Kvalitativt ledelsestilsyn på socialområdet børn og unge, marts 2018
Resultatet af ledelsestilsynet på socialområdet børn og unge viser overordnet set, at der arbejdes struktureret med dataindsamling og dokumentationsarbejdet i sagerne.
Dog er der i de udredninger, der er udarbejdet de seneste måneder, en tendens til kortere analyser og en mere overordnet bearbejdning af data. Der ses fortsat en grundig dataindsamling, men analyserne i de Børnefaglige undersøgelser (BFU) er mindre individuelle og mere overordnede. Dette har en direkte afsmittende effekt på opstillingen af konkrete SMARTE mål i handleplanerne. Forklaringen på dette er en fortsat klar stigning i den samlede produktion og arbejdshastighed. Generelt fint dokumentationsniveau for de øvrige sagsbehandlingskrav.
Ved tilsynet ses der behov for at fokusere på at forbedre enkelte dele af sags-arbejdet: f.eks. sammenhængen mellem ”udækkede behov”, den konkrete indsats ift. kommunens serviceniveau. Dette er formentlig en afledt effekt af en øget produktion. Løsningen vil være tættere ledelsesmæssig opfølgning på bevillinger gennem sagsgennemgang.
Der arbejdes på at øge kvaliteten af sagernes generelle dokumentation og gennemsigtighed i IT fagsystemet DUBU, men udskiftning i medarbejderstaben gør, at dette er et løbende opmærksomhedspunkt, da det fortsat er et aktuelt vilkår.
Opfølgning
I stort set alle de gennemgåede bevillingssager er der fulgt rettidigt op, hvilket dog fortsat ikke er kvantitativt validt. Den kvalitative opfølgning viser, at der i alle sager har været løbende kontakt til børn, forældre og samarbejdspartnere, og der følges nu op på alle mål i handleplanen. Funktionsleder/faglig koordinator vil fremover sikre en konkret stillingtagen fra rådgiverne til at kombinere beskrivelsen af ”de udækkede behov” med en stillingtagen til ”hvor” vi befinder os på indsatstrappen.
I forbindelse med opfølgningerne er der varierende grader af fokus på indfrielse af de konkrete mål i handleplanen. Forklaringen er formentlig sagernes kompleksitet Dette gælder også for opfølgning på formål med indsatsen og indsatsens fremadrettede relevans samt endelig justering af mål/opstilling af nye mål. Generelt er der dog et ret højt niveau for opfølgning (antal af opfølgninger/frekvens).
Børnefaglig undersøgelse
Der er udarbejdet Børnefaglige undersøgelser (BFU) i alle de udvalgte sager, ligesom grundlaget for at udarbejde BFU generelt er tydeligt i sagerne, med konkrete beskrivelser af de relevante udfordringer og ressourcer til at arbejde med disse udfordringer. Der er dog i et par sager en tendens til, at de faglige beskrivelser og vurderinger sammenblandes, således det ikke klart fremgår, hvad der er ”fakta”, og hvad der er rådgivers faglige vurderinger. Dette skal rettes op, da det skaber uklarhed om validiteten i vurderingsgrundlaget også kan have afledte konsekvenser for borgerens retssikkerhed – pga. manglende gennemskuelighed.
Generelt er dokumentationen af almene forældrekompetencer blevet bedre – konkret/eksplicit og disse sættes specifikt overfor barnets ”udækkede behov”. En klar forbedring i analysearbejdet.
Børnesamtalen
I alle sager er der afholdt den lovpligtige børnesamtale. Generelt er dokumentationen af børnesamtalerne øget i kvalitet de seneste seks måneder; fokus på spørgsmål-svar og konkrete beskrivelser uden værdiladede vurderinger. Børnene stilles langt mere konkrete spørgsmål. Børnesamtalerne har en mere interviewende form, hvilket er en klar positiv tendens.
Handleplaner
Der findes handleplaner i alle de gennemgåede sager med krav herom. De gennemgåede handleplaner viser, at de bruges dynamisk i indsatsen ift. børnene/familierne. Der er nu en konkret sammenhæng mellem ”udækkede behov” og SMART-målene (konkrete/målbare mål). Dog er der fortsat brug for fokus på formulere mere handlingsorienterede mål da ”varighed af indsats” ellers bliver umulig at vurdere/følge op på. Konsekvensen er dermed, at den planlagte varighed af indsatsen ikke er tilstrækkelig tydelig.
Opmærksomhedspunkter i kommende sagsgennemgang og ledelsestilsyn
For at sikre forbedringer af de områder, hvor ledelsestilsynet viser behov for at kvalitetssikre sagsbehandling og dokumentation i sagerne bliver der:
- Rettet op på de konkrete fejl og mangler der er fundet i sagerne
- Via ledelsesmæssig sagsgennemgang, sparring og opkvalificering (viden om DUBU), sat fokus på nødvendige individuelle forbedringer af dokumentationen i sagerne
- Gennem sparring i teams at sætte fokus på krav til samtykke og børnesamtaler inden afgørelser samt øget fokus på sammenhængen mellem ”udækkede behov” og indsats ift. Rebild Kommunes serviceniveau.
- Gennem ledelsesmæssig sagsgennemgang at sikre en mere struktureret opfølgning i de enkelte sagsstammer – fokus på serviceniveau og indsatstrappe.
Kvalitativt ledelsestilsyn på børnehandicap området, marts 2018
Det primære fokusområde i januar 2018 er handleplaner. Der gøres opmærksom på, at der IKKE i langt den største del af børnehandicapsagerne er tale om sager, hvor der udfærdiges handleplaner.
De 5 sager er valgt med udgangspunkt i Servicelovens § 11, § 41, § 42, § 52 samt § 84 BFU/BHU (børnefaglig undersøgelse/børnehandicapudredning):
Konklusion: Der er tale om grundige undersøgelser af berettigelse til ydelse. Der foreligger relevant dokumentation i form af fx. lægefaglig dokumentation fra eksempelvis egen læge, somatiske eller psykiatriske hospitaler, status og udtalelser fra skoler, PPR med mere. Generelt er der tale om sagsbehandling af høj kvalitet. Den brede og ensartede tilgang og sagsbehandling er med til at sikre, at det gældende serviceniveau overholdes.
- I sagerne findes korrekte afgørelser om den aktuelle foranstaltning. Begrundelserne for afgørelsen er kortfattede og konkrete.
- I alle sager der fulgt rettidigt op, og det kommunale serviceniveau er overholdt i samtlige sager.
- I de sager hvor der er et lovmæssigt krav om handleplan, findes disse. De er udfærdiget indenfor den berammede tidsfrist, og indeholder fine indsatsformål og ditto mål. Der er endvidere udarbejdet midlertidig handleplan inden iværksættelse af indsats i en sag. I en sag burde handleplanen have været sendt i partshøring inden iværksættelse
Opmærksomhedspunkter: Det kniber fortsat med at få indhentet skriftligt samtykke i enkelte sager. Der findes notater om mundtligt afgivet samtykke, men indskærpes igen under tilsyn at de skriftlige samtykker skal være i sagerne, og at der skal være opmærksomhed på, at samtykkeerklæringer kun gælder et vist tidsrum, og derfor løbende skal fornyes.
Læringspunkterne anvendes til samlet læring og udvikling i børnehandicapteamet. Punkterne er drøftet med rådgiverne idet tilsynet denne gang er lavet sammen med rådgiverne
Udskriv
Læs højt
