Ingen økonomiske konsekvenser.

 Det var en del af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, at samlevende har gensidig forsørgerpligt. Dog kun med halv virkning i 2014. I forbindelse med Finansloven for 2015 ophæves den gensidige forsørgerpligt for samlevende igen med virkning fra 1. januar 2016. 2015 bliver et overgangsår ligesom 2014, hvor den gensidige forsørgerpligt har halv virkning.

Ankestyrelsen har i en principafgørelse og i en række andre afgørelser taget stilling til kommunernes afgørelser om gensidig forsørgerpligt for to samlevende, hvor én eller begge modtager kontanthjælp. I nogle sager har Ankestyrelsen erklæret afgørelserne ugyldige på grund af sagsbehandlingsfejl, mens andre afgørelser er blevet stadfæstet. Rebild Kommune har i marts 2015 modtaget én enkelt klage, hvor afgørelsen er revurderet og nu ligger til behandling i Ankestyrelsen. Forvaltningen har således ikke haft sager afgjort i Ankestyrelsen.

Forvaltningen har tidligere orienteret byrådet om, at:

"I forbindelse med sagsbehandling af gensidig forsørgerpligt sendte Rebild Kommune i oktober 2013 partshøringer ud til både kontanthjælpsmodtagerne og samlevere. I januar 2014 sendte vi afgørelser ud til kontanthjælpsmodtagerne og samleverne. Der var ikke tale om masseudsendelser, men om individuelle partshøringer og afgørelser, der blev journaliseret på henholdsvis kontanthjælpsmodtageren og samleveren.

Vi er ikke stødt på  sager, hvor der er begået fejl i sagsbehandlingen, der efterfølgende har givet anledning til rettelser. I forbindelse med partshøringen har der været sager, hvor vi efterfølgende har ændret vores afgørelse, da borgerne var samboende og ikke samlevende. Dette er imidlertid en naturlig følge af en partshøring.

Ingen borgere blev modregnet i ydelsen, da vi nåede at partshøre og sende afgørelser til alle inden første udbetaling for januar 2014."

KL har den 26. marts 2015 udsendt brev til kommunerne omkring håndtering af afgørelser om gensidig forsørgerpligt. Her gennemgås, hvorledes kommunerne burde have/bør sagsbehandle og træffe afgørelser. Bilag er vedlagt. Det er forvaltningens opfattelse, at procedurerne har været overholdt, idet forvaltningen har sagsbehandlet på baggrund af opslag i registre og efterfølgende partshørt begge samlevende, som loven foreskriver. Forvaltningen vil fremadrettet være opmærksom på, at præsicere i hvilke registre der er sket opslag, men ser ellers ikke anledning til at ændre i sagsgangen. Forvaltningen vil naturligvis følge afgørelsen fra Ankestyrelsen i den påklagede sag, når afgørelsen foreligger.

 Ingen økonomiske konsekvenser, idet antallet af kontanthjælpsmodtagere følger det forventede/budgetlagte og der alene er tale om justering i medarbejderressourcer indenfor rammen.

Marts 2014 godkendte udvalget afprøvning af en model "Min Plan". Initiativet er målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Overordnet er formålet at afklare, hvorvidt et lavere sagstal for to medarbejdere og dermed mulighed for en mere håndholdt indsats kan medvirke til at knække den stigende kurve på kontanthjælpsområdet. Derudover er formålet metodeudvikling i forhold til målgruppen.

Ved status på initiativet, september 2014 var konklusionerne, at:

- der var markant forskel i aktiveringsgraden mellem borgere som deltager i "min plan" og borgere som modtager almen sagsbehandling.

- der var endnu ikke påvist nogen effekt i forhold til afsluttede sager. Det var imidlertid forventningen, at den øgede aktiveringsgrad ville give effekt på sigt.

- flere ledige havde udviklet sig, således at de sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer ikke længere var en hindring for, at de kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er igen gjort status på initiativet i forhold til forventningen om, at den øgede aktiveringsgrad ville give effekt på sigt. Nedenstående tabel viser afgangen i kontanthjælpsgruppen

Jævnfør opgørelsen ses effekten endnu ikke at været slået igennem i forhold til intiativet. Initiativet har nu løbet over et år. Set i lyset af den manglende effekt af den intensiverende indsats samt den kommende refusionsomlægning vurderes medarbejderressourcerne bedre brugt på Jobafklaringsforløb, hvor det samlede antal sager som forventet er støt stigende.

Et andet formål med "min plan" var at skabe luft til metodeudvikling for målgruppen. Medarbejderne i initiativet har indgået i sagssparring med de øvrige sagsbehandlere på området og der arbejdes videre med intentionerne i lovgivningen, om i højere grad at ansvarliggøre de ledige og coache til fastsættelse af beskæftigelsesmål. I øvrigt kan det med baggrund i ugens tal konstateres, at antallet af løbende kontanthjælpsmodtagere synes stabiliseret.