Med udgangspunkt i projektplanen for forsøgsordningerne med småbørnsgrupper i Suldrup (Daginstitutionen Tumlehøj) og Terndrup (Daginstitutionen Aavangen) er der i marts 2016 blevet udarbejdet en slutevaluering af projekterne.

Projektet omkring etablering af småbørnsgrupper i Tumlehøj og Aavangen har overordnet set haft et to-delt fokus:

1) et pædagogisk fokus ift. muligheden for at etablere et pædagogisk praksisfællesskab og øge samarbejdet på tværs af småbørnsgrupper og dagplejere,

2) et organisatorisk fokus, som skal afdække muligheden for at etablere mindre småbørnsgrupper i eksisterende dagtilbud.

Det har været en forudsætning for projektets succes, at de etablerede småbørnsgrupper ved projektets afslutning vurderes økonomisk og pædagogisk bæredygtige.

Slutevalueringen har med udgangspunkt i den oprindelige projektplan hovedsageligt været rettet mod den økonomiske og pædagogiske bæredygtighed ved småbørnsgrupperne samt forældre- og medarbejdertilfredshed, kombineret med en mindre kvalitativ analyse af samarbejdet på tværs af småbørnsgrupper og dagplejere. Følgende kriterier og evalueringsformer er inddraget:

Neden for gennemgåes hovedkonklusionerne af evalueringerne for hhv. Tumlehøj og Aavangen. De understøttende dokumenter til hovedkonklusionerne findes i bilag.

Hovedkonklusioner for småbørnsgruppen i Børnehaven Tumlehøj

Økonomisk bæredygtighed (jvf. bilag "Tumlehøj_evaluering inkl regnskab_marts 2016")

• Ledelsesberetning

Ledelsen betragter den nuværende småbørnsgruppe som økonomisk bæredygtig. Der er pt. 6 børn indskrevet og 3 skrevet op til indmelding per 01.08.16. Der forventes et øget antal børn eftersom kendskabet til småbørnsgruppen øges i lokalmiljøet.

• Regnskab

Småbørnsgruppen i Tumlehøj kommer i 2015 ud med et mindre overskud på ca. 20.000 kroner.

Der har i perioden været modstrid mellem regnskabet for gruppen og de reelle udgifter (som det fremgår af Regnskab 2015). Dette er efterfølgende blevet korrigeret, og de reelle udgifter for ledelse, personale og børneudgifter er blevet tilskrevet småbørnsgruppen. Derved viser det endelige resultat et overskud på 20.000 kroner.

Pædagogisk bæredygtighed (jvf. bilag "Tumlehøj_evaluering inkl regnskab_marts 2016"

• Ledelsesberetning

Der er fast tilknyttet 1 pædagog og 1 pædagogmedhjælper, som er tidligere dagplejer.

Der er tæt samarbejde mellem børnehavegruppen og småbørnsgruppen. Personalet afløser hinanden på tværs af grupperne, hvilket giver en god rationaliseringsgevinst. Der var sprogpædagog, motorikpædagog, inklusionspædagog og digitalpædagog i det eksisterende tilbud fra starten, hvilket har været til gavn for småbørnsgruppen og har gjort, at problemstillinger er blevet afklaret og løst hurtigt.

Der er opbygget et godt samarbejde mellem småbørnsgruppen og den dagplejegruppe, som indgår i projektgruppen. Projektgruppen mødes hver fredag, og laver fælles aktiviteter. Desuden har gruppen valgt at arbejde ud fra 7-kant modellen som didaktisk model til deres planlægning og evaluering.

Dette praksisfællesskab og den vidensdeling dette har givet, har medført et kompetenceløft for alle deltagere.

Forældretilfredshed (jvf. bilag "Sammenfatning-forældretilfredshedsundersøgelse").

I spørgeskemaundersøgelsen blev forældrene i Tumlehøj spurgt om grundlaget for deres valg af småbørnsgruppen som pasningstilbud, om tilbuddet havde levet op til deres forventninger, samt deres aktuelle oplevelser med småbørnsgruppen.

