Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


På foranledning af Børne- og Familieudvalgets møde d. 10. juni 2020 bringes en status over 5. barns pladser i dagplejen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender handleplan for SSP-samarbejdet.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2019 blev rammerne omkring SSP-samarbejdet i Rebild Kommune optimeret og justeret som følge af ny lovgivning på området og et forestående generationsskrifte. Det medførte en omstrukturering af samarbejdet, så der pr. 1. september 2019 blev ansat én central SSP-konsulent, med ansvar for samarbejdet med socialforvaltningen (Center Familie og Handicap), skolerne/distrikterne og politiet. Derudover er der lokale SSP-kontaktpersoner i alle distrikter. Endelig består SSP-samarbejdet af andre aktører på området som f.eks kommunens rusmiddelkonsulent, Ungdomsskolen, Ungeindsatsen (UU), lokale foreninger og interesseorganisationer.


Siden den nye struktur er iværksat er der nedsat en arbejdsgruppe med bred repræsentation af de aktuelle samarbejdspartnere, som har udarbejdet et udkast til handleplan for SSP-samarbejdet.


Handleplanen består indledningsvis af en grundlæggende beskrivelse af samarbejdets formål, målgruppe, organisering og endelig er der en to-årig handleplan, der dækker over de indsatser, der sættes særligt fokus på i den kommende periode. Medio 2021 midtvejsevalueres handleplanen i arbejdsgruppen og handleplanen justeres efter behov.


Handleplanen lægger både vægt på det forebyggende arbejde og indsatser i forhold til pludseligt opståede hændelser, der kræver en indsats. I forhold til den forebyggende indsats prioriteres det højt, at de unge skal have et generelt kendskab til de centrale personer i SSP-samarbejdet, således at der er en god og tryg relation inden, der evt. skulle forekomme en hændelse. Deruodver er det vigtigt at fremhæve, at SSP-samarbejdet altid er klar til at understøtte og vejlede i forbindelse med pludseligt opståede sager.


Udkast til handleplan for det nye SSP-samarbejde inkl SSP+ (18-25 årige) er vedlagt sagen som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Udkast til handleplan for SSP-samarbejdet i 2020-2022

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender ovenstående indstilling fra forvaltningen ift. effektuering af analysens anbefalinger.

Økonomi

I forbindelse med budgetaftalen for 2020 blev der givet 3 mio.kr. årligt til indfasning af en ny takstruktur (med 5/12-virkning i 2020 = 1,25 mio.kr. ). Herudover blev der i budgetaftalen for 2021 givet mio.kr. i 2021 og 2,5 mio.kr. fremadrettet til specialpædagogiske indsatser i almenskolen.

Sagsfremstilling

Baggrund
I forbindelse med evalueringen af tildelingsmodellen for specialundervisningsområdet blev det fra politisk side besluttet at arbejde videre med en række af evalueringens anbefalinger (BY29/8-19 - pkt. 130). Blandt de anbefalinger, som det blev besluttet at arbejde videre med, var gennemførsel af en analyse af taksterne på specialundervisningsområdet. Dette med henblik på at sammenholde pris og serviceniveu samt foretage et tjek af, om de eksisterende tilbud matchede målgrupperne på området. Som en ramme for analysen blev der på BFUs møde den 25. september 2019 vedtaget et kommissorium herfor.

Hvordan er analysen gennemført
Med henblik på at kunne foretage en kvalificeret sammenligning af Rebild Kommunes takstniveau med niveauet i andre kommuner blev der indledningsvist indhentet assitance fra KLK (Kommunernes Landsforenings Konsulenthus). KLKs analyse blev fremlagt politiske den 5. februar (BFU 5/2-20) og pegede overordnet på, at taksterne på Rebild Kommunes specialtilbud ikke lå langt fra sammenlignelige tilbud i andre kommuner. Udover takstsammenligningen fremkom KLK også med en række anbefalinger, blandt andet at: "
Rebild Kommune analyserer, hvorvidt den samlede vifte af tilbud på specialundervisningsområdet matcher behov og tendenser i målgruppen." samt at "Analysen bruges som udgangspunkt for at dykke ned i de enkelte tilbud og vurdere, hvorvidt der er den sammenhæng, Rebild Kommune ønsker mellem udgiftsniveau, målgruppe og forventet serviceniveau i de enkelte tilbud."

