Baggrunden for ønsket om servicetjek, var, at det i ØKV3 var forventningen, at der i 2022 ville forekomme merudgifter på 18,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført opsparing. Opsparingen fra tidligere år var på 19 mio. kr. Det var endvidere vurderingen, at langt hovedparten af merudgifterne havde karakter af engangsforværringer.

På hovedparten af afdelingsbudgetterne, hvor lønudgifterne konteres, kan det konstateres, at budgettet generelt set overholdes. Ubalancen på Økonomiudvalgets område i 2022 skyldtes således ikke en styringsmæssig udfordring generelt set i forvaltningen. Udfordringerne kan stort set isoleres til nogle særlige forhold i tværgående konti administreret hos Fællescenter Sekretariat.

Årets resultat for Økonomiudvalget i regnskab 2022 endte dog med at blive en merudgift på 13,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget uden overførsel. Der er altså tale om en forbedring af resultater på godt 5 mio. kr. i forhold til den skønnede forventede merudgift på 18,5 mio. kr. ved ØKV3. Det er primært Fællescenter Sekretariats administrative/driftsmæssige udgifter indenfor IT og digitalisering, som er realiseret lavere end forventet i ØKV3.

De budgetmæssige ubalancer findes således primært på de budgetposter, der i centret varetages på fællesskabets vegne, hvoraf flere af dem gennem en årrække er blevet beskåret, jævnfør punkt 3 herunder. Hertil kommer nogle tværgående poster, der har været ramt af særlige udfordringer i 2022, som dog vurderes som engangsforværringer jævnfør punkt 1 herunder. Engangsmindreudgifterne er udfoldet i mail til Økonomiudvalget fra d. 11. november 2022 sendt i forlængelse af behandling af ØKV3. Mail er vedlagt sagen.

Umiddelbart er det således vurderingen, at økonomien ikke er i permanent ubalance på sigt, men de udfordringer, der adresseres i punkterne nedenfor skal håndteres.

1.Engangsforværringer

Som oplyst i mail til Økonomiudvalget fra november 2022 om engangsforværringerne forventes kompensation fra staten til merudgifter til fordrevne fra Ukraine. Aktuelt indgår der merudgifter på 3,4 mio. kr. under Fællescenter Sekretariat og 1,6 mio. kr. under Center arbejdsmarked, altså i alt merudgifter på 5,0 mio. kr. vedrørende fordrevne fra Ukraine. Merudgifter til fordrevne fra Ukraine forslås ikke overført til 2023 i overførselssagen. Den forventede kompensationen fra staten reducerer i givet fald den forventede merudgift til godt 8 mio. kr. Budgetudfordringerne ift. Udbetaling Danmark på 3 mio. kr. er der taget højde for i budgettet for 2023. Det betyder, at den resterende fremadrettede udfordring fra 2023 og frem baseret på regnskab 2022 - alt andet lige - udgør omkring 5 mio. kr. Denne forventede merudgift forventes at blive imødekommet af følgende:

• Normalisering af udgifter til skader på selvforsikrede områder, der formentlig vil medføre en udgiftsreduktion på 4-5 mio. kr. fra 8,2 mio. kr. i 2022 til det normale på 3-4 mio. kr. i 2023.
• Normalisering af barselrefusioner fra 2024 og frem vil formentlig neutralisere den aktuelle merudgift på 2 mio. kr.

2. Besluttede initiativer på Økonomiudvalgets område skal gennemføres.

Der er besluttet følgende initiativer, som forudsættes at blive realiseret og balancere økonomisk.

• Investeringsmodel for kontrakter, der er forudsat at indbringe en nettobesparelse på netto 1,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset, dog hvor en vis tidsforskydning vil forekomme.
• Investeringsmodel for indkøb skal være i balance. Det vil den være fra 2024 og frem idet det er besluttet, at energimedarbejder ikke finansieres herfra (Dokumentation for beslutning vedrørende energimedarbejder indgår i vedlagt bilag).
• Fra 3 til 2 administrationsbygninger, hvor der er forudsat en nettobesparelse på 1,5 mio. kr. fuldt implementeret. En vis tidsforskydning kan forekomme.

3. En permanent ubalance under posten ”Fælles løn og puljer" på 2,5 mio. kr. skal budgetlægges med et permanent budget, der afspejler de forventede udgifter.

Hidtil har merudgifterne på nogle budgetposter under ”Fælles løn og Puljer” været håndteret ved mindreudgifter på andre budgetposter indenfor Fællessekretariatets budget. For at sikre en hensigtsmæssig styring fremadrettet bør de budgetmæssige ubalancer på disse poster forlods udlignes ved at flytte budget fra de poster som erfaringsmæssigt har generet mindreudgifter. Budgetposter med permanente merudgifter er følgende:

• Direktionens løn er underbudgetteret igennem en årrække på 1,1 mio. kr.
• Tværgående projektleder på 0,35 mio. kr. der betjener hele Økonomiudvalgets område, og er således ikke er en finansiel udfordring specifikt for Fællessekretariat
• Uudmøntede rammebesparelser på netto 1,2 mio. kr. besluttet i hhv. 2015 og 2020.