De væsentligste årsager til valg af småbørnsgruppen i Tumlehøj er:

• Muligheden for et sammenhængende pasningstilbud (62%)
• De fysiske rammer (54%)
• Geografisk placering (54%)
• Fleksibilitet mht. åbningstider (46%)
• Muligheden for at undgå gæstepleje (46%)

I forhold til i hvor høj grad småbørnsgruppen har levet op til forventningerne svarer forældrene:

I forhold til hvilke udsagn der passer bedst til forældrenes oplevelser med småbørnsgruppen, scorer disse udsagn højest:

• Der er en stabil personalegruppe omkring børnene (85%)
• Personalet har stor faglighed (77%)
• Der er tryghed i dagligdagen (69%)
• Der er sammenhæng mellem småbørnsgruppen og børnehavegruppen (69%)
• Der er et godt samarbejde med forældre (69%) 

Alt i alt viser undersøgelsen stor forældretilfredshed med tilbuddet, hvor hele 93% svarer at tilbuddet har levet op til deres forventninger i høj eller meget høj grad. Ligeledes viser kommentarerne stor tilfredshed med muligheden for valg af småbørnsgruppe, såsom: ”Vi har lige bygget hus i Suldrup, og muligheden for at vælge vuggestue var en af de faktorer som gjorde det attraktivt for os at flytte til Suldrup.”

Medarbejdertilfredshed (jvf. bilag "Sammenfatning-interviewrunde med medarbejdere").

Både interviews og skala-vurderingen viser en stor medarbejdertilfredshed i småbørnsgruppen.

Samarbejdet med børnehavegruppen beskrives som tæt, og der bruges ressourcer på tværs af grupperne.

Der er ønsker om forbedringer ift. de fysiske rammer, såsom et nyt sovested og udbedring af at børnehavegruppen har mistet plads.

Skala/vurdering:

Vurdering af det udvidede samarbejde (jvf. bilag "Sammenfatning-interviewrunde med medarbejdere").

Samarbejdet har været præget af den usikkerhed der har været omkring fremtiden for både dagpleje og småbørnsgruppe, hvilket har gjort opstarten af samarbejdet uforholdsmæssigt problematisk.

Der er to dagplejegrupper i Suldrup, men kun én dagplejegruppe har indgået i projektgruppen.

Der er blevet brugt meget tid og kræfter fra projektgruppen i forhold til at oparbejde et positivt samarbejde. Projektgruppen beskriver en positiv udvikling – dog har samarbejdet vekslet mellem gode og dårlige perioder. Situationen er dog stadig præget af en følelse af konkurrence mellem tilbuddene.

Især arbejdet omkring 7-kant modellen er blevet påpeget som en positiv faktor i forhold til at finde en fælles forståelse og sprog.

Derudover har projektgruppen planlagt mange aktiviteter sammen, som har givet grobund for positive diskussioner om formål og hensigt.

Aktiviteterne har været med til at opbygge et praksisfællesskab, og 7 kant modellen har været med til at skabe en fælles forståelse. Dog er følelsen af konkurrence og usikkerheden ift. fremtiden en hæmsko i samarbejdet. Forslag til det videre samarbejde inkluderer kurser i 7-kant modellen og inddragelse af alle dagplejere i samarbejdet. Det kræver, at der fortsat er fokus på samarbejdet fra ledelsens side.

Udvikling i dagplejere (jvf. bilag "Dagpleje-statistik2014-2016")

I projektets forsøgsperiode har der været et nedadgående antal indmeldte børn i den kommunale dagpleje i Suldrup. Derudover var der ved projektets start uhensigtsmæssigt mange tomme pladser i dagplejen, hvilket gav et gennemsnit på 3 børn per dagplejer. Disse faktorer har resulteret i en reduktion i antallet af kommunale dagplejere i området.

Faldet i indmeldte børn er på 40,63% (13 børn). Dette fald kan ikke udelukkende tilskrives opstarten af småbørnsgruppen, men er ligeledes en effekt af det voksende antal private børnepassere i området. Antallet af private børnepassere i Suldrup er på nuværende tidspunkt 8.

Hovedkonklusion for småbørnsgruppen i Børnehuset Aavangen

Økonomisk bæredygtighed (jvf. bilag "Aavangen_evaluering inkl regnskab_marts 2016")

• Ledelsesberetning

Ledelsen betragter den nuværende småbørnsgruppe som økonomisk bæredygtig. Der er pt. 11 børn indskrevet. Ledelsen har ønske om en opnormering til 15 børn, hvilken ville gøre den økonomiske bæredygtighed yderst stabil.

• Regnskab

Småbørnsgruppen i Aavangen kommer i 2015 ud med et mindre overskud på 12.775 kroner.

Der har i perioden været modstrid mellem regnskabet for gruppen og de reelle udgifter (som det fremgår af Regnskab 2015). Dette er efterfølgende blevet korrigeret, og de reelle udgifter for ledelse, personale og materialer er blevet tilskrevet småbørnsgruppen. Derved viser det endelige resultat et overskud på 12.775 kroner.

Pædagogisk bæredygtighed (jvf. bilag "Aavangen_evaluering inkl regnskab_marts 2016"

• Ledelsesberetning

Der er tilknyttet 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper.

Der er god synergi mellem småbørnsgruppen og børnehavegruppen, og der er stille og roligt blevet opbygget et samarbejde som gør, at børnene fra småbørnsgruppen er blevet integreret i hele huset og er trygge ved rammerne og alle voksne.

Efter en hård opstart er der blevet oparbejdet et godt praksisfællesskab i småbørnsgruppen og dagplejegruppen, hvor der er blevet udarbejdet et årshjul med fælles aktiviteter.

Gæsteplejen er kommet i gang i takt med at forældrene har opdaget muligheden, og der har i løbet af de sidste 4 måneder været 6 børn i gæstepleje i småbørnsgruppen.

Forældretilfredshed (jvf. bilag "Sammenfatning-forældretilfredshedsundersøgelse").

I spørgeskemaundersøgelsen blev forældrene i Aavangen spurgt om grundlaget for deres valg af småbørnsgruppen som pasningstilbud, om tilbuddet havde levet op til deres forventninger, samt deres aktuelle oplevelser med småbørnsgruppen.

De væsentligste årsager til valg af småbørnsgruppen i Aavangen er:

• Muligheden for et sammenhængende pasningsforløb (87%)
• Fleksibilitet mht. åbningstid (67%)
• Muligheden for at undgå gæstepleje (67%)
• Personalets baggrund/uddannelse (60%)

I forhold til i hvor høj grad småbørnsgruppen har levet op til forventningerne svarer forældrene:

I forhold til hvilke udsagn der passer bedst til forældrenes oplevelser med småbørnsgruppen, er disse udsagn topscorer:

• Der er et klart pædagogisk sigte med aktiviteterne og dagligdagen i småbørnsgruppen (87%)
• Der er tryghed i dagligdagen (87%)
• Der er sammenhæng mellem småbørnsgruppen og børnehavegruppen (67%)
• Åbningstiderne giver stor fleksibilitet i min hverdag (67%)
• Der er mange legekammerater (60%)

Alt i alt viser undersøgelsen stor forældretilfredshed med tilbuddet, hvor hele 94% svarer at tilbuddet har levet op til deres forventninger i høj eller meget høj grad. Ligeledes viser kommentarerne stor tilfredshed med muligheden for valg af småbørnsgruppe, såsom: ”Jeg er af den opfattelse, at alle skal have mulighed for at vælge det tilbud, der passer til deres familie, og i vores familie er det småbørnsgruppen.”

Medarbejdertilfredshed (jvf. bilag "Sammenfatning-interviewrunde med medarbejdere").

Både interviews og skala-vurderingen viser en stor medarbejdertilfredshed i småbørnsgruppen.

Samarbejdet med børnehavegruppen ses som tæt og godt, med fokus på overgange og fælles aktiviteter.

Der er ønske om mere udelegetøj for de mindste, hvilket forventes afklaret i tilfælde af at tilbuddet gøres permanent.

Skala/vurdering:

Vurdering af det udvidede samarbejde (jvf. bilag "Sammenfatning-interviewrunde med medarbejdere").

Samarbejdet i projektgruppen har været præget af den usikkerhed der har været omkring fremtiden for både dagpleje og småbørnsgruppe, hvilket har gjort opstarten af samarbejdet uforholdsmæssigt problematisk.

Der er blevet brugt meget tid og kræfter fra begge grupper i forhold til at oparbejde et samarbejdsforum forbundet med dialog og åbenhed. Især de fælles aktiviteter har været et vendepunkt, som har tydeliggjort hvordan de to grupper kan bruge hinanden. Desuden har opbakningen fra ledelsen gjort, at der har været positive fremskridt.

Seneste udvikling er at småbørnsgruppen flere gange i den seneste måned er blevet brugt som gæstepleje for dagplejen.

Grupperne er godt på vej til at opbygge et praksisfællesskab, men der er stadig udfordringer i forhold til at skabe en fælles forståelse for 0-3 års området. Det videre arbejde med dette kræver støtte.

Udvikling i dagplejere (jvf. bilag "Dagpleje-statistik2014-2016")

 I projektets forsøgsperiode har der været et stabilt antal indmeldte børn i den kommunale dagpleje og antallet af kommunale dagplejere er både ved projektets start og nu på 5.

Småbørnsgrupperne kan fortsætte inden for den nuværende økonomiske ramme.

Efter Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning af 10. juni 2015 nedsatte Styregruppen for Handleplan Dagplejen 3 arbejdsgrupper, som fik til opgave at udarbejde analyser af de faglige, organisatoriske og praktiske effekter af en decentralisering af dagplejen samt beskrive fordele og ulemper ved forskellige distriktsopdelinger af dagplejeledelsen. Derudover har styregruppen set nærmere på de økonomiske og personalemæssige konsekvenser af decentraliseringen.

Denne sagsfremstilling viser hovedkonklusionerne fra styregruppen og arbejdsgruppernes indstilling og indeholder "Notat vedrørende effekt og konsekvenser ved decentralisering af dagplejen i Rebild Kommune". Notatet er en sammenfatning af styregruppens og alle arbejdsgruppernes beskrivelser og analyser med henblik på at skabe et sammenhængende overblik over gruppernes fremførte muligheder, konsekvenser og effekter af en decentralisering af dagplejen. I notatet indgår også indstilling omkring tilsynspraksis- og organisering. Hvorvidt angår den del af organiseringen som er rettet mod det centralt placerede tilsyn, godkendte Børne- og Ungdomsudvalget på udvalgsmødet d. 13. januar at samle hele det lovpligtige kommunale og private tilsyn i en ny afdeling under PPR. Derved vil den nuværende beslutning kun influere på tilsynspraksis og den decentrale organisering.

Som supplement - og ved beslutning om etablering af 6 børnedistrikter - indgår oversigt over skoler, daginstitutioner og dagpleje i 6 børnedistrikter som bilag. Derudover indgår de indgivne høringssvar per 17/12-15 samt et yderligere høringssvar fra den nyoprettede forældrebestyrelse for Rebild Dagpleje. I bilag findes endvidere status på den samlede sagsgang.

I nedenstående fremhæves hovedkonklusionerne fra "Notat vedrørende effekt og konsekvenser ved decentralisering af dagplejen i Rebild Kommune":

Notatet tager udgangspunkt i to mulige scenarier for decentralisering, hvor ledelsen af dagplejen distriktsopdeles på:

• PPR-niveau (3 distrikter)
• Kontraktholderniveau (9 distrikter)

 Derudover indgår analyser som er overordnede og som går på tværs af distriktsopdelingerne.

Overordnede betragtninger ift. effekt af decentralisering

I arbejdet på tværs af styregruppe og arbejdsgrupper er der fremkommet nogle overordnede betragtninger omkring effekten af decentralisering. Nedenstående er en samling af hovedpointerne:

A) En af de primære fordele ved en decentralisering af dagplejen vil være at sikre sammenhæng i barnets og forældrenes oplevelse af dagtilbuddene i Rebild Kommune, og sikre at alle dagtilbud har samme forudsætninger for at leve op til dagtilbudslovens formål om at:

• fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,
• give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,
• forebygge negativ social arv og eksklusion ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og
• skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

B) Decentralisering vil gøre dagplejeledelsen mere nærværende i dagplejerens hverdag og sikre tættere dialog og samarbejde mellem pædagoger og dagplejere.

C) Decentralisering ville kunne skabe mulighed for tættere dialog mellem dagplejeledelsen og forældre til børn fra 0-2,11 år, og dermed skabe mere fleksibilitet og sammenhæng i valg af dagtilbud

D) Decentraliseringen skal ikke ses som en udflytning af dagplejen, men som en fusion mellem dagplejen og daginstitutionerne for at skabe sammenhæng i dagtilbuddene i Rebild Kommune og skabe rum for en samlet indsats og kompetenceløft på 0-2,11 års området samt hele 0-6 års området.