På denne baggrund blev der henover foråret gennemført en proces, som indbefattede interviews med kommunens specialtilbud, såvel som med interne og eksterne samarbejdspartnere, brugerorganisationer mv. Det konkrete arbejde med gennemførsel af interviews og den efterfølgende bearbejdning og analyse, er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af tre skoleledere, leder af PPR samt repræsentanter for forvaltningen (CBU og ØKIT).

Analysens konklusioner
Med baggrund i arbejdsgruppens drøftelser og de indsamlede data konkluderes i analysen følgende:

  • Der synes at ligge et potentiale i justeringer i de eksisterende takster, herunder at give mulighed for differentierede takster for S-klasserne, indfase en særlig SFO-takst for specialklasseelever, som benytter SFO, samt reduceret takst for elever i reduceret skema.
  • Den nuværende tilbudsvifte synes at være tilstrækkelig og der er overordnet tilfredshed med de eksisterende tilbud. Til gengæld er det vurderet nødvendigt med nye målgruppebeskrivelser for tilbuddene.
  • Der er ikke vurderet et behov tilvejebringelse af yderligere mellemformer.
  • Det bør undersøges yderligere, om Skoven, da det er et meget specialiseret tilbud, skal gå fra decentral til central visitering og finansiering.
  • Det foreslås, at AK-klasserne og Skoven fortsat skal være heldagstilbud.
  • Kommunens specialtilbud har udover elevernes faglige udvikling, desuden fokus på at gøre eleverne så livsduelige som muligt. Dette skal fortsat være et overordnet fælles fokus, og om muligt skal det styrkes endnu mere.
  • Visitationsproceduren skal systematiseres.
  • Økonomien på specialundervisningsområdet er under pres, og skolerne oplever det som værende et økonomisk svært styrbart område, idet visitation af elever med behov for et specialtilbud kan medføre store uforudsete udgifter. Udover de “synlige” udgifter til visiteringer, peger analysen desuden på, at udgifterne til specialpædagogisk bistand i over ni timer forstærker det økonomiske pres på skolerne.

I forhold til den sidstnævnte konklusion, vedr. økonomien, anslår analysen et behov for mertilførsel af midler på op til omkring 8 mio.kr.

Udkomme af analysen
Som det ses af analysens konklusioner lægges der op til en række konkrete ændringsforslag, ligesom der peges på ting, der foreslås yderligere undersøgt. Når analysen har været udsendt i høring, med henblik på yderligere kvalificering og perspektivering, vil der blive fremlagt en konkret plan for den videre udfoldning.

Sagen genoptaget efter høring
Ved høringsperiodens udløb var der modtaget 11 høringssvar (vedlagt sagen er høringssvarene samt et kortfattet resume heraf). Konkret havde Børne- og Familieudvalget bedt høringsparterne om at forholde sig til følgende punkter fra analysen:

  • Der indføres ny takstberegning, herunder differentierede takster for S-klasser, SFO-takst for S-klasse elever samt reduceret takst ved reduceret skema
  • Den nuværende tilbudsvifte fastholdes, og der indføres nye målgruppebeskrivelser for alle tilbud
  • Det undersøges yderligere, om Skoven skal flyttes til central visitationspulje på linje med tilsvarende tilbud for børn med vidtgående behov
  • AK-klasserne og Skoven fastholdes som heldagstilbud
  • Der skal yderligere fokus på elevernes livsduelighed, herunder uddannelsesparathed og mulighed for eksamen
  • Visitationsprocedurerne skal systematiseres, herunder brug af specialpædagogisk bistand, handleplaner og opfølgning

Høringssvarene kommer med mange inputs ift. den fortsatte udvikling af rammerne omkring specialundervisningsområdet. I forhold til de svar der specifikt berører de punkter, som udvalget havde sendt i høring, er det overordnede billede følgende:

Differentierede takster
Flere skoler udtrykker opbakning til indførsel af differentierede takster, SFO-takst for S-klasse samt reduceret takst ved reduceret skema. Dog udtrykker nogle bekymring for den merudgift der for den enkelte skole kan komme, når der visiteres en elev, som kræver en mellem eller høj S-klassetakst. Herudover gør enkelte opmærksom på, at reduceret takst ved reduceret skema, kan vanskeliggøre økonomistyringen i specialtilbuddene.