Direktionen vil efterfølgende orientere Økonomiudvalget om håndtering af budgetudfordringen vedrørende disse permanent underbudgetterede poster.

4. Overførsler fra regnskab 2022 til 2023

Servicetjekket fokuserer på den strukturelle ubalance, og forholder sig derfor ikke til overførslerne som følge af regnskab 2022. Inklusive overførsler vil Fællescenter Sekretariat blive udfordret på visse budgetposter, såfremt der forventes straks tilbagebetaling af gæld. Der vil således ved udarbejdelse af handleplaner for de relevante områder blive taget udgangspunkt i en relativt lang tilbagebetalingshorisont.

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomiudvalget

Formålet med den foreløbige rammeudmelding i marts er, at give kommunens fagudvalg de bedst mulige forudsætninger for at kvalificere de budgetforslag der indgår i et budget i balance, som Økonomiudvalget skal udmelde på sit møde i august. I maj skal fagudvalg give Økonomiudvalget tilbagemelding på budgetarbejdet i form af budgetforslag.

Det vedtagne budget 2023-2026 er udgangspunktet for budgetlægning af budget 2024-2027.

På Byrådets temamøde d. 2. marts blev Rebild kommunes DNA i tal samt kommunens aktuelle situation gennemgået. Oplægget er vedlagt som bilag. Heri fremgår, at kommunens likviditet er presset, hvorfor kommunen ikke kan bruge træk på kassen som buffer for eventuelle udfordringer i økonomien, hverken i 2023 eller i budget 2024-2027.

Såfremt kommunen på nuværende tidspunkt i budgetlægningsprocessen kan konstatere en ubalance i budget 2024-2027, er det målet i budgetproceduren, at Økonomiudvalget på mødet i marts skal udmelde et budgetforbedringskrav til budget 2024-2027 til fagudvalgene, hvori der er taget højde for udfordringen.

1. Økonomiske udfordringer for Rebild kommune i perioden 2024-2027

Udfordringerne i den kommende budgetlægning kan betragtes ud fra følgende tabel, der anskuer økonomien ud fra to dimensioner:

1. Forventer vi, at kommunen kan overholde budgettet i 2024 og frem?
2. Forventer vi nye merudgifter?

1.1. Forventer vi, at kommunen kan overholde budgettet i 2024 og frem?

I årets første Økonomivurdering for 2023, der er behandlet politisk i februar, fremgår, at Skoler og Dagtilbud samt Pleje og Omsorg er økonomisk udfordret i 2023. På skoleområdet er det især specialundervisning, der presser den økonomiske balance. Som kompensation herfor er tildelt 7,5 mio. kr. i budget 2023 og frem. Det er vurderingen for begge områder, at udfordringerne rækker ind i 2024-2027, hvis der ikke handles på udfordringerne.

Budgetlægning 2024-2027, en dobbeltopgave

I budget 2023-2026 blev udarbejdet en budgetstrategi, der bestod af en række budgetforbedringsinitiativer med fokus på strukturen af kommunens driftsvirksomhed. Initiativerne bestod i mindre grad af direkte servicereduktioner.

Eksempelvis skal Pleje og Omsorg gennemføre moderniseringsplanen, der skal sikre budgetforbedringer på -2, -6,5, -13, -15 og -17 mio. kr. i 2023-2027, mens Skole og Dagtilbud skal gennemføre en analyse, der via ændringer i skole og dagtilbudsstrukturen skal sikre budgetforbedringer på -2, -6, -12 og -12 mio. kr. i perioden 2023-2026.

På den ene side skal budgetstrategien implementeres, på den anden side skal driftsvirksomheden overholde budgettet inklusiv initiativer fra budgetstrategien. Kommunens fagudvalg har således en dobbeltopgave i forhold til at overholde budgettet.

Fokus på budgetoverholdelse

I kommunens økonomiske politik fremgår, at fagudvalg uden for de lovbundne områder er ansvarlige for budgetoveroverholdelse og dermed forpligtet til at gennemføre tiltag der sikrer økonomisk balance.

Økonomiudvalget ser med stor alvor på opgaven med at overholde budgettet for 2023 og budget 2024-2027. Økonomiudvalget har imidlertid tiltro til, at fagudvalgene kan løse balance-opgaven ved at igangsætte og foreslå de nødvendige initiativer, der kan sikre budgetoverholdelse både i det vedtagne budget 2023 og det kommende budget 2024-2027.

1.2. Forventer vi nye merudgifter?

Regeringen har tilkendegivet i regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", at kommunerne i lighed med de seneste år kompenseres for det såkaldte demografiske træk, men udgiftsstigninger derudover skal kommunerne selv finde en løsning på.

I Rebild Kommune korrigeres budgettet med de budgetmodeller, som er vist i nedenstående tabel. Udgiftsniveauet afhænger især af befolkningsudviklingen i de to første grupper af fagområder (Specialdagtilbud, specialundervisning, tandpleje, ældre, skoler og dagtilbud).