E) Handleplan Dagplejens oprindelige fokus var at finde scenarier for hvordan Rebild Kommunes dagpleje fremadrettet sikres økonomisk bæredygtighed og pædagogisk kvalitet.

• Økonomisk bæredygtighed:

Der er allerede taget hånd om udfordringen omkring det akkumulerede merforbrug ved beslutning om at indføre en økonomisk model med en mere retvisende standard for kapacitetsudnyttelse. Dog bør kapacitetsudnyttelse fortsat være et fokusområde. Størrelsen på flere af distrikterne kræver et tæt samarbejde mellem ledelsen af dagplejedistrikterne. Samtidigt skal der arbejdes på en øget fleksibilitet ifm. områder som gæstepleje, som eksempelvis kan arrangeres i samarbejde med småbørnsgrupper.

•  Pædagogisk kvalitet:

Pædagogisk kvalitet er ligeledes et fokusområde, og ved beslutning om decentralisering bør der tages stilling til om fusionen mellem dagplejen og daginstitutionerne vil give betydelige kvalitetsmæssige fordele, såsom at understøtte et kompetenceløft inden for 0-2,11 års området både i dagplejen og på institutionsniveau, sikre sammenhæng i dagtilbuddene og den pædagogiske praksis, samt sikre opfyldelse af dagtilbudslovens formålsparagraffer i praksis.

Konklusioner ved decentralisering på PPR-niveau

A) Decentralisering på PPR-niveau vil kræve ansættelse af kontraktholdere for dagplejen i de 3 distrikter. Dette kan gøres ved at ansætte nye kontraktholdere udelukkende for dagplejen, hvilket dog ville gøre, at synergieffekten mellem dagpleje og daginstitutioner vil gå tabt. En anden mulighed vil være at placere ledelsen af dagplejedistrikterne hos en eksisterende kontraktholder for daginstitutioner. Dette vil dog være en stor post for de udpegede kontraktholdere, da der i distrikterne er mellem 20-40 dagplejere.

B) Det er ikke entydigt om denne distriktsopdeling vil støtte udarbejdelsen og implementeringen af en 0-3 års pædagogik

C) Hverken dagplejepersonalet eller forældre vil opleve ledelsen tættere på end i dag.

D) De tilsynsførende konsulenter vil kun skulle have indsigt i 3 distrikter og deres læreplaner i stedet for 9 distrikter.

E) Opdelingen er forenelig med samarbejdspartnerne i PPR, hvilket kan lette arbejdet med tidlig indsats og tværfagligt samarbejde

F) Et større geografisk antal dagplejere gør kapacitetsstyring nemmere, da man kan henvise til et større antal dagplejere. Det er dog allerede i dag en målsætning at pladsanvise i nærområdet.

Hovedkonklusion:

Det vurderes, at kapacitetsudnyttelsen af dagplejen virker som den eneste fordel, når man vurderer decentraliseringen af dagplejen i PPR-distrikter.

Konklusioner ved decentralisering på kontraktholderniveau

A) Decentralisering på kontraktholderniveau gør at ledelsen af dagplejen vil blive placeret hos de eksisterende kontraktholdere for daginstitutionerne. Modellen giver mulighed for "Ledelse tæt på". Den enkelte kontraktholder er tæt på den enkelte dagplejer som giver mulighed for et nært samarbejde og udvikling af den pædagogiske kvalitet i lokalområdet. Børnehaverne i de 9 distrikter arbejder ud fra den overordnede fælles skole- og dagtilbudspolitik og de pædagogiske læreplaner, men alligevel er børnehaverne vidt forskellige, da de er tilpasset det enkelte lokalområde. Dette vil også blive tilfældet med dagplejen.

B) Modellen vil sikre et godt udgangspunkt for at udarbejde og implementere en fælles pædagogisk praksis for de 0-2,11 årige i Rebild Kommune. Desuden vil den stærke tilknytning mellem lokale dagplejere og daginstitutioner understøtte processen og facilitere et fælles kompetenceløft for hele 0-2,11 års området.

