Lovgivningen på integrationsområdet har i løbet af 2016 gennemgået flere ændringer, som har bevirket, at der skal udarbejdes et nyt sagsflow på området. Dels for at sikre lovmedholdelighed, dels for at imødekomme intentionerne i Jobreformen og dels for at implementere den lokale integrationspolitik og opnå de opstillede mål for målgruppen.
Ændrede rammer for indsatsen overfor modtagere af integrationsydelse
Med Jobreformen blev der ændret en række regler for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt ledige på integrationsydelse. Fælles for elementerne i reformen er, at de sigter mod at styrke incitamentet til at gå fra offentlig forsørgelse til arbejde. Arbejdsmarkedsudvalget har den 5. september 2016 fået præsenteret elementerne i jobreformen. Der henvises i øvrigt til sagen vedrørende status på jobreformen, pkt. 26 på dagens møde for et overblik over de økonomiske konsekvenser for integrationsydelsesmodtagerne.
I marts 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter aftalen "Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration", som skal medvirke til, at flere flygtninge og familiesammenførte udlændinge bliver selvforsørgende. Regeringen og KL har desuden indgået aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge", som ligeledes skal understøtte, at flere nyankomne udlændinge kommer i arbejde og desuden give kommunerne bedre og mere fleksible rammer for at løfte integrationsopgaven. Arbejdsmarkedsudvalget er orienteret om aftalerne på mødet den 11. april 2016 samt om økonomien i topartsaftale på mødet den 6. juni 2016.
Aftalerne blev udmøntet i lovforslag L189 og mange af justeringerne var gældende fra 1. juli 2016. Her blev der foretaget ændringer i integrationsprogrammet, som bl.a. satte rammen for en mere virksomhedsrettet indsats. Derudover kom der en ny vejledning i, at flygtninge skal mødes som jobparate. I det følgende er der fremhævet nogle af de mest væsentlige ændringer. En oversigt over alle elementerne fremgår af bilag.
Integrationsprogram med entydigt jobfokus det første år
Efter hidtil gældende regler har integrationsprogrammet haft en længde på op til 3 år efter kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Med lovændringen skal indsatsen i integrationsprogrammets første år intensiveres og have et entydigt jobrettet fokus. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år. Herefter kan integrationsprogrammet forlænges i op til 4 år. Det bemærkes, at der fortsat som led i integrationsprogrammet skal tilbydes danskuddannelse og fastsættes mål for dansktilegnelse.
Styrket virksomhedsrettet integrationsprogram
Som led i bestræbelserne på at understøtte at flere deltagere i integrationsprogrammet bliver selvforsørgende, er der foretaget ændringer, der skal understøtte, at alle nyankomne udlændinge fremover mødes som jobparate, selvom de fx har sproglige eller it-mæssige udfordringer. Herudover er der foretaget ændringer, der skal styrke det virksomhedsrettede element i integrationsprogrammet markant, herunder ved at stille krav om, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte fremover skal have et virksomhedsrettet tilbud tidligt i programmet og ved at erstatte det hidtidige krav om, at integrationsprogrammet skal have et gennemsnitligt omfang på 37 timer om ugen, med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats for jobparate som minimum skal være på 15 timer om ugen. Derudover må der for jobparate højst være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud.
Integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Lovændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen får pligt til så vidt muligt efter 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse at tilbyde en udlænding, som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.
Udgangspunktet er jobparathed
Kommunalbestyrelsen skal anse en nyankommen udlænding for jobparat i de første 3 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Det kan være tilfældet, hvis udlændingen har væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke kan deltage i tilbuddet. Det kan eksempelvis være en flygtning, der lider af stærk traumatisering eller anden alvorlig sygdom. Det forhold, at en udlænding ikke kan det danske sprog, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til ikke at være jobparat og deltage i virksomhedsrettet tilbud.
