Forvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget

Den 17. august vedtog Børne- og Ungdomsudvalget et kommissorium for udarbejdelse af forslag til en ny tildelingsmodel på skoleområdet. Baggrunden var, at Byrådet i april 2016 besluttede, at der skal udarbejdes:

• Ny tildelingsmodel fra skoleåret 2017/18, der i højere grad giver lige muligheder for at drive skole
• Ny tildelingsmodel fra 2017/18 på inklusionsområdet, der i højere grad end i dag tager højde for de forskellige socioøkonomiske forhold, der er i de enkelte skoledistrikter.

Arbejdsgruppen foreslår, at tidsplanen for udarbejdelse af ny tildelingsmodel på både almenområdet og specialområdet justeres, så høringen finder sted, når der er klarhed om den økonomiske ramme for skolerne for 2017-20. Forslag til justeret tidsplan, som har opbakning fra skolelederne, fremgår nedenfor.

Arbejdet er i øvrigt godt i gang, og der er udarbejdet forskellige forslag til modeller for en ny tildelingsmodel på almenområdet, som er drøftet med referencegruppen. I forhold til en ny model for udlægning af specialundervisningsmidler er der besluttet, at der skulle udarbejdes nye tal for den socio-økonomiske faktor. Det har taget noget tid at få udarbejdet nye socio-økonomiske tal fra Danmarks statistik, og der er derfor endnu kun fremlagt foreløbige modeller for referencegruppen.

Forslag til ny tidsplan

Udvalget vil på mødet blive orienteret nærmere omkring status på arbejdet.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget godkender

design for status/evaluering af implementering af folkeskolereformen

I august 2014 trådte reformen af folkeskolen i kraft. Hensigten med reformen er, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye, mere varierede undervisningsformer samt lektiehjælp og understøttende undervisning.

Folkeskolereformen her tre overordnede mål:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Derudover er der en række konkrete resultatkrav med reformen:

• Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test.

• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

• Elevernes trivsel øges.

Herudover lægges der op til, at der anvendes praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Den længere tid i skolen gør det også muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får lektiehjælp. Der skal endvidere skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen.

Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Via tiltagene i folkeskolereformen skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse.

Udvalget har anmodet om at få en status/evaluering af, hvordan arbejdet med reformen i Rebild kommune går. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til design for, hvad evalueringen skal indeholde i forhold til de tre overordnede mål med reformen og med det, der er besluttet i Rebild kommune.

Design for status/evaluering af arbejdet med reformen i Rebild Kommune

Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan

- udvikling i karaktergennemsnit (i bundne prøver, dansk og matematik) på kommuneniveau

- udvikling i andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik

- udvikling af andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test (på kommuneniveau)

 (som udgangspunkt i data fra seneste 3 skoleår - dog er det endnu ikke muligt at få alle data for skoleåret 2015-16)

Mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater

- udvikling i karaktergennemsnit i bundne prøvefag set i forhold til den socioøkonomiske reference

 (som udgangspunkt i data fra seneste 3 skoleår - dog er det endnu ikke muligt at få alle data for skoleåret 2015-16)

Trivsel

- resultaterne af trivselsundersøgelserne for 2014-15 og 2015-16 (den lovpligtige trivselsundersøgelse)

Fravær

- udvikling i personalefravær på skole og SFO-niveau på kommuneniveau

Skolernes individuelle statusbeskrivelser på implementering af reformen

Skolerne anmodes om give en status på følgende parametre (som opfølgning på tilbagemeldninger i januar 2015)

1. Den overordnede implementering af reformen og lov 409
2. Det pædagogiske perspektiv - herunder en status på:

• Varierende undervisningsformer
• Lektiehjælp og faglig fordybelse
• Understøttende undervisning
• Holdeling
• Bevægelse
• Den åbne skole.

De individuelle statusbeskrivelser skal desuden indeholde en beskrivelse af, hvordan de 4 dogmer, MOTIVATION, MENING, HELHED og LÆRING, er indtænkt i udmøntningen af reformen på hver enkelt skole.

Den individuelle statusbeskrivelse skal udformes i samarbejde mellem ledelse og TR/AMR som en kort skriftlig redegørelse af ovenstående (max. 1 A4 side pr. skole).

På baggrund af ovenstående design udarbejder Center Børn og Unge en status på arbejdet med folkeskolereformen til udvalgsmødet i december.