C) Forældrene vil blive gjort mere opmærksomme på sammenhæng i dagtilbuddene og den røde tråd i 0-16 - det gode børneliv. Særligt familier med flere børn i forskellige dagtilbud vil mærke øget sammenhæng i dagtilbuddene og den pædagogiske praksis.

D) Der er stor forskel i antal dagplejere i de ni distrikter. De to mindste distrikter har 6 dagplejere tilknyttet, mens de to største distrikter har hhv. 16 og 18 dagplejere tilknyttet. Det største antal dagplejere findes i Støvring, hvor 34 ud af de 84 dagplejere er placeret. Dette er et højt antal dagplejere for to kontraktholdere, som oveni er dagtilbudsledere for tilsammen 2 integrerede institutioner og 4 børnehaver. Der er derfor behov for at finde en alternativ løsning vedrørende ledelsen af dagplejen i Støvring

E) Kapacitetsstyring vil fortsat være en udfordring ved decentralisering af dagplejen og særligt i modellen med kontaktholderdistrikter vil der være distrikter, som kan få udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen. Det vurderes, at særligt de små distrikter, og distrikter som ikke har mulighed for at bruge småbørnsgrupper som buffer, vil få udfordringer. Der vil komme distrikter med ned til 6 dagplejere, som ikke har mulighed for at bruge småbørnsgrupper som buffer. Der er derfor behov for at tænke i løsninger vedrørende bufferkapacitet for dagplejen i distrikter med få dagplejere:

• Tilknytning af småbørnsgrupper i de distrikter, hvor der er efterspørgsel
• Udnyttelse af gæstepleje i institutionen

F) Den stærke tilknytning og overblik over nærområdet kan gøre kapacitetsudnyttelsen mere fleksibel.

Hovedkonklusion:

Det vurderes, at der er flere fordele end ulemper ved valget af decentralisering på kontraktholderniveau frem for PPR-distrikterne. Arbejdsgruppen ser følgende fordele:

1)  Nærværende ledelse i lokalmiljøet

2)  Større sammenhæng mellem dagpleje og daginstitution

3)  Bedre rammer for samarbejde omkring en fælles pædagogisk praksis for de 0-2,11 årige.

4)  Gode rammer for et fælles kompetenceløft for hele 0-6 års området.

5)  Tydeliggørelse af et sammenhængende dagtilbud fra 0-6 år overfor forældre

Valget af decentralisering i 8 distrikter kræver dog 1) vilje til at tænke fleksibelt i forhold til kapacitetsudnyttelsen og 2) en alternativ ledelsesløsning i Støvring by.

Høring

Sagen blev i november 2015 sendt i høring til de høringsberettigede parter. Alle høringssvar og sammendrag findes i bilag.

Implementeringsproces

Såfremt det besluttes at gå videre med en decentralisering af dagplejen, inddrages Center HR og Udvikling i implementeringsprocessen snarest herefter. Baseret på et ønske om ikke at forlænge processen yderligere sammenholdt med overholdelse af personalejuridiske varslingsfrister, vurderes det realistisk, at den nye struktur kan træde i kraft pr. 1. januar 2017.

Skærpelse af krav til private pasningsordninger/private selvstændige børnepassere 

Slutteligt indstiller styregruppen "Procedure og kriterier for godkendelse af private pasningsordninger/private selvstændige børnepassere i Rebild Kommune". Dokumentet er et resultat af en analyse af regler for private pasningsordninger set i forhold til hvilke krav kommunen kan sætte ved godkendelse og tilsyn. Derudover har dokumentet til formål at sikre kvalitet i de private pasningstilbud på dagplejeområdet, som udbydes i Rebild Kommune.

Ved decentralisering af dagplejen skal den nuværende budgetramme (undtagen de midler der vedrører det lovpligtige tilsyn) fordeles til de enkelte kontraktområder.

Beslutning om en decentralisering vil indebære visse følgeudgifter til implementering af den nye struktur samt kompetenceudvikling. Finansiering af dette vurderer styregruppen vil kunne ske indenfor rammen, kombineret med finansiering via eksterne midler.

Godkendelse af "Procedure og kriterier for godkendelse af private pasningsordninger/private selvstændige børnepassere i Rebild Kommune" har ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.