Børne- og Ungdomsudvalget fastholdt i 2015 puljerne til holddeling og understøttende undervisning for skoleåret 2015-16 og resten af 2016. Derudover ønsker Børne- og Ungdomsudvalget at afsætte midler til inklusion af drenge med særlige behov og til udeskole. Skolerne har i foråret 2015 udarbejdet indsendt projektbeskrivelser indenfor de fire overordnede temaer, som blev godkendt i april 2015.
Skolerne har nu udarbejdet og indsendt evalueringer, som alle er vedlagt som bilag. Nedenstående er en kort opsamling på hvert projekt.
Bakkehusene
Bakkehusene har kørt et 2 årigt projekt i forhold til den tidlige læseindsats med særlig fokus for drenge - særligt i indskolingen. Der er forskelle på drenge og pigers kompetencer og holdninger, når det gælder læsning - og derfor vil skolen sætte fokus på styrkelsen af drengenes læselyst begrundet i nøgletal og forskning. Konkret er der indkøbt Cromebooks til alle elever og it-baserede undervisningsmaterialer. Derudover har skolens fået uddannet egen læsevejelder, og der er indført obligatorisk læsebånd i alle klasser. Der er jf. de nationale test en tydelig progression i forhold til læsning målt på 2. klasse. Bakkehusene arbejder stadig med at understøtte tidlig læsning og har fortsat fokus på, at skolens egne test viser færre læsesvage drenge i indskolingen.
Bavnebakkeskolen
Bavnebakkeskolen har igangsat et projekt under overskriften læring og trivsel, hvor formålet er synlig og sammenhængende læring, større trivsel og bedre inklusion. Der er bl.a. anvendt timer til en elevcoach og trivsels/inklusonspædagog med særligt fokus på mellemtrin og på drengegrupper. Resultatet (bl. målt via spørgeskemaer og national trivselsmåling) er positivt. Der opleves større fleksibilitet i opgaveløsningen, hvilket genererer og understøtter god trivsel blandt elever og ansatte. Erfaringer anvendes fremover ved at anvende eksiterende ressourcer på nye måder - konkret målrettets skolepædagogernes timer til inklusion og bevægelse.
Haverslev-Ravnkilde skole
Haverslev-Ravnkilde har anvendt nogle af midlerne til at udarbejde en række forskellige undervisningsmaterialer for at sikre øget brug af naturbasen Brorstrup. Det betyder, at der nu er indarbejdet besøg på naturbasen i årsplanen, således udeskole er en fast del af undervsiningen. Skolen har gennemført holddeling ift. drenge og pige som forsøg på begge afdelinger. Det har givet god effekt og dette fortsættes fremadrettet, hvor der som udgangspunkt er holddeling i madkundskab og håndværk/design. Endelig havde skolen en plan om at skabe en "Energiskolegård", hvor elevernes bevægelsesenergi bliver omsat til energi til drift af andre ting. Dette har ikke været muligt at gennemføre for den tildelte økonomi. I stedet er der etableret et samarbejde med lokale foreninger for at lave en samlet udbygning og renovering af legepladserne på begge matrikler, hvor "Energiskolegård" vil indgå.
Karensmindeskolen
Skolens fokus var at videreudvikle visionen "Karensmindeskolen - en skole for alle" version 2. Karensmindeskolen ønskede at udvikle helhedsorienterede læringsmiljøer og lærende fællesskaber - med særlig fokus på udvidet og udviklende holddeling og inklusion af drenge. Projektet var tænkt bredt til indskolingen, hvor en kulturændring var målet. Skolen valgte dog at fokusere indsatsen på 0. årgang, hvor udfordringen var størst. I foråret 2016 var der reelt tegn på en kulturændring efter en ny struktur for arbejdet i 0. årgang. Skolen arbejder videre med kulturændringen - og der er udarbejdet en plan for det videre arbejde på baggrund af de løbende evalueringer.
Skørping skole
I forhold til holddeling har skolen arbejdet med at fastholde børn med særlige behov i deres egne klasser, ved at skolens kompetencecenter fik kompetencen til at lede etablerings- og gennemførelsesprocessen. Hertil blev ansat en ekstra medarbejder til at ingå i kompetencecentret. Dette gav ikke den ønskede effekt, hvorfor der istedet blev tilknyttet flere forskellige personer til kompetencecenteret som i højere grad skal arbejde i klassen sammen med lærere og pædagoger. Skolen ville i samarbejde med børnehusene i Skørping undersøge, hvorvidt drenges trivsel og læring kan forbedres ved at indtænke bevægelse. Der var dog konkrete udfordringer med drengegrupper på 1. årgang, hvorfor indsatsen i stedet blev fokuseret på, at skolens bevægelsesvejleder arbejder med en målrettet indsats for at skabe struktur og støtte arbejdet med klasseledelse og relationer. En indsats der inddrager forældrene og de involverede drenge har vist tegn på bedre trivsel. Der arbejdes videre med udfordringerne, hvor både en stor gruppe af skolens drenge inddrages - og hvor børnehusene ligeledes involveres.
Et andet mål med midlerne var at få systematiseret indsatsen i forhold til udeskole og få sat aktiviteterne i relation til de forenklede fælles mål og læringsmålstyret undervisning. Skolen er i løbet af perioden udvalgt til at være demonstrationsskole for udeskole - særligt fokus på 1.2. og 4. årgang. Erfaringer herfra skal efterfølgende udrulle til skolens andre årgange. I forhold til understøttende undervisning har der været fokus på at dette tilrettelægges, således den understøtter den læringsmålstyrede undervisning. Dette er konkret gjort ved, at fokus er på indhold fremfor organisering - og at den varetages af de lærere og pædagoger, der normalt er omkring eleverne. Dette tiltag er indarbejdet fremadrettet.
