Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


I efteråret 2021 har byrådet prioriteret midler til projekter til støttet byggeri i perioden 2022-2025. Med de prioriterede projekter er der et restbeløb, som endnu ikke er disponeret. Økonomiudvalget skal tage stilling til, om restbeløbet skal disponeres til en ansøgningsrunde til yderligere projekter, eller om det skal afvente disponering af beløbet. Derudover skal økonomiudvalget tage stilling til, hvordan kvoteansøgninger løbende i projektperioden skal håndteres.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler


at der pålægges administrative bøder ved manglende dokumentation for forsikringspolice og betaling, samt

at bøden fastsættes til kr. 7000,- pr. påbegyndt uge.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 28. september 2022, pkt. 202:

Indstilles godkendt

Økonomi

Det er forvaltningens erfaring, at langt hovedparten af bygherrer, som modtager påmindelse om manglende indsendelse af dokumentation for tegnet byggeskadeforsikring, reagerer positivt herpå. Genoptagelsen af administrative bøder vil imidlertid give forvaltningen et redskab til at sikre, at byggeskadeforsikringen tegnes, så kommunen er fritaget for ansvar.

Der har tidligere været pålagt bøder på 5000, kr. pr. uge. Forvaltningen foreslår, at dette hæves til 7000,- kr. pr. påbegyndt uge, svarende til hvad flere andre nærliggende kommuner pålægger.

Sagsfremstilling

Forvaltningen ønsker på baggrund af tidligere beslutning i byrådet at genoptage pålæg af tvangsbøder i forbindelse med byggesager, hvor bygherre ikke har tegnet byggeskadeforsikring.

Byrådet besluttede den 31. marts 2011 at bemyndige forvaltningen til at pålægge administrative bøder på kr. 5000,- pr. påbegyndt uge ved manglende dokumentation for forsikringspolice og betaling. Bøden fremgår af Rebild Kommunes takstblad for byggesagsbehandling under ”Øvrige gebyrer”.

Centret har frem til 2013 pålagt disse bøder, men proceduren er ophørt i forbindelse med ændringer i bemandingen.

Loven om obligatorisk byggeskadeforsikring trådte i kraft den 1. april 2008, og det er et vilkår i byggetilladelsen, at bygherre skal dokumentere, at der er tegnet en byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt. Det er byrådet, der er juridisk ansvarlig for, at dokumentation foreligger.

Hvis et byggeri helt eller delvist er taget i brug, uden at bebyggelsen er forsikret, kan byrådet pålægge bygherren daglige eller ugentlige bøder, indtil dokumentationen bliver fremsendt. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, og bygherren må anlægge sag ved domstolen, hvis afgørelsen skal afprøves.

Såfremt kommunen i strid med loven udsteder byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse til et byggeri, som ikke er forsikret, kan kommunen ifalde erstatningsansvar over for bygningsejeren.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Der skal tages stilling til, om der skal pålægges bøder i byggesager, hvor bygherre ikke har tegnet byggeskadeforsikring.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalg og byråd, at kompetenceplan for Teknik- og Miljøudvalgets område godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. september 2022, pkt. 182:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 231:

Sendt retur til Teknik- og Miljøudvalget.



Administrativ bemærkning

Punktet blev sendt tilbage til Teknik- og Miljøudvalget på anmodning fra administrationen, idet der var nogle fejl og manglende punkter inden for Center Natur og Miljøs fagområde. Disse er nu tilføjet bilag 1 og omfatter alene punkter, der følger hidtidig praksis og kompetenceplan fra 2018.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 28. september 2022, pkt. 198:

Indstilles godkendt

Økonomi

Kompetenceplanen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men delegation af kompetence til forvaltning og fagudvalg medfører kortere sagsbehandlingstid og sparer derved ressourcer.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har den 8. juni 2022 drøftet udkast til kompetenceplan. Udvalget ønskede, at forslag til delegation af kompetencer fremsættes til beslutning med uddybende sagsfremstilling. Udvalget ønskede desuden, at den årlige Miljøtilsynsplan håndteres som orienteringspunkt, da staten udmelder og følger op. Der er desuden indarbejdet mindre justeringer samt forslag til delegation af kompetence på spildevandsområdet.


Forslag til kompetenceplan for Teknik- og Miljøudvalgets område forelægges hermed til godkendelse. Planen viser fordelingen af kompetencer mellem byråd, udvalg og forvaltning. Udkast til kompetenceplan er i bilag 1.


Det tidligere Teknik- og Miljøudvalg godkendte på møde den 7. marts 2018 en kompetenceplan. Den var opdelt efter forvaltningens organisering. Den blev ikke videresendt til og godkendt af byrådet. Den tidligere kompetenceplan er i bilag 2.


Forvaltningen har opdateret kompetenceplanen og struktureret den efter opgavetyper frem for organisering. Kompetenceplanen er udbygget med en række opgaver og afgørelser, så den er mere fyldestgørende.


Generelt er der fokus på, at sager, der kan afgøres i fagudvalg, så vidt muligt afgøres i fagudvalg samt at begrænse antallet af politiske sager, der ikke behøver politisk behandling.


Delegation af visse beslutninger til fagudvalg eller forvaltning forudsætter, at der træffes beslutning af byrådet. Det er bl.a. delegation af beslutningen om vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Dette fremgår af kompetenceplanen. Der forelægges en særskilt sag om delegation af planlægningsopgaver.


Kompetenceplanen suppleres på nogle områder af andre planer, politikker og strategier fx. indkøbs- og udbudsstrategi.


Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens virksomhed. Fagudvalgene varetager forvaltningen af fagområdet, og styrelsesvedtægten fastlægger fordelingen af opgaver mellem byråd og fagudvalg. Den daglige drift af kommunen varetages i høj grad af administrationen, som får kompetence til at træffe afgørelser mv. af byrådet.


Uanset kompetenceplanen kan enhver sag forelægges byrådet eller økonomiudvalget, hvis sagen har væsentlig eller principiel betydning for kommunen eller andre særlige grunde taler for det. Det kan fx. være sager med stor bevågenhed eller særlig politisk interesse. Byrådsmedlemmer kan desuden anvende standsningsret og begære sager i byrådet.


Den part, der har kompetencen i en konkret sag/afgørelse, kan altid beslutte, at sagen skal behandles på et højere niveau. I visse tilfælde er det bestemt i lovgivningen eller styrelsesvedtægten, hvem der er det kompetente organ til at træffe beslutninger. I disse tilfælde kan der ikke delegeres.


Derudover er det generelle princip at fastsættelse af overordnede politikker og planlægning af væsentlig betydning besluttes på politisk niveau, mens forvaltningen bemyndiges til at disponere inden for budgettets rammer, træffe afgørelser og udøve faktisk forvaltningsvirksomhed.


Vedhæftede sag dækker alene Teknik- og Miljøområdet og kompetenceplanen vil senere blive indarbejdet i en samlet kompetenceplan for byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation