Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Vælges der offentlig fagentreprise vil der blive afholdt licitation for totalrådgiver i september. Økonomi til indledende brugerproces og jordbundsundersøgelser ønskes frigives, og det forventes at udgøre 300.000 kr. Dertil kommer yderligere honorarudgifter for færdigprojektering, udbud og byggestyring, midler hertil skal frigives på BY 12.10.2017.

Vælges der DGNB projekt vil bygherrerådgiver udarbejde konkurrencemateriale i august/sep. og vinderprojektet skal godkendes på BUU 15.11.2017, hvorefter anlægsøkonomien skal frigives. Økonomi til bygherrerådgivning, vederlag og jordbundsundersøgelser ønskes frigives, og det forventes at udgøre 850.000 kr.

Til etablering af den midlertidige institution på Svinget skal der frigives 370.000 kr. til løst inventar, som skal flyttes med til den nye institution, når den er færdigbygget.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte d. 30 marts 2017, at der reserveres 15 mio. kr. af anlægsbudget i 2018 til byggeri af ny integreret institution i Støvring.

Placering af institutionen er tidligere behandlet på Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet d. 30. marts, og valget er faldet på område 09.C7, se vedlagte kortbilag. Udkastet til lokalplanen skal behandles på Teknik og Miljøudvalget d. 14 juni 2017. Den nye dag institutionen skal rumme 60 børnehavebørn og 30 småbørn.

 Forvaltningen ønsker, at Børne og ungdomsudvalget tager stilling til hvordan projektet udbydes, og vil i det efterfølgende redegøre for to muligheder.

 Bæredygtigt byggeri – DGNB

Projektet udbydes i totalentreprise - afholdt ved en omvendt licitation, hvor totalentreprenøren bedes om at komme med så meget som muligt indeholdt i projektet ud fra en forudgiven pris. Projektet vil udbydes, så det skal certificeres efter DGNB.

En certificering efter DGNB betyder, at den nye daginstitution skal bygges som et bæredygtigt byggeri. På vedlagte bilag ”DGNB” redegøres nærmere for certificeringsmetoden. Hvis Rebild Kommune vælger dette, sendes et klart signal til omverdenen om at man ønsker høj kvalitet i byggeriet, en sund bygning for både børn og personale og en bygning med lave drift og vedligeholdelsesomkostninger.

Forvaltningen vil i samarbejde med en bygherrerådgiver og en DGNB konsulent udarbejde et byggeprogram og konkurrencegrundlag i samarbejde med brugerne. Herefter udpeges af forvaltningen 3-4 totalentreprenører til at byde på opgaven. Hver totalentreprenør stiller med et team bestående af arkitekter, ingeniører amt DGNB konsulent/auditor. Vi vil modtage tre forskellige projektforslag, som udvalget vil blive præsenteret for i november.

En totalentreprise giver mulighed for at dele af projekteringen og udførelsen kan foregå sideløbende, og det vil være totalentreprenøren som varetager alle planlægnings-, styrings-, og byggeledelsesopgaver. Bygherrerådgiveren og DGNB konsulenten vil følge projektet frem til aflevering.  

I vedhæftet "Procesplan_DGNB" redegøres for den forventelige proces frem til en aflevering ultimo 2018.

Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:

 DGNB projekt – indbudt totalentreprise

Fordele

Ulemper

·  Omvendt licitation – vi får så meget som muligt for pengene og tre konkurrenceforslag at vælge i mellem

·  DGNB certificering er et kvalitetsstempel på bæredygtighed

·  Forventet 5-10 % lavere driftsudgifter end traditionelt byggeri

·  Høj brugersundhed – bygningens indeklima dokumenteres – og der er dokumentation for at forbrugte materialer er miljøvenlige

· Styrke Rebild Kommunes engagement i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling

·  Give samarbejde med øvrige nordjyske kommuner som bygger bæredygtigt

·  Dokumenteret målbar kvalitet på alle parametre i byggeprocessen

·  Der skal kun kontraheres med én totalentreprenør

·  Færre snitflader i forhold til mangelafhjælpning og garantihåndtering

·  Stor brugerinvolvering

·  Stærk signalværdi i at Rebild Kommune tænker bæredygtigt og i lave driftsomkostniger.

·  Meget dokumentation i en DGNB certificering

·  Skønnes at være 3% dyrere end traditionelt byggeri

·  Udgifter til rådgiverydelser og til DGNB konsulent samt til selve certificeringen

·  Det er nyt for Rebild Kommune

·  Der vil blive indbudt 3 totalentreprenører

 Offentlig fagentreprise

Projektet udbydes traditionelt i offentlig fagentreprise, hvor forvaltningen vil udbyde totalrådgivningsydelsen i en indbudt licitation. Totalrådgiveren udarbejder i samarbejde med brugerne et byggeprogram og efterfølgende projektforslag.

