Rapporten udarbejdes 4 gange årligt og har i hvert kvartal et specifikt tema. Temaet i denne rapport tager udgangspunkt i de unges aktuelle aktiviteter. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Uddrag af de væsentligste resultater fremgår nedenfor.

Aktiviteter 15-17-årige

Følgende hovedresultater kan fremhæves:

• 96 % af kommunens i alt 1.121 unge mellem 15-17 år er i gang med enten grundskole eller ungdomsuddannelse. Tallet ligger stabilt set i forhold til de seneste kvartalsrapporter og i forhold til 4. kvartal 2016.
• Der har været et mindre fald, fra 7 % til 6 %, i andelen af unge der er i gang med en erhvervsuddannelse. Derimod er der sket en stigning i forhold til unge der går på gymnasiet, denne andel er steget fra 29 % til 32 %.
• 3,6 %, svarende til 38 unge, er i midlertidige aktiviteter eller forberedende og udviklende aktiviteter. 5 unge er uden aktivitet, men UU har kontakt til og arbejder med den unge. Dette er en halvering i forhold til 1. kvartal 2017.

Afbrudte uddannelsesforløb 15-17-årige

Endvidere viser rapporten hvor mange unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse i 4. kvartal 2017.

• Der har været 51 unge der har afbrudt deres ungdomsuddannelse. 31 % af de unge der har afbrudt deres uddannelse, er unge på erhvervsuddannelserne.  

Alle de unge mellem 15 og 17 år, der har afbrudt deres uddannelse, er i gang med ny aktivitet.

Når de 15-17-årige afbryder uddannelse, er UU forpligtiget til at kontakte forældre og den unge indenfor 5 hverdage. Hensigten er, at der skal udarbejdes en ny uddannelsesplan for, hvorledes den unge, med aktiviteter, kan motiveres til uddannelse. UU Rebild har, i 4. kvartal 2017, haft kontakt til forældre og den unge indenfor tidsfristen.

Ligeledes skal tilbud om aktivitet gives inden 30 hverdage. Alle tilbud til de unge i Rebild er afgivet indenfor tidsfristen.

Aktiviteter 18-29-årige

I forhold til gruppen af unge mellem 18 og 29 år viser rapporten, at der er en stigning, fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017 i andelen af unge, der ikke har en ungdomsuddannelse.

• Andelen af unge, der ikke har en ungdomsuddannelse er steget fra 23 % til 25,8 %.
• Ligeledes er andelen af unge der har gennemført en uddannelse faldet fra 55,6 % til 51,6 %.
• Derimod er der en mindre stigning på andelen der er i gang med en ungdomsuddannelse fra 21,4 % til 22,6 %.

De aktuelle tal i rapporten er trukket fra UU's database den 13. februar 2018. Der har igennem flere år været udfordringer med at kunne trække valid data. Der er udviklet en ny database der blev sat i drift medio 2017. Der er dog fortsat udfordringer med at få aktuel valid data. Der skal derfor tages forbehold for dataforsinkelser i forhold til eksempelvis tilbagemeldinger fra uddannelsesinstitutioner.

De økonomiske konsekvenser af aktiviteterne fremgår af de løbende økonomiopfølgninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område.

 Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget:

• drøfter og tager kvartalsrapport 4, 2017 til efterretning.
• fremsender kvartalsrapporten til orientering i Uddannelsesrådet

Pr. 15. januar 2018 er alle elever på 8. klassetrin i Rebild Kommune blevet vurderet i forhold til uddannelsesparathed.

Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse.

Tre kriterier indgår i vurderingen:

Vurdering af elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt for at eleven kan vurderes uddannelsesparat.

• Faglige forudsætninger
  I 8. klasse vurderes elever at være uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4,0. Karakterkravet er dog 5,0 for elever, der vil søge en 3-årig gymnasial uddannelse.
• Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed.
• Sociale forudsætninger er delt ind i tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance.

Samlet set har Rebild Kommune 372 elever på 8. klassetrin. Opgørelsen viser, at 28 % af eleverne i normalklasserne er vurderet ikke-uddannelsesparate. Dette er en stigning i forhold til de to foregående år, hvor henholdsvis 19 % og 20 % blev vurderet ikke-uddannelsesparate. En del af stigningen kan skyldes, at der er ændret på de faglige krav, for at blive erklæret uddannelsesparat i forhold til de gymnasiale uddannelser. Vurderingen af elevens uddannelsesparathed sker på baggrund af elevens uddannelsesønsker. Det betyder, at en elev der eksempelvis ønsker at komme på gymnasiet, og har karakteren 4 i gennemsnit, vurderes ikke-uddannelsesparat.

Af de 28 %, svarende til 100 elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate er 30 %, svarende til 30 elever, vurderet ikke-uddannelsesparate, alene pga. af deres faglige standpunkt i forbindelse med vurderingen på 8. klassetrin. Dette er en fordobling i forhold til sidste år. 14 af disse elever har et gennemsnit på over 4, men under 5. Det betyder, at hvis de ændrer uddannelsesønske fra en gymnasial uddannelse til en HF eller EUD, ville de være vurderet som uddannelsesparate.

De resterende 70 %, svarende til 70 elever, er vurderet ikke-uddannelsesparate på baggrund af de sociale og personlige kompetencer.

I special- og modtageklasserne er ingen af de 20 unge vurderet uddannelsesparat.

For yderligere henvises til bilag, hvor der ligeledes ses en opgørelse på tværs af skolerne.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Familieudvalget:

• drøfter vurderingen af elevernes uddannelsesparathed
• anbefaler at Uddannelsesrådet på deres førstkommende møde drøfter årets uddannelsesparathedsvurdering, herunder eventuelle initiativer på tværs, der kan medvirke til, at de unge bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse, eventuelt 10. klasse

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 28. februar 2018, pkt. 6:

Rådet foreslog at sætte fokus på den gode historie omkring erhvervsuddannelserne og at udnytte den åbne skole til at skabe opmærksomhed og information.

Jesper F. Clausen, Hans Rønnau og Mette L. Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.