Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice afholder løbende ledelses- og handlingstilsyn i bevillingssager.

Hermed afrapportering for 2. kvartal 2015 til Arbejdsmarkedsudvalget. 

Område

Aftalt antal sager/kvartal

Udført antal april-juni

Antal fejl i alt/Heraf mindre fejl*

Formelle fejl, der kan have betydning

Ungeenheden

15

15

 4/4

0

Jobindsats

10

 10

 1/1

0

Kontanthjælp

 7

 7

 2/2

0

Sygedagpenge

15

15

11/9

2

Jobafklaring

 3

 3

 1/1

0

Ledighedsydelse

 3

 3

 0

0

Integration

 3

 3

 0

0

Revalidering

 3

 3

 1/1

0

Ressourceforløb

 2

 2

 0

0

Job og Borgerservice

 3

 3

 0

0

Udbetaling

39

39

 7/4

3

 * Mindre fejl dækker over korte overskridelser af rettidighed og interne arbejdsgange. Fejlene har ingen konsekvenser for borgerne eller økonomien. De er ved tilsynet vurderet uden betydning for afgørelser og sagernes progression.

Bemærkninger:

Kontanthjælp:

Der er fundet 2 mindre fejl i forbindelse med rettidighed på opfølgninger; der er i begge tilfælde tale om mindre overskridelser, som ikke har konsekvenser for borgere eller økonomi.

Sygedagpenge:

Det har ved ledelsestilsyn kunnet konstateres fejl i 11 af de 15 udvalgte sager. I de 9 ud af 11 fejl er der tale om mindre ubetydelige fejl, herunder 6 overskridelser af rettidighed, 2 manglende forholdelse til bred vurdering og 1 fejl, hvor den interne arbejdsgang ikke er blevet efterlevet. Fejlene vurderes ikke at have konsekvenser for borgerne eller Center Arbejdsamarkeds økonomi. De 2 formelle fejl omhandler manglende kontakt til arbejdsgiver og manglende indhentelse af helbredsmæsige oplysninger, dermed er der et mangelfuldt sagsgrundlag at handle ud fra.

Jobafklaring:

I 1 af de 3 sager er der konstateret 1 mindre fejl i form af overskridelse af 4 ugers-fristen fra afgørelse om jobafklaringsforløb til sagen kommer på rehabteammøde. Fejlen vurderes ikke at have konsekvenser for borger eller økonomi.

Revalidering:

Der er ved ledelsestilsyn konstateret 1 mindre fejl i form af overskredet rettidighed med 1½ måned. Overskridelsen vurderes ikke at have betydning for borgeren.

Ungeenhed:

Der er fundet 3 fejl; en mindre overskridelse på indkaldelse til læse-/skrive test og i 2 sager for sen opstart i tilbud. Fejlene vurderes ikke at have konsekvenser for økonomien eller for borgeren. 

Jobindsats:

Der er konstateret fejl i en sag, hvor der er tale om en mindre overskridelse af rettidighed på samtalen.

Udbetaling:

Fejlene dækker over manglende journalisering af § 34-opfølgninger, samt en fejl i beregning. Øvrige fejl er overskridelser af interne procedurer.

I forhold til ovenstående opgørelse gives løbende tilbagemelding på de enkelte tilsyn til personalet med henblik på læring.

Resume

Sagen afgøres i: ArbejdsmarkedsudvalgetResultat af ledelsestilsyn i Center Arbejdsmarked og Borgerservice 2. kvartal 2015 foreligger til orientering.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at samarbejdsaftalen med Søndergaarden om et vejlednings- og opkvalificeringsforløb ikke forlænges

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Jobcenter Rebild har siden 15. august 2014 samarbejdet med den da nyetablerede socialøkonomiske virksomhed Søndergaarden omkring et vejlednings- og opkvalificeringsforløb for aktivitetsparate unge. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møde 11. august 2014 samarbejdsaftalen mellem jobcenteret og Søndergaarden.  

Jobcenter Rebild, Ungeenheden, havde en gruppe af unge som fagligt, socialt og helbredsmæssigt der ikke fik tilstrækkeligt gavn af de eksisterende tilbud, og hvor et vejlednings- og opkvalificeringstilbud på Søndergaarden blev vurderet til, at kunne bidrage positivt til denne gruppes afklaring i forhold til uddannelse eller job.

I samarbejdsaftalen var der lagt op til en prøveperiode på 8 mdr. med evaluering efter 6 mdr. Der blev i januar 2015 afholdt evalueringsmøde, hvor det blev aftalt, at den socialfaglige profil skulle styrkes for, at der fortsat kunne være tale om et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Der blev igen i april og juni holdt møde vedrørende den socialfaglige indsats.

Da der er tale om en relativ nyetableret virksomhed, hvor ejeren er eneste ansatte, udover 2 medarbejdere ansat i fleksjob på 7 og 10 timer, har det ikke været muligt at styrke den socialfaglige profil. Det vurderes fra jobcenterets side, at der ikke er basis for at fortsætte med et vejlednings- og opkvalificeringstilbud på Søndergaarden. Virksomhedens tilbud kan ikke leve op til de kvalitetskrav jobcenteret sætter, og de lovgivningsmæssige krav der gælder for et vejlednings- og opkvalificeringsforløb.

Søndergaarden og jobcenteret ser dog fortsat muligheder i et samarbejde. Virksomheden tilbyder mange varierede arbejdsopgaver og arbejdsvilkår, der er relevante i forhold til udvikling af arbejdsidentitet og kompetencer hos ledige. Virksomheden beskæftiger sig med opgaver inden for produktion, markedsføring, salg mm.

Jobcenteret ønsker at benytte virksomheden til udsatte ledige i virksomhedspraktik. Men da der kun er én ordinært ansat, er det ikke muligt at oprette mere end én praktikplads. Der skal være mere end fem ansatte før der må etableres to praktikpladser. Der har fra jobcenterets side været arbejdet aktivt på at få en dispensation til virksomheden i forhold til antal praktikpladser, altså en dispensation i forhold til rimelighedskravet. Dette er ikke lykkedes.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe under Socialstyrelsen, der skulle undersøge mulighederne for at lempe rimelighedskravet for socialøkonomiske virksomheder. Men lovgivningsmæssigt er der på nuværende tidspunkt, og kun året ud, alene mulighed for at dispensere i forhold til førtidspensionister i løntilskud, de tidligere skånejob.

Der arbejdes fortsat på at imødekomme mange af de udfordringer nyetablerede socialøkonomiske virksomheder oplever, og jobcenteret vil løbende følge op på mulighederne for evt. dispensation til Søndergaarden.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Jobcenter Rebild har samarbejdet med den socialøkonomiske virksomhed Søndergaarden siden sommeren 2014, vedrørende et vejlednings- og opkvalificeringsforløb for aktivitetsparate unge. Af aftalen fremgik, at forløbet løbende skulle evalueres for at sikre, at det kunne leve op til jobcenterets krav. Der er løbende evalueret og konkluderet, at den socialfaglige profil skulle styrkes. Dette er ikke lykkedes, hvorfor nuværende samarbejdskontrakt ikke foreslås forlænget. Derimod ønsker jobcenteret fortsat at samarbejde med virksomheden vedrørende virksomhedspraktik. I den forbindelse har jobcenteret forsøgt at opnå en dispensation fra rimelighedskravet, hvilket ikke har været muligt, da der lovgivningsmæssigt endnu ikke gives mulighed herfor.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Arbejdsmarkedsudvalget er tilfredse med, at forvaltningen følger op med en tværfaglig indsats på området.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0