Totalrådgiveren vil stå for hele projekteringen og byggeledelsen. Der udarbejdes et færdigt hovedprojekt, som udbydes offentlig, og hvor entreprenører som ønsker det, vil kunne byde ind på opgaven. Projektet forventes at kunne udbydes december/januar.

I vedhæftet "Procesplan_fagentreprise" redegøres for den forventelige proces frem til en aflevering ultimo 2018.

Offentlig fagentreprise

Fordele

Ulemper

·  Alle entreprenører har mulighed for at byde ind på opgaven indenfor hver deres entreprise

·  Det vil formodentlig være 3% billigere at bygge end et DGNB projekt, hvilket forventeligt vil betyde lidt flere m2

·  Stor brugerinvolvering og samarbejde med en totalrådgiver gennem hele byggeriet

·  Der skal kontraheres med mange entreprenører

·  Eventuelle fejl og mangler/garantisager er fordelt på mange entreprenører

·  Minimal fokus på totaløkonomi og miljøpåvirkninger

·  Kræver meget byggestyring da der er mange snitflader

 -  Den nye institution forventes at kunne afleveres ultimo november 2018, uanset hvilken udbudsmetode der vælges.

 -  Forslag til lokalplanen for grunden vil blive behandlet på TMU 14.06.17.

-  Der er endnu ikke lavet jordbundsundersøgelser af grunden, men de arkæologiske forundersøgelser er bestilt og forventes igangsat i løbet af juni. I både tidsplan og budget er der taget forbehold for eventuel jordforurening eller fund af fortidsminder.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Børne og Ungdomsudvalget bedes beslutte om den nye daginstitution i Støvring skal udbydes som totalentreprise og bæredygtighedscertificeres, eller skal udbydes traditionelt i fagentreprise.

Beslutning

Godkendt som indstillet af ØK.

Tommy Degn og Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget, Udvalget for Teknik og Miljø og Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at

- at Klima Rebild gentages i 2018.

- at der inden for rammen til Klimaindsats (Anlæg) bevilges og frigives midler til projektet i 2017/2018.

Kultur- og Fritidsudvalget, 13. juni 2017, pkt. 68:

Indstilles godkendt

Kultur- og Fritidsudvalget giver stor ros for det flotte arbejde med udvikling af Klima Rebild samt det store engagement i projektet.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. juni 2017, pkt. 109:

Godkendt.

Børne- og Ungdomsudvalget, 14. juni 2017, pkt. 98:

Godkendt som indstillet.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 21. juni 2017, pkt. 148:

Indstilles godkendt med uændret ramme, idet eventuel yderligere ramme oversendes til budgetforhandlingerne.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Afholdt inden for den afsatte ramme på 100.000 kr.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune og Det Grønne Råd har afviklet Klima Rebild for fjerde gang i uge 13 og 14 i 2017. Fokus for Klima Rebild 2017 har været "Hvad kan du selv gøre?" samt ”Bæredygtigt byggeri/Bygge- og anlægsbranchen”.

Planlægningsprocessen

Planlægningsprocessen blev indledt med velbesøgt kick off-møde i Skørping Idrætscenter i slutningen af oktober. På mødet deltog ca. 30 personer, der bredt repræsenterede foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger.

I planlægningsprocessen har der desuden været afholdt fem koordineringsmøder, hvor alle arrangører har haft mulighed for at udveksle ideer og give hinanden sparring på aktiviteter og arrangementer.

Aktiviteter/arrangementer og aktører

I forhold til 2016 har der i 2017 endnu engang været flere aktiviteter/arrangementer. Dels arrangementer, der har været åbne for offentligheden, men også rigtig mange aktiviteter blandt andet på skolerne og i daginstitutionerne. Programmet for ugerne er vedhæftet som bilag.

Over 80 forskellige foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger har på forskellig vis deltaget i planlægning og afvikling af de mange arrangementer. Se vedhæftede liste over aktører.

Der har generelt været god opbakning til arrangementerne. Særligt arangementer, der kunne give konkret inspiration til handling, har været velbesøgt.

I årets program ses det, at Klima Rebild giver anledning til at der skabes og styrkes netværk, som eksempler kan nævnes:

  • "Møde i fjernvarmeklubben", hvor alle kommunes varmeværker mødes hvert år i klimaugerne
  • "Kan landsbruget tjene på klimaomstilling" som blev arrangeret i samarbejde mellem AgriNord og Økologisk Landsforening
  • "Familiedag om gavntræ", som blev arrangeret i samarbejde mellem savværkslauget, statsskoven og Norlund Savværk

De tidligere års målsætning om at fokusere på børn og unge som målgruppe har båret frugt. Alle kommunens skoler samt en række børnehaver har deltaget i klimaugerne, og der er lagt op til et øget samarbejde, også med friskolerne, frem mod næste års klimauger.

Annoncering og pressomtale

Der er blevet annonceret for Klima Rebild via lokalaviserne, primært Vores Avis, på kommunens hjemmeside samt Klima Rebilds og kommunens facebooksider. Arrangementer med et kulturelt islæt er desunden annonceret gennem bladet Kulturen. Både før, under og efter klimaugerne har der været rigtig god omtale af Klima Rebilds arrangementer/aktiviteter hovedsageligt i Vores Avis, men også i de øvrige lokalaviser og i Nordjyske.

Evaluering

Dette års evalueringsproces adskiller sig fra de foregående år. Styregruppen valgte at bede Lone Kørnøv og Sara Bjørn Aaen fra AAU/Dansk Center for Miljøvurdering om at forestå evalueringen for at få friske øjne på projektet. Ca. 40 aktører, der bredt repræsenterede foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger, deltog i evalueringsmøde på Comwell. Der er udarbejdet en kort evalueringsrapport, der er vedhæftet som bilag.

Hovedkonklusionerne fra evalueringsrapporten

  1. Klima Rebild tilbyder en støt voksende mangfoldighed af klimaarrangementer med stor opbakning. Den lokale opbakning bag arrangementerne er generelt stor og har vist sig tiltagende gennem de fire år, som Klima Rebild har eksisteret. På samme tid er mangfoldigheden i arrangementer og deltagere støt voksende, hvilket ses som en af forcerne ved projektet. Det stigende antal arrangementer betyder dog, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at tiltrække deltagere til det enkelte arrangement. En løsning kan være at opfordre til flere partnerskaber omkring arrangementer for på den måde at sikre deltagelse, men også kvalitet i arrangementerne uden at miste mangfoldigheden.

  1. Klima Rebild giver netværk. Klima Rebild understøtter, gennem de mange mødesteder og aktiviteter, dannelse af nye netværk på tværs af den kommunale organisation, virksomheder, organisationer og enkelt-borgere.

  1. Klima Rebild skaber ny og lokalt forankret udvikling gennem samskabelse. Samskabelsesprocessen under Klima Rebild har betydet, at mange aktører – såvel offentlige som private – i høj grad har taget ejerskab og igangsat mange aktiviteter, og det vurderes at have større virkning, end hvis initiativet havde været mere traditionelt offentligt drevet. Samskabelsen har også udfordret måden at tænke offentlig sektor på og har givet rum for, at flere aktører er med til at definere, hvori udfordringer og løsningerne består i forhold til klima og bæredygtighed.

  1. Klima Rebild igangsætter en værdi- og kulturforandring. Pilotevalueringen viser, at deltagelsen i Klima Rebild har været en øjenåbner i forhold til klimaudfordringen og bæredygtighed generelt. Deltagerne har fået ny viden og læring, som enten er, eller potentielt vil blive, omsat til handling og ændret adfærd. En af de store forcer ved Klima Rebild er der, hvor borgerne får kendskab til konkrete handlemuligheder. Et element der med fordel kan styrkes. I forhold til at skabe værdi- og kulturforandring møder projektet specielt opbakning til det store fokus på børn og unge. Et fokus der med fordel kan udbygges.

  1. Klima Rebild har potentialer for videre udbredelse. Pilotevalueringen afdækker et ønske om en videre udbredelse. Dels i forhold til hvem der deltager, hvor virksomheder og landbrug specifikt ønskes yderligt motiveret til deltagelse – og dels i forhold til en større geografisk udbredelse.

  1. Klima Rebild er afhængig af ildsjæle. Centralt for deltagelse, og dermed de mange aktiviteter, er den personlige og opsøgende kontakt fra frivillige. Dertil kommer at særligt én frivillig ildsjæl har anvendt væsentlige ress-

Ressourceforbrug 

De 100.000 kr. der var afsat til projektet har dækket udgifter i forbindelse med afvikling og markedsføring af klimaarrangementerne.

Et ukendt, men rigtig stort antal frivillige timer.

Ca. 300 timer til styregruppemøder og projektledelse.

I de øvrige forvaltninger samt på skoler og i daginstitutioner er der også brugt personaleressourcer. Her har man timet aktiviteter og opgaver med klimafokus med klimaugerne. Disse timer er ikke talt op.

Forvaltningens vurdering 

Konklusionerne i evalueringsrapporten stemmer overens med forvaltningens vurdering af Klima Rebild. Projektet er inde i en god udvikling både indholdmæssigt og procesmæssigt. For at fastholde og udvikle projektet vil der, efter forvaltningens vurdering, fremadrettet blive behov for at understøtte afviklingen med flere aktører, både ildsjæle og fra forvaltning, til arbejdsgruppe samt tilstrækkelige ressourcer til afholdelse af aktiviteter.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Afviklingen af Klima Rebild 2017 forløb planmæssigt i uge 13 og 14.

Antallet af klimaarrangementer er øget i forhold til 2017, flere aktører er begyndt at finde sammen om fælles arrangementer, og over 80 forskellige foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger har deltaget i planlægning og afvikling.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0