Tilbudsvifte

Det er få høringssvar som nævner tilbudsviften og målgruppebeskrivelserne eksplicit, men dem der gør udtrykker umiddelbart opbakning til fastholdelsen af den nuværende tilbudsvifte samt udfærdigelsen af de nye målgruppebeskrivelser.


AK-klasserne og Skoven som heldagstilbud

Få høringssvar forholder sig direkte til dette punkt, og de der gør udtrykker opbakning til at tilbuddene fastholdes som heldagstilbud. DH-Rebild foreslår dog, at der tilvejebringes et special-SFO-tilbud, som elever i heldagstilbud kan benytte i ydertimerne.


Fokus på livsduelighed

Et flertal af høringssvarene bakker op om en styrkelse af fokusset på livsduelighed.


Visitationsprocedurerne skal systematiseres

Kun et enkelt høringssvar berører direkte dette punkt. Således hilser Karensmindeskolen det velkomment med en systematisering omkring visiteringerne.


Andre punkter
Spørgsmålet vedrørende fremtidig finansiering og visitering til Skoven blev af udvalget besluttet yderligere undersøgt. Der er dog flere høringssvar, som forholder sig til dette spørgsmål. Disse peger overordnet på, at man gerne ser Skoven underlagt central visitering og finansiering, dog nævner nogle i den forbindelse, at der i så fald skal findes ekstra midler til den centrale finanisering af visiteringer til tilbuddet, så dette ikke mindsker puljen af midler udlagt til skolerne.


Foruden spørgsmålet vedr. Skoven udtrykker flere høringssvar desuden tilfredshed med, at områdets økonomi er blevet tilgodeset ifbm. budgetforliget. Dog peger flere på den grundlæggende økonomiske usikkerhed, der følger med en decentral model, hvor nogle få visiteringer kan føre til merforbrug. Endelig peger Øster Hornum Børneunivers og Karensmindeskolen på, at man finder tildeling ud fra socioøkonomi uhensigtsmæssig.Forvaltningens indstilling på baggrund af høringen
Med baggrund i de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen følgende handlinger ift. analysens enkeltdele:

  • Der indføres ny takstberegning, herunder differentierede takster for S-klasser, SFO-takst for S-klasse elever samt reduceret takst ved reduceret skema.
    Forvaltningen indstiller, at de nye takster træder i kraft pr. 1. januar 2021 og udmøntes i forbindelse med nyvisiteringer og revisitation for kommende skoleår i januar 2021.
  • Den nuværende tilbudsvifte fastholdes, og der indføres nye målgruppebeskrivelser for alle tilbud.
    Forvaltningen indstiller, at de nye målgruppebeskrivelser træder i kraft pr. 1. januar 2021 og udmøntes i forbindelse med nyvisiteringer og revisitation for kommende skoleår i januar 2021.
  • Det undersøges yderligere, om Skoven skal flyttes til central visitationspulje på linje med tilsvarende tilbud for børn med vidtgående behov.
    Forvaltningen indstiller, at arbejdet med en yderligere undersøgelse af dette punkt igangsættes i november, og at udvalget på sit møde i december modtager en orientering om en nærmere plan for undersøgelsens udfoldelse.
  • AK-klasserne og Skoven fastholdes som heldagstilbud
    Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender dette punkt.
  • Der skal yderligere fokus på elevernes livsduelighed, herunder uddannelsesparathed og mulighed for eksamen.
    Forvaltningen indstiller, at der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af kommunens specialtilbud, som skal arbejde videre med dette fokusområde. Udvalget modtager en status på arbejdsgruppens arbejde i første kvartal af 2021.
  • Visitationsprocedurerne skal systematiseres, herunder brug af specialpædagogisk bistand, handleplaner og opfølgning
    Forvaltningen indstiller, at skoler, PPR og forvaltning i samarbejde arbejder på udviklingen heraf, og at udvalget modtager en status på arbejdet i første kvartal 2021.


De af ovenstående punkter, som medfører ændringer i styrelsesvedtægten for skoleområdet, vil blive indført heri.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0