Visitation efter 3 måneder
Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, som modtager integrationsydelse, foretage en egentlig visitation af udlændingen som jobparat eller aktivitetsparat. Visitationen skal omfatte udlændingens muligheder for at varetage et arbejde. Der er derimod ikke tale om en vurdering af udlændingens sandsynlighed for at få et arbejde. Visitationen skal omfatte en samtale og status for udlændingens forudsætninger og behov. Ved visitationen har kommunalbestyrelsen mulighed for at inddrage den videre afdækning af udlændingens forudsætninger og kompetencer, herunder erfaringerne fra det eller de første virksomhedsrettede tilbud, som er iværksat i de første måneder i integrationsprogrammet. Det forhold, at en udlænding på grund af manglende sprogkundskaber eller uddannelseskvalifikationer kan have vanskeligere ved at finde et job, eller kun kan varetage visse ufaglærte job, er ikke tilstrækkeligt til at visitere den pågældende som aktivitetsparat.
Status på implementering af loven og reformen i Rebild
Der er løbende gennem 2016 arbejdet med at implementere den nye lovgivning bl.a. via temadage. Derudover var der på dag 2 af fællesseminaret med Det lokale Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalget i februar 2017, sat fokus på indsatsen på integrationsområdet. Her blev der drøftet og samlet input til tilrettelæggelsen af indsatsen. En opsamling blev fremlagt på Arbejdsmarkedsudvalgets seneste møde. Udbyttet af temadage og fællesseminaret udmøntede sig i udarbejdelsen af nye sagsflow, som både understøtter krav og intentioner i reformen og sikrer et jobrettet fokus. Udkastet til nyt sagsflow er vedlagt som bilag.
Formålet med det nye, opdaterede sagssflow har været at give sagsbehandlerne et systematisk redskab/huskeliste i forhold til ret og pligt og samtidig at understøtte og implementere intentionerne bag jobreformen i forhold til valg af indsatser. Sagsflow redegør herudover for interne instrukser. Udover det overordnede sagsflow, som fremlægges til politisk behandling har medarbejderne været involveret i at udforme udførlige tjeklister og snitfladebeskrivelser som et arbejdsredskab i den daglige sagsbehandling. Foruden sagsflowet er der lagt et oversigtsbillede i bilag, som illustrerer de enkelte dele af indsatsen, herunder principperne bag. Bemærk at sagsflowet alene omhandler indsatsen i jobcenterregi, men at der er sikret sammenhæng med indholdet i bosætnings- og modtagelsesprogrammerne, som Arbejdsmarkedsudvalget godkendte 5. december 2016.
Fastlæggelse af interne instrukser og serviceniveau
Lovgivningen fastlægger minimumskrav i forhold til ret og pligt på området og det udarbejdede sagsflow følger disse minimumskrav. Der er dog enkelte initiativer, hvor det er fundet hensigtsmæssigt at fastlægge interne retningslinjer/serviceniveau som ligger udover minimumskravene. Det gælder følgende:
Tidlig indsats
Allerede inden kommunen overtager integrationsansvaret for en udlænding, starter arbejdet med at hjælpe vedkommende i selvforsørgelse. Der indhentes relevante oplysninger, så alt det praktiske så vidt muligt er på plads, når udlændingen ankommer til kommunen. Derudover afholdes et videokonferencemøde med en beskæftigelsesrådgiver, hvor der er fokus på kompetencer, helbred og på at sikre en generel forventningsafstemning, så det er helt tydeligt, hvad der forventes og hvad der skal ske, når vedkommende ankommer i kommunen.
Opfølgningsfrekvens for Integrationsborgere
Loven fastlægger, at der for integrationsborgere skal afholdes minimum 1 samtale inden for de første 3 måneder og herefter mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder. Forvaltningen foreslår, at målgruppen fortsat indkaldes med min. 12 ugers interval for at sikre flow i sagen. Udover disse samtaler vil der blive fulgt op i forbindelse med danskuddannelse og virksomhedsrettede tilbud.
Bemærk at disse tiltag kan lade sig gøre, på grund af de puljemidler fra Styrelsen for International rekruttering og Integration, som Jobcenter Rebild har fået i perioden 2016-19.
Udskriv
Læs højt