Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling


at orienteringen tages til efterretning

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har opnået meget flotte resultater igen i 2015.

For de 3-årige ligger vi på samme niveau som både regions- og landsgennemsnit med 96% cariesfrie.

For de 5-, 7-, 12-, 15- og 18 årige er der i Rebild opnået bedre resultater end både regions- og landsgennemsnit.

Alder

Procent cariesfri Rebild Kommune

Procent cariesfri i Region Nordjylland

Procent cariesfri på landsplan

3 årige

 96

96 

96 

5 årige

 89

85 

86 

7 årige

 98

96 

96 

12 årige

 80

76 

78 

15 årige

 67

58 

59 

18 årige

 47

44

44

Ud af SCOR-tallene kan ikke blot antal sunde tænder og tænder med huller aflæses, men tallene giver også et billede af antal begyndende huller. Her lægges en meget stor del af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Rebild Tandpleje. Ses tallene for de begyndende huller i forhold til tallene for de egentlige huller, er det tydeligt, at den store forbyggende indsats har en effekt.

SCOR-tallene er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetHvert år indberettes børn og unges tandsundhed til Sundhedsstyrelsen. Det er obligatorisk, at indberette de 5,7,12 og 15-årige. Rebild Kommune indberetter alle årgange, og dermed er de 3,5,7,12,15, og 18 årige med i statistikken. For de 3- og 5-årige gælder statistikken mælketænder. For de øvrige årgange gælder statistikken blivende tænder. Resultaterne offentliggøres i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, herefter omtales de med forkortelsen SCOR. Hermed gives en status på hvordan det ser ud i Rebild Kommune i forhold til resten af landet.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling


at orienteringen tages til efterretning

Økonomi

TeleCare Nords oprindelige budget var på 49.5 mio. kr. og indeholder både investeringsbehov og værdi af medgået tid hos projektets parter. Budgettet afspejler den businesscase, der i samarbejde med eksterne konsulenter blev udarbejdet i tilknytning til projektetableringen. Projektet leverede en række forudsætninger, og konsulenterne beregnede investeringsbehov og konsekvenser.

Projektet blev etableret med en aftale om, at projektomkostningen skulle deles mellem kommuner og Region. Da projektet i løbet af foråret 2012 opnåede eksterne bidrag fra Det Obelske familiefond, Fonden for Velfærdsteknologi, Den Europæiske socialfond og Nordjysk vækstforum blev det muligt at reducere det kommunale/regionale investeringsbehov til projektet.

Ved udgangen af 2012 blev projektets business case revideret. Revisionen afslørede regne/formelfejl fra konsulentens side, og resulterede i en justering af businesscasen og en opskrivning af budgettet med 8.8 mio. kr. til 58,3 mio. kr. samt en udvidelse af budgetrammen med kr. 1,5 mio. kr. som følge af de nye aktiviteter i tilknytning til bevillingen fra Fonden For Velfærdsteknologi. Det reviderede budget på kr. 59,8 mio. kr. ændrede ikke på, at investeringsbehovet fra kommuner og region i forhold til det oprindelige budget kunne reduceres, grundet de eksterne bidrag.

TeleCare Nord projektet sluttede 30. juni 2015. I forhold til projektets afrapportering blev det dog aftalt med Fonden For Velfærdsteknologi at projektet kunne afholde udgifter inden for fondens bevilling til evaluering og formidling frem til 1. december 2015. Den endelige afslutning af projektregnskab herunder godkendelse hos Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen og ekstern revision fra både Fonden for Velfærdsteknologi og Den Europæiske Socialfond er derfor først sket ved udgangen af 2015.

