Ifølge de vedtagne krav til private daginstitutioner i Rebild Kommune skal private daginstitutioner stille en bankgaranti svarende til 3 måneders drift (jvf. Bilag 5a i Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Rebild Kommune, punkt 15). Dette er besluttet i henhold til Dagtilbudslovens § 20.
Formålet med kravet om driftsgarantien er at sikre, at privatinstitutionen kan yde den fornødne leveringssikkerhed, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det nødvendige antal pladser, såfremt en privat daginstitution ophører. Driftsgarantien er dermed en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen potentielt påføres et tab ved ophør af en privat daginstitution. Garantierne dækker alene Rebild Kommunes krav overfor institutionerne. Hvis en privat institution er i økonomiske problemer, er det er således ikke muligt at trække på garantien til fordel for den private institution.
Det er op til den enkelte kommune, om den vil stille krav om driftsgaranti, og i givet fald hvor stor en garanti den ønsker. Størrelsen af garantien skal altid være sagligt begrundet i forhold til den konkrete institution, der skal godkendes.
Ansøgning om fritagelse for driftsgaranti på 3 måneder
Center Børn og Unge har modtaget ansøgninger om fritagelse for driftsgarantien fra de private daginstitutioner Hellumhejhuset og Huset i Skoven. I ansøgningerne beder de Rebild Kommune bortfalde eller reducere institutionernes driftsgaranti på baggrund af følgende hovedargumenter: (Ansøgningerne er vedlagt i bilag)
- At kravet om 3 måneders driftsgaranti ikke er proportionelt med den risiko, som kommunen reelt står overfor. Det potentielle tab vurderes derimod til at være på maksimalt 1 måneds driftstilskud
- En del kommuner stiller et generelt krav om 3 måneders driftsgaranti, men på baggrund af Socialministeriets konkurrencepakke fra 2011 har flere kommuner ændret deres krav til 1 måneds driftsgaranti. Og få kommuner stiller ikke krav om driftsgaranti.
- Omkostningerne til etablering og opretholdelse af driftsgaranti svarende til 3 måneders drift har en ikke uvæsentlig negativ påvirkning af privat institutioners økonomi, som kommunens egne institutioner ikke er bebyrdet med.
Lignende ansøgninger er sendt til flere danske kommune og er en del af en større kampagne ført af Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO). DLOs egen oversigt over driftsgaranti i landets kommuner af 10/3-16 viser at 69 ud af de 98 danske kommuner stiller krav om 3 måneders driftsgaranti. I Region Nordjylland stiller 7 ud af 11 kommuner krav om 3 måneders driftsgaranti.
Nuværende driftsgaranti i Rebild Kommune
På baggrund af ansøgningerne om fritagelse fra eller reduktion i Rebild Kommunes driftsgaranti har forvaltningen foretaget et nærmere eftersyn af de nuværende driftsgarantier stillet af de private daginstitutioner.
Alle private daginstitutioner har ved godkendelse stillet en driftsgaranti til Rebild Kommune svarende til 3 måneders drift, men kommunen har ikke løbende kunnet revidere driftsgarantiens størrelse set i forhold til de voksende driftsomkostninger hos den enkelte privatinstitution. Størrelsen på de nuværende driftsgarantier er derved historisk betinget og beror på daginstitutionens oprindelige størrelse og børnetal. Sidenhen er der sket væsentlige ændringer både i forhold til børnehavepladser og nyoprettede vuggestuepladser, dog uden at Rebild Kommune har kunne revidere driftsgarantierne i forhold til det faktiske antal godkendte pladser i institutionerne.
Størrelsen på en 3 måneders driftsgaranti af en privat daginstitution er baseret på et driftstilskud, bygningstilskud samt administrationstilskud per barn i institutionen. Dette beløb tilsvarer det beløb, det vil koste kommunen at drive institutionen i 3 måneder.
På baggrund af det aktuelle godkendte antal pladser i de private daginstitutioner vil en 3 måneders driftsgaranti være følgende for hhv. 1, 2 og 3 måneder*:

(* Udregningerne er baseret på et samlet årligt tilskud 2016 (eksl. tilskud fra finanslovspuljen til mere pædagogiske personale) på: Vuggestue = kr. 96.858,- og Børnehave = kr. 54.602,-
Beregningerne viser følgende divergens:

Ovenstående viser at privatinstitutionernes nuværende 3 måneders driftsgaranti langt fra er sammenlignelig med de aktuelle driftsomkostninger. De tre største privatinstitutioner har således en driftsgaranti på omkring 1,5 måned, mens Hellumhejhuset driftsgaranti kan sidestilles med 2,4 måneder.
Herudover viser en gennemgang af garantierne stillet overfor Rebild Kommune, forskellige definitioner af, hvad garantien er stillet til sikkerhed for. Dette giver usikkerheder i forhold til hvad Rebild Kommune reelt ville kunne få erstattet af ekstraudgifter ved overtagelse af institutionens drift eller ved at finde pasning i kommunens egne tilbud. En garanti kan eksempelvis generelt stilles til sikkerhed for Rebild Kommunes erstatningskrav, og efter de almindelige erstatningsretlige regler kan Rebild Kommune derved kræve erstatning for de ekstraomkostninger, der direkte skyldes den private daginstitutions konkurs. I denne situation ville Rebild Kommune kunne få erstatning for ekstraomkostningerne ved at overtage og drive den private daginstitution videre, eksempelvis fordi kommunen har betalt lønrestancer til institutionens medarbejdere efter virksomhedsoverdragelsesloven.
Det er dog ikke nævnt i dagtilbudsloven eller i Rebild Kommunes styrelsesvedtægt, hvordan et eventuelt erstatningskrav fra kommunen skal opgøres.
Dette har åbnet op for andre formuleringer af driftsgarantien såsom for garantierne for Hellumhejhuset og Huset i Skoven:
"Garantien vedr. i indtil 30 dage efter ophør af pasningsordningen, der kan opsiges med 6 mdrs. varsel. Rettighedshaver til udbetalinger i henhold til garantien er Rebild Kommune, der indtil 30 dage efter ophør af pasningsordningen, opsagt med det anførte varsel, kan gøre krav gældende i henhold til Dagtilbudsloven, grundet manglende overholdelse af opsigelsesfristen eller grundet manglende gyldig opsigelsesgrund. Garantien er gældende til den 31.12.2014 som led i en genopretningsplan…”
Denne garanti er ikke formuleret klart, og definitionen giver anledning til tvivl om, hvorvidt Rebild Kommune kan kræve sine ekstraomkostninger ved en konkurs dækket af garantien. Det er umiddelbart alene krav der skyldes manglende overholdelse af opsigelsesfristen eller manglende gyldig opsigelsesgrund, der kan gøres gældende under garantien.
Institutionernes økonomiske udvikling
Nedenfor vises en oversigt over privatinstitutionernes økonomiske udvikling for 2013-2015:

Privatinstitutionernes årsregnskaber viser, at Huset i Skoven og Hellumhejhuset (som en del af Hellum FRI) har en negativ egenkapital, men at der er en forventning og tendens til et stigende optag.
Der er på nuværende tispunkt ikke anledning til at forvente at privatinstitutionerne vil blive tvunget til at ophøre driften med kort varsel. Udviklingen vil dog blive fulgt ifm. tilsyn af privatinstitutionerne.
Driftsgaranti i Rebild Kommune fremadrettet
I forhold til anmodningen fra Hellumhejhuset og Huset i Skoven om en total fritagelse fra driftsgarantien, ville dette kun være et realistisk scenarie, hvis Rebild Kommune ville være i stand til at finde pasningsmuligheder for børnene i eksisterende daginstitutioner med dags varsel. Forvaltningen vurderer dog ikke, at det vil være muligt at finde mellem 30-40 pladser i de nuværende børnehaver og småbørnsgrupper.
Det er derfor nødvendigt fortsat at have en garanti for at driften af de private daginstitutioner kan videreføres indtil alternative pasningsmuligheder er fundet eller etableret.
Størrelsen af driftsgarantien skal være sagligt begrundet i forhold til de konkrete institutioner. I Rebild Kommune laves vurderingen ud fra hvad det ville have af omkostninger at fortsætte driften af den ophørte private daginstitution baseret på antallet af godkendte pladser i institutionen sammenholdt med et skøn på, at det over en periode på 3 måneder vil være muligt at finde eller etablere nye pasningstilbud til de berørte børn. Dette kan yderligere holdes op imod den skønnede risiko for et pludseligt ophør af institutionen og den hidtidige sikkerhed i driften over en længere årrække.
Som nævnt ovenfor kan Rebild Kommune ikke opjustere de nuværende driftsgarantiers størrelse. Dette skyldes, at godkendelsen af en privat daginstitution er en begunstigende forvaltningsakt. Udgangspunktet er derfor, at kommunen ikke kan ændre sin afgørelse uden særskilt hjemmel i daginstitutionsloven, hvilket der ikke åbnes op for lovgivningsmæssigt. Dette ville kun have været en mulighed, hvis der i forbindelse med godkendelse af de private institutioner var stillet vilkår om, at garantien skulle reguleres i forbindelse med ændringer i institutionens normering eller generelle stigninger i tilskuddet. Dog har kommunen hjemmel til at reducere eller bortfalde kravet om en driftsgaranti.
Som vist ovenfor er de aktuelle driftsgarantier for de private institutioner i Rebild Kommune dog langt under 3 måneder pga. vækst i børnetallet, og ligger fra 1,3 måned til 2,4 måneder. Det er derfor forvaltningens indstilling, at driftsgarantierne ikke bør nedsættes yderligere.
Dog ønsker forvaltningen på baggrund af ovenstående analyse af driftsgarantierne og rammerne herfor, at foretage ændringer i bilag 5a til Styrelsesvedtægten vedr. "Kriterier for godkendelse af private daginstitutioner" på to områder:
- Bilag 5a ændres så der ved godkendelse af nye privatinstitutioner i Rebild Kommune fremadrettet vil blive muligt løbende at justere driftgarantien efter det aktuelle børnetal
- Bilag 5a ændres så kravene til driftsgarantien tydeligt viser, hvordan et eventuelt erstatningskrav fra kommunen skal opgøres.