Jeanette Sagen anmoder på vegne af RebildListen og Det Konservative Folkeparti om, at følgende punkt optages på byrådets dagsorden:
"Forslag til nedsættelse af arbejdsgruppe
På vegne af RebildListen og Det Konservative Folkeparti vil vi anmode om at få følgende på byrådets dagsorden den 1. Juni 2017.
Efter dialog med repræsentanter fra de frivillige organisationer, foreslåes det, at der nedsættes en arbejdsgruppe til udarbejdelse af kommissorium for den videre proces med sigte på at skabe gode, tidssvarende rammer for de frivillige grupper og organisationer, som opererer i og omkring Støvring.
Vi finder det hensigtsmæssigt, at få lavet et kommissorium, fordi der på baggrund heraf kan igangsættes en proces, som vil kvalificere og synliggøre de behov, der kan være for fælles, fysiske rammer.
Det må være vigtigt, at vi får de rigtige mål fastlagt i en ramme, så repræsentanter og forvaltning kan begynde arbejdet med at analysere de behov, der måtte være. Det finder vi fremmende, så de fysiske rammer kan blive optimalt planlagt.
Ejerskab fra de frivillige organisationer finder vi vigtigt for at sikre synergi mellem indsatserne. Det er nødvendigt at undersøge behovet for fysiske rammer, så vi af denne vej kan understøtte de frivillige organisationer i deres arbejde med at skabe og udvikle deres indsatser.
Vi foreslår derfor i første omgang, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra sundhedsudvalget, kultur- og fritidsudvalget samt forvaltningens nøglepersoner fra de nævnte forvaltningsområder og 2-3 repræsentanter for de frivillige. Arbejdsgruppen skal således udarbejde et kommissorium for den videre proces."