Måltal:

Center Arbejdsmarked og Borgerservice har fastsat måltal for 2015 på, hvor mange sager der forventes afgang på gennemsnitligt pr. måned. Det er medarbejderne, der i samarbejde med nærmeste leder fastsætter målene. På de fleste forsørgelsestyper sker der en fordeling på, hvor lang tid den enkelte borger har modtaget forsørgelse ved afslutning på udbetalingen. Det giver mulighed for at forberede og sætte fokus på varighedselementet forud for refusionsomlægningen i 2016.

Medarbejderne registrerer løbende afslutning af sager med angivelse af varigheden og årsagen til ophøret. Herudover registreres fra februar 2015 også indgåede aftaler omkring servicepakker med virksomhederne som led i virksomhedsservicestrategien.

Som det fremgår af bilagene, er de væsentligste afvigelser i forhold til forventningen, at afgangen fra sygedagpenge været højere end den gennemsnitlige forventning hen over året. Dette ses hvert år, da der på sygedagpengeområdet er sæsonudsving i form af flest sygemeldte i vintermånederne. Derudover har der været lavere afgang end det forventede i forhold til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Sæsonudsving og tidspunkterne for mulig uddannelsesstart kan være en del af forklaringen.

For yderligere information omkring afgang og årsag til afgang henvises til bilagene.

Aktivitetsopfølgning:

Aktivitetsopfølgningen er foretaget på dagpengeområdet. Der er sat fokus på dette område, da der i ugens tal er relativt store afvigelser i forhold til budgettet.

I budgettet er der afsat midler til, at der gennemsnitligt er 499 fuldtidspersoner på dagpenge. Fuldtidspersoner svarer til månedspersoner, det vil sige, at antallet opgøres som en måneds dagpenge svarer til en person. Oplysningerne i bilaget er hentet fra Jobindsats og er søgt ud på bruttoledigheden. Det vil sige, at søgningen er på samtlige personer på dagpenge, både aktive og passive. Alle målinger er på fuldtidspersoner. Det nyeste tal der kan hentes på fuldtidspersoner på dagpenge er for december 2014. Her var der 434 fuldtidspersoner på dagpenge.

I ugens tal er det muligt at udsøge det konkrete antal personer. Ved opgørelse af ugens tal var der i uge 10 663 personer, der modtog dagpenge.  

Der er på ugens tal en lille stigning fra uge 2 på 657 personer til uge 10 på 663 personer. Der ses altid sæsonudsving og tendensen over de sidste uger er, at antallet af dagpengemodtagere igen er kraftigt faldende, således var der i uge 12 601 personer, der modtog dagpenge og forventningen er yderligere afmelding op til og efter påsken. Tendensen med et stort sæsonudsving i ledigheden i år ses ligeså i nabokommunerne. Især har Aalborg Kommune oplevet en markant stigning af dagpengemodtagere i vintermånederne. Forvaltningen følger udviklingen tæt.

På de forskellige ydelsesområder bliver Rebild Kommune benchmarket med andre kommuner, der har samme rammebetingelser på de enkelte områder. Disse kaldes for klynger. Som det fremgår af bilaget, har Rebild Kommune en lavere andel af personer i arbejdsstyrken, der modtager dagpenge, når der sammenlignes med resten af Nordjylland og med klyngen. Dog er andelen på niveau med klyngens gennemsnit i 2014. Ligeså har Rebild Kommune færre langtidsledige end både klyngen og resten af Nordjylland, ligesom andelen af de ledige der kan betegnes som langtidsledige ligger under gennemsnittet i henholdsvis Nordjylland og klyngen.

I bilaget redegøres desuden for udviklingen af dagpengemodtagere i forhold til henholdsvis aldersfordeling og a-kassetilhørsforhold.

 At konsekvenserne udmøntes i forbindelse med ØK1.

Overførselsreglerne for regnskab 2014 er i hovedtræk:

• At der max. kan overføres 5 % af bruttobudgettet.
• At overskud større end 5 % som udgangspunkt tilgår kassen, dog således, at der efter ansøgning kan bevilges større opsparing end 5 % til konkrete projekter og lignende.
• At der maksimalt accepteres underskud på 2 % af bruttobudgettet, men at 100 % af underskuddet overføres.
• At underskud over 2 % vil medføre, at kontraktområdet skal udarbejde en konkret handlingsplan for afvikling af underskuddet, med administrativ opfølgning hver måned.
• At eksterne midler (EU-tilskud m.v.) automatisk overføres via mellemregning mellem årene.
• At takstområder ikke overføres.
• At overskud under 100.000 kr. overføres 100%.
• At der er max overførsel på +/- 1 mio. kr. på henholdsvis de specialiserede områder og arbejdsmarkedsområdet.

Bemærk:

Jf. anmodning fra Sundhedsudvalget er underskud på BPA (borgerstyret personlig assistance) lagt sammen og behandlet sammen med det specialiserede voksenområde. I henhold til overførselsreglerne overføres der max et merforbrug på 1 mio. kr. samlet for BPA og det øvrige specialiserede voksenområde. Ændringen forudsætter dog Byrådets endelige godkendelse.

Der er en del eksterne midler, som ikke automatisk er overført via mellemregning mellem årene. Disse er istedet indregnet med 100% overførsel.

Derudover er politiske beslutninger om 100% overførsler indarbejdet (se bemærkninger på vedlagte oversigt) og vedligeholdelsespuljen på ejendomme er indregnet med 100% overførsel.

Udfra regelsættet kan overførslerne sammenfattes i nedenstående oversigt. Overførslerne er opdelt på udvalgsniveau.

I henhold til overførselsreglerne skal kontraktområder, der har et merforbrug på over 2% af bruttobudgettet udarbejde handleplan for afvikling af underskud. I vedhæftet oversigt er overførslerne for disse kontraktområder markeret med rødt.

Samlet er der 7,2 mio. kr. som tilfalder kassen på grund af 5% grænsen på mindreforbrug og max. +/-1 mio. kr. grænsen på de specialiserede områder og arbejdsmarked. Nedenstående oversigt viser, hvor meget der tilfalder kassen fordelt på udvalg.

Ansøgning om overførsel af mindreforbrug ud over 5%:

Center Sundhed har indsendt ansøgning om overførsel af uforbrugte midler på 1,1 mio. kr. vedr. patientrettet forebyggelse. Denne ansøgning er ikke indarbejdet i overførslen på de 13,6 mio. kr.

Forslaget indebærer, at der overføres et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. til budget 2015.