Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller

- at det besluttes, at der kan gennemføres en forundersøgelse

- at der frigives 47.000 kr. til forundersøgelse

Økonomi

Forundersøgelse: 47.000 kr.

Sagsfremstilling

Der er indhentet udtalelse fra Nordjyllands Historiske Museum - se bilag - der ønsker at lave en større arkæologisk forundersøgelse, inden cykelstien mellem Nørager og Rørbæk anlægges. Iht. museumsloven skal Rebild Kommune afholde udgifter til en sådan undersøgelse.Undersøgelsen omfatter en søgegrøft i hele stiens længde i en bredde af 2 meter og ca. 30-50 cm. dyb. Forundersøgelsesbudgettet er vedlagt.

I fald der i forundersøgelsen findes spor af fortidsminder, kan det udløse en arkæologisk undersøgelse, som Rebild Kommune ligeledes skal afholde udgifterne til. Kommunen kan dog i dette tilfælde vælge at droppe projektet. Findes der ikke spor af fortidsminder i forundersøgelsen, kan Rebild Kommune ikke på et senere tidspunkt pålægges udgifter til en arkæologisk undersøgelse.Det skal nævnes, at Rebild Kommune ikke er forpligtet til at lade en foretage en forundersøgelse, hvilket dog vil være med den risiko, at der i det senere anlægsarbejde findes spor af fortidsminder, som kan fordyre og forsinke projektet ikke ubetydeligt, og ligeledes kan udløse krav om en arkæologisk undersøgelse, som Rebild Kommune skal afholde udgifterne til.Det anbefales, at der frigives midler til en forundersøgelse så risikoen for at støde på fortidsminder i anlægsfasen minimeres.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er indhentet udtalelse fra Nordjyllands Historiske Museum, der ønsker at lave en større arkæologisk forundersøgelse, inden stien mellem Nørager og Rørbæk anlægges. Der ønskes frigivet midler til forundersøgelsen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller at der ydes et bygningsfornyelsestilskud på kr. 34.018 excl. moms.

- svarende til 25% af de støtteberettigede udgifter jfr. ovenstående.

Økonomi

Tilbud i alt for renovering af karnap og facaderenovering kr. 136.070

Et evt. tilskud på 25% af de samlede udgifter udgør kr. 34.018 excl. moms.

Udgiften finansieres via puljen til Landsbyfornyelse 2015/2016 og fordeles mellem stat og kommune som 60/40%.

Sagsfremstilling

Henrik Studsgaard Nielsen, Rånen 4, 9610 Nørager, som har købt ejendommen Jyllandsgade 35, Haverslev, 9610 Nørager, søger om bygningsfornyelsestilskud til at istandsætte/renovere ejendommen.

Ejendommen der er opført i 1931 er et tofamiliehus og har tidligere været ejet af Falke Hadsund Aps.

Det er en markant ejendom placeret midt i Haverslev by med en karnap ud mod fortov.

Taget er blevet skiftet for få år siden, men de udvendige facader og særligt en karnap ud mod gaden trænger til renovering.

Jfr. Byfornyelseslovens § 8 er der hjemmel til at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til udgifter til bygningsfornyelse af bl.a. private udlejningsboliger som f.eks:

1) mangler installationer i form af tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen

2) er opført før 1950 og er væsentlig nedslidt eller

3) har fået udarbejdet en energimærkning, der indeholder forslag til energiforbedringer, jfr. lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Ny top til karnap koster iflg. tilbud kr. 24.842, facaderenovering + maling af vinduer iflg. tilbud kr. 111.228.

Der tinglyses deklaration om tilbagebetaling af støttebeløbet ved salg af ejendommen - nedtrappes over 10 år.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er søgt om bygningsfornyelsestilskud til ejendommen på Jyllandsgade 35 i Haverslev by.

Projektet er i overensstemmelse med de retningslinier Udvalget for Teknik og Miljø behandlede den 13. august 2014 pkt. 120 og som er godkendt af Byrådet den 28. august 2014 pkt. 173.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0