Pr. 15. januar 2018 er alle elever på 8. klassetrin i Rebild Kommune blevet vurderet i forhold til uddannelsesparathed.
Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse.
Tre kriterier indgår i vurderingen:
Vurdering af elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt for at eleven kan vurderes uddannelsesparat.
- Faglige forudsætninger
I 8. klasse vurderes elever at være uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4,0. Karakterkravet er dog 5,0 for elever, der vil søge en 3-årig gymnasial uddannelse.
- Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed.
- Sociale forudsætninger er delt ind i tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance.
Samlet set har Rebild Kommune 372 elever på 8. klassetrin. Opgørelsen viser, at 28 % af eleverne i normalklasserne er vurderet ikke-uddannelsesparate. Dette er en stigning i forhold til de to foregående år, hvor henholdsvis 19 % og 20 % blev vurderet ikke-uddannelsesparate. En del af stigningen kan skyldes, at der er ændret på de faglige krav, for at blive erklæret uddannelsesparat i forhold til de gymnasiale uddannelser. Vurderingen af elevens uddannelsesparathed sker på baggrund af elevens uddannelsesønsker. Det betyder, at en elev der eksempelvis ønsker at komme på gymnasiet, og har karakteren 4 i gennemsnit, vurderes ikke-uddannelsesparat.
Af de 28 %, svarende til 100 elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate er 30 %, svarende til 30 elever, vurderet ikke-uddannelsesparate, alene pga. af deres faglige standpunkt i forbindelse med vurderingen på 8. klassetrin. Dette er en fordobling i forhold til sidste år. 14 af disse elever har et gennemsnit på over 4, men under 5. Det betyder, at hvis de ændrer uddannelsesønske fra en gymnasial uddannelse til en HF eller EUD, ville de være vurderet som uddannelsesparate.
De resterende 70 %, svarende til 70 elever, er vurderet ikke-uddannelsesparate på baggrund af de sociale og personlige kompetencer.
I special- og modtageklasserne er ingen af de 20 unge vurderet uddannelsesparat.
For yderligere henvises til bilag, hvor der ligeledes ses en opgørelse på tværs af skolerne.