Sortebakkeskolen
Skolen har arbejdet med at styrke holddeling ved at skemalægge matematik og dansktimer parallelt, i det omfang det kan lade sig gøre. Dette har resulteret i gode resultater, hvorfor skolen har udvidet holddelingen ved at lave hold på mellemtrinnet i de praktiske/musiske fag på tværs af klasser og årgange. I forhold til inklusion af drenge har skolen samarbejdet med ungdomsskolen omkring Milife og Teenfit, hvor 10 drenge har deltaget i et 8 ugers forløb. Erfaringerne er anvendt og indtænkt i udskolingens linjefag krop og sundhed. I indskolingen og mellemtrinnet har der været forsøg med kønsopdelt undervisning, hvilket har givet gode resultater i forhold til læringen, fordi der er forskel på pigers og drenges tilgange. Skolen vil fremadrettet ligeledes anvende kønsopdelt undervisning, hvor det giver mening i forhold til læringen. Sortebakkeskolen har ift. udeskole arbejdet konkret hermed og udvidet konceptet, således flere årgange i forskellige fag har fast udeskole. Endvidere har erfaringer gjort, at hele skolen i uge 41 har en fælles naturfagsuge, hvor udeskoletanken er et bærende element.
Skolen har haft fokus at styrke den understøttende undervisning ved at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning, så eleverne oplever, at det, de lærer i skolen, kan bruges ”ude i det virkelige liv” - der har været afholdt et møde med alle de lokale foreninger, hvilket har udmøntet sig i en række forskellige tiltag og forløb. Og dette er noget skolen fortsat vil anvende og løbende udvikle konceptet.
Suldrup Skole
Suldrup Skole har anvendt nogle af midlerne til at sætte fokus på mål og udvikling i elevhøjde. Her er der konkret arbejdet med, at portefolio sammen LMS systemet (MeeBook) og klassekonferencer bliver vigtige for at synliggøre elevernes læring. Erfaringerne har betydet, at skolen fremadrettet vil arbejde med visibel learning og fokus på læringssamtaler med eleverne. Derudover ønsker skolen at viderudvikle deres projekt omkring øget holddeling. I forhold til inklusion af drenge er der arbejdet målrettet understøttende undervisning, organisering og faglig fordybelse og "drenge"-tid i SFO. Skolen har arbejdet med forskellige muligheder for holddeling og udarbejdet en plan for den fremadrettede indsats. Det betyder, at der vil være holddeling på tværs af årgangen samt årlige klassekonferencer med inddagelse af vejlederne.
Terndrup Skole
Terndrup skole har arbejdet med fleksibel holddeling for at skabe læringsmiljøer, der understøtter den enkelte elev - konkret på mellemtrinnet. Dette har givet positive resultater. Desuden er der etableret turbo-kurser i læsning med Alkalær og VAKS på hele skolen. I forbindels emd skoleårets planlægning er der konkret taget stilling til, på hvilke årgange der har været relevant at skemalægge fagbånd på tværs. Terndrup har via midlerne fået etableret et læringsmiljø i uderummet, som dog fortsat skal udbygges. Fremadrettet er der ligeledes fokus på videndeling blandt det pædagogiske personele for at inddrage udemiljøet mest muligt i undervisningen. I forhold til den understøttende undervisning har der været fokus på at øge samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, hvorfor der er etableret en forældrebank, et øget samarbejde med lokale virksomheder og der er et samarbejde omkring julemarked. Der er desuden indgået et konkret samarbejde med Skørping skakklub. Disse tiltag fortsætter fremadrettet. Endelig ønsker skolen via eksterne samarbejde at øge mangfoldigheden af læringsmiljøerne.
Øster Hornum
I Øster Hornum har de anvendt en del af midlerne til at etablere det inkluderende klasseværelse. Fremadrettet har skolen fokus på at få nye medarbejdere introduceret til det inkluderende klasseværelse. Derudover har skolen kompetenceudviklet samtlige lærere og pædagoger i forhold "ugeskemarevolutionen", som er en metode, der bl.a. styrker mulighederne for, at den enkelte elev udfordres ud fra egne forudsætninger og nærmeste udviklingszone. Denne tilgang anvendes hvor det giver pædagogisk mening - og er fra skoleåret 2016-17 implementeret på samtlige årgange.
Skibstedskolen
Skibstedskolen har arbejdet med 3 projekter omkring "det grønne klasseværelse", sund kost og et projekt med Lego. I forhold til det grønne klasseværelse har der været fokus på at øge udeskoleundervisningen og der er bl.a. opført højbede med afgrøder. Disse anvendes til bl.a. den ugentlige fællesspisning. I forhold til tiltaget omkring sund kost har skolen arbejdet konkret med at ændre elevernes spisevaner, madpakker og interesse for at smage på nyt. Desuden er der indført sjove bevægelseslege, som videreføres. Skolen har ift. projketet omkring Lego arbejdet med blandede hold på tværs af alder, klasser og handicaps.
Skolerne har arbejdet med mange forskellige projekter under de fire overskrifter og har derved draget sig forskellige erfaringer. De fleste af projekterne tænkes videreført med justeringer. Enkelte projekter og tiltag har ikke haft den ønskede virkning og indgår derfor ikke i det fremadrettede arbejde.
Udskriv
Læs højt
