overfor modtagere af integrationsydelse

Med Jobreformen blev der ændret en række regler for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt ledige på integrationsydelse. Fælles for elementerne i reformen er, at de sigter mod at styrke incitamentet til at gå fra offentlig forsørgelse til arbejde. Arbejdsmarkedsudvalget har den 5. september 2016 fået præsenteret elementerne i jobreformen. Der henvises i øvrigt til sagen vedrørende status på jobreformen, pkt. 26 på dagens møde for et overblik over de økonomiske konsekvenser for integrationsydelsesmodtagerne.

I marts 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter aftalen "Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration", som skal medvirke til, at flere flygtninge og familiesammenførte udlændinge bliver selvforsørgende.  Regeringen og KL har desuden indgået aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge", som ligeledes skal understøtte, at flere nyankomne udlændinge kommer i arbejde og desuden give kommunerne bedre og mere fleksible rammer for at løfte integrationsopgaven. Arbejdsmarkedsudvalget er orienteret om aftalerne på mødet den 11. april 2016 samt om økonomien i topartsaftale på mødet den 6. juni 2016.

Aftalerne blev udmøntet i lovforslag L189 og mange af justeringerne var gældende fra 1. juli 2016. Her blev der foretaget ændringer i integrationsprogrammet, som bl.a. satte rammen for en mere virksomhedsrettet indsats. Derudover kom der en ny vejledning i, at flygtninge skal mødes som jobparate. I det følgende er der fremhævet nogle af de mest væsentlige ændringer. En oversigt over alle elementerne fremgår af bilag.

Integrationsprogram med entydigt jobfokus det første år

Efter hidtil gældende regler har integrationsprogrammet haft en længde på op til 3 år efter kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Med lovændringen skal indsatsen i integrationsprogrammets første år intensiveres og have et entydigt jobrettet fokus. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år. Herefter kan integrationsprogrammet forlænges i op til 4 år. Det bemærkes, at der fortsat som led i integrationsprogrammet skal tilbydes danskuddannelse og fastsættes mål for dansktilegnelse.

Styrket virksomhedsrettet integrationsprogram

Som led i bestræbelserne på at understøtte at flere deltagere i integrationsprogrammet bliver selvforsørgende, er der foretaget ændringer, der skal understøtte, at alle nyankomne udlændinge fremover mødes som jobparate, selvom de fx har sproglige eller it-mæssige udfordringer. Herudover er der foretaget ændringer, der skal styrke det virksomhedsrettede element i integrationsprogrammet markant, herunder ved at stille krav om, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte fremover skal have et virksomhedsrettet tilbud tidligt i programmet og ved at erstatte det hidtidige krav om, at integrationsprogrammet skal have et gennemsnitligt omfang på 37 timer om ugen, med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats for jobparate som minimum skal være på 15 timer om ugen. Derudover må der for jobparate højst være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud.

Integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Lovændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen får pligt til så vidt muligt efter 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse at tilbyde en udlænding, som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.

Udgangspunktet er jobparathed

Kommunalbestyrelsen skal anse en nyankommen udlænding for jobparat i de første 3 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Det kan være tilfældet, hvis udlændingen har væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke kan deltage i tilbuddet. Det kan eksempelvis være en flygtning, der lider af stærk traumatisering eller anden alvorlig sygdom. Det forhold, at en udlænding ikke kan det danske sprog, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til ikke at være jobparat og deltage i virksomhedsrettet tilbud.

Visitation efter 3 måneder

Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, som modtager integrationsydelse, foretage en egentlig visitation af udlændingen som jobparat eller aktivitetsparat. Visitationen skal omfatte udlændingens muligheder for at varetage et arbejde. Der er derimod ikke tale om en vurdering af udlændingens sandsynlighed for at få et arbejde. Visitationen skal omfatte en samtale og status for udlændingens forudsætninger og behov. Ved visitationen har kommunalbestyrelsen mulighed for at inddrage den videre afdækning af udlændingens forudsætninger og kompetencer, herunder erfaringerne fra det eller de første virksomhedsrettede tilbud, som er iværksat i de første måneder i integrationsprogrammet. Det forhold, at en udlænding på grund af manglende sprogkundskaber eller uddannelseskvalifikationer kan have vanskeligere ved at finde et job, eller kun kan varetage visse ufaglærte job, er ikke tilstrækkeligt til at visitere den pågældende som aktivitetsparat.

Status på implementering af loven og reformen i Rebild

Der er løbende gennem 2016 arbejdet med at implementere den nye lovgivning bl.a. via temadage. Derudover var der på dag 2 af fællesseminaret med Det lokale Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalget i februar 2017, sat fokus på indsatsen på integrationsområdet. Her blev der drøftet og samlet input til tilrettelæggelsen af indsatsen. En opsamling blev fremlagt på Arbejdsmarkedsudvalgets seneste møde. Udbyttet af temadage og fællesseminaret udmøntede sig i udarbejdelsen af nye sagsflow, som både understøtter krav og intentioner i reformen og sikrer et jobrettet fokus. Udkastet til nyt sagsflow er vedlagt som bilag.

Formålet med det nye, opdaterede sagssflow har været at give sagsbehandlerne et systematisk redskab/huskeliste i forhold til ret og pligt og samtidig at understøtte og implementere intentionerne bag jobreformen i forhold til valg af indsatser. Sagsflow redegør herudover for interne instrukser. Udover det overordnede sagsflow, som fremlægges til politisk behandling har medarbejderne været involveret i at udforme udførlige tjeklister og snitfladebeskrivelser som et arbejdsredskab i den daglige sagsbehandling. Foruden sagsflowet er der lagt et oversigtsbillede i bilag, som illustrerer de enkelte dele af indsatsen, herunder principperne bag. Bemærk at sagsflowet alene omhandler indsatsen i jobcenterregi, men at der er sikret sammenhæng med indholdet i bosætnings- og modtagelsesprogrammerne, som Arbejdsmarkedsudvalget godkendte 5. december 2016.

Fastlæggelse af interne instrukser og serviceniveau

Lovgivningen fastlægger minimumskrav i forhold til ret og pligt på området og det udarbejdede sagsflow følger disse minimumskrav. Der er dog enkelte initiativer, hvor det er fundet hensigtsmæssigt at fastlægge interne retningslinjer/serviceniveau som ligger udover minimumskravene. Det gælder følgende:

Tidlig indsats

Allerede inden kommunen overtager integrationsansvaret for en udlænding, starter arbejdet med at hjælpe vedkommende i selvforsørgelse. Der indhentes relevante oplysninger, så alt det praktiske så vidt muligt er på plads, når udlændingen ankommer til kommunen. Derudover afholdes et videokonferencemøde med en beskæftigelsesrådgiver, hvor der er fokus på kompetencer, helbred og på at sikre en generel forventningsafstemning, så det er helt tydeligt, hvad der forventes og hvad der skal ske, når vedkommende ankommer i kommunen.

Opfølgningsfrekvens for Integrationsborgere

Loven fastlægger, at der for integrationsborgere skal afholdes minimum 1 samtale inden for de første 3 måneder og herefter mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder. Forvaltningen foreslår, at målgruppen fortsat indkaldes med min. 12 ugers interval for at sikre flow i sagen. Udover disse samtaler vil der blive fulgt op i forbindelse med danskuddannelse og virksomhedsrettede tilbud.

Bemærk at disse tiltag kan lade sig gøre, på grund af de puljemidler fra Styrelsen for International rekruttering og Integration, som Jobcenter Rebild har fået i perioden 2016-19.