Ud af de 59,8 mio. kr. som udgør det samlede reviderede budget, er den del der ikke udgør værdien af medgået tid hos projektets partner 48 mio. kr. I det endelige regnskab er forbruget opgjort til 40,6 mio. kr. 28,2 mio. kr. finansieres af eksterne bidrag. Investeringsbehovet ud over værdien af medgået tid fra kommuner og region er således opgjort til 12,4 mio. kr. En reduktion på 7,4 mio. kr. i forhold til det reviderede budget. Reduktionen i investeringsbehovet er opnået ved eksterne bidrag og et mindreforbrug i projektet.

Den samlede pris for deltagelsen i TeleCare Nord projektet blev for Rebild Kommune på 175.000 kr.

Rebild Kommune har modtaget endelig afregning for TeleCare Nord projektet ultimo 2015 og projektet er således endeligt afsluttet.

Sagsfremstilling

TeleCare Nord har i perioden 2012-2015 arbejdet med at tilbyde telemedicin til borgere med KOL i stor skala. Formålet var at blive klogere på hvilke gevinster, der kan være ved telemedicin. Projektet blev igangsat som et nordjysk projekt i samarbejde mellem regionen, de nordjyske kommuner, PLO og Aalborg Universitet. Projektet blev efterfølgende udvalgt som et af fem indsatsområder i den nationale telemedicinske handlingsplan og indgår i erfaringsgrundlaget for ØA2016 og aftalen om national implementering af telemedicin til borgere med KOL.

Projektresultater

TeleCare Nord er en indfrielse af et af målene i den politiske sundhedsaftale, hvor det er aftalt at udvikle og afprøve nye organisationsformer mellem sygehuse, almen praksis og kommuner med fælles mål og finansiering. Med TeleCare Nord har parterne skabt et unikt fundament for samarbejde på sundhedsområdet, som tilmed viser at det giver gode resultater til gavn for borgerne. TeleCare Nords evaluerings- og forskningsindsats var tilrettelagt med fire ph.d. forløb og en ekstern evaluering af TeleCare Nords organisering og styring.

Det overordnede resultat er, at patienterne er glade og trygge ved telemedicin, men at telemedicin skal målrettes hvis der skal være en sundhedsøkonomisk gevinst. Målrettes tilbuddet til patienter der har svær KOL, er gevinsten i størrelsesordenen kr. 7.000 pr. borger om året, fortrinsvis på indlæggelser og et mindre forbrug i primærsektoren. Målrettes tilbuddet til de borgere, der i forvejen har et ressourcetræk i kommunen er gevinsten i størrelsesorden kr. 9.000 pr. borger om året, fortrinsvist på indlæggelser og kommunal sygepleje.

KOL er en kronisk sygdom, og derfor vil alle patienter over tid opleve en forværring. Generelt faldt livskvalitet, men faldet var mindre hos de borgere, der havde telemedicin. I gruppen med svær KOL, hvor der var en sundhedsøkonomisk gevinst, steg livskvaliteten.

Patienterne er trygge ved telemedicin. 61,7 pct. oplever øget kontrol med sygdommen og 71,7 pct. oplever øget tryghed og mestring af egen sygdom. 50 pct. oplever øget opmærksomhed på egne symptomer og på at reagere på sygdomsforværring. 26,7 pct. af patienterne oplever øget frihed. Hertil kommer at 96,6 pct. syntes, at det var meget nemt eller nogenlunde nemt at bruge det telemedicinske udstyr. TeleCare Nord har fremlagt projektresultaterne på to konferencer 18. november 2015 og 23. november 2015 og udarbejdet slutrapportering.

Tilbuddet om telemedicin til borgere med KOL er efter projektperioden overgået til normal drift og tilbuddet administreres af den telemedicinske servicefunktion, der i lighed med projektet er samfinansieret af alle 11 nordjyske kommuner og region Nordjylland.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetRebild Kommune iværksatte sammen med de øvrige nordjyske kommuner og de praktiserende læger, samt Region Nordjylland tilbage i 2012 det fælles storskalaprojekt TeleCare Nord. Projektet er nu afsluttet og projektets resultater og regnskab fremlægges til orientering.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0