Det forudsættes på den baggrund, at udgiftsstigningen som følge af budgetmodeller indenfor disse områder kompenseres af regeringen i den kommende økonomiaftale.

Fagområder med budgetmodeller	Budgetmodellernes basis	Finansiering
Specialdagtilbud, specialundervisning, tandpleje, ældre	Antal borgere i relevante aldersklasser	Kompensation fra regering via økonomiaftalen.
Skoler og dagtilbud	Det endelige budget afhænger af indmeldte børn, men budgetlægningen afhænger af befolkningsprognosen	Kompensation fra regering via økonomiaftalen
Det specialiserede sociale område for både børn og voksne	Faktisk disponerede forbrug året forinden efter fastsatte spilleregler	Skal findes i kommunerne.
Arbejdsmarked	Faktiske antal borgere året forinden samt forventninger til ledighed og konjunkturer	Indgår i budgetgaranti og bloktilskudskompensation

Arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsområdet er for kommunerne som helhed underlagt budgetmodeller, der garanterer kommunerne finansiering til udsving i konjunkturerne. Derfor forudsættes kommunen på det foreliggende grundlag kompenseret for konjunkturudsving via den såkaldte budgetgaranti og via bloktilskuddet.

Børn og Unge med særlige behov samt Voksne med særlige behov

Med afsæt i regeringens signaler, skal kommunerne selv finde finansiering for stigninger i budgettet indenfor det specialiserede sociale område, både for børn og voksne. Den aktuelle disponering for 2023 for begge områder har været behandlet i hhv. Børn og Familieudvalget samt Ældre, Pleje og Omsorgsudvalget i marts 2023. Baseret på den aktuelle disponering er vurderingen, at der aktuelt ikke er udsigt til budgetoverskridelser i 2023.

De årlige budget- og udgiftsstigninger for Børn og Unge med særlige behov har de senere år haft en begrænset størrelse med årlige stigninger på under 1 mio. kr., mens der på området for Voksne med særlige behov har været årlige stigninger på 4-6 mio. kr. På den baggrund vurderes behovet for tilførsel af budget til de 2 socialområdet tilsammen at udgøre ekstra 5 mio. kr. årligt. Det svarer til en tidsserie med tilført budget på hhv. 5, 10, 15 og 20 mio. kr. i perioden 2024-2027.

Skole og dagtilbud

Området er udfordret af udgiftspres fra specialdagtilbud og specialundervisning. Såfremt der fortsat forventes stigende udgifter vedrørende specialundervisning i 2024-2027 ud over hvad der kan forventes som følge af befolkningsvæksten bedes udvalget gennemføre initiativer der kan imødekomme dette udgiftspres i form af råderum til udgiftsstigningerne og endvidere i form af råderum til igangsættelse af initiativer der kan bremse udviklingen, hvis det anses for hensigtsmæssigt.

Pleje og Omsorg

Pleje og Omsorg samt Sundhedsområdet er de to driftsområder i kommunen, der vurderet ud fra nøgletal har det største potentiale for budgetforbedringer. Såfremt Pleje og Omsorg skulle ligge på en 13. plads udgiftsmæssigt i landet skal forbruget i 2021 reduceres med omtrent 50 mio. kr. årligt. Fratrækkes de budgetforbedringer, som allerede er vedtaget i budget 2023-2026 i forbindelse med budgetstrategien (moderniseringsplanen) udgør potentialet 25-30 mio. kr. Dette potentiale er formentlig svært at realisere fuldt ud, alene på grund af Rebilds lave befolkningstæthed der - alt andet lige - medfører mere kørsel mellem besøg i hjemmeplejen og i sygeplejen end i en gennemsnitlig kommune.

Nøgletallene indikerer imidlertid, at der formentlig er grundlag for yderligere budgetforbedringer ud over moderniseringsplanen, såfremt Rebilds ældreområde skal have samme udgiftsniveau pr. ældre som landet som helhed, altså hvor der i udgiftsniveauet er taget højde for socioøkonomi.

Imidlertid er den aktuelle situation på området præget af udfordringen med at overholde budgettet og tilpasse driften i takt med implementering af moderniseringsplanen. Økonomiudvalget anmoder derfor Ældre, Pleje og Omsorgsudvalget om først og fremmest at fokusere på budgetoverholdelse.

Udgiftspres udefra

Ud over indre udfordringer i økonomien kan der komme udgiftspres udefra. Det kan eksempelvis komme i form af en stram økonomiaftale, hvori der på nuværende tidspunkt kan peges på følgende udfordringer, hvor:

• det er uklart hvordan kommunerne vil blive kompenseret for prisstigninger i 2024-2026.
• det er uklart hvordan den forventede globale konjunkturnedgang, som følge af høj inflation og stramme finanslove, vil ramme Rebild Kommune med hensyn til skatteindtægter og udgifter især på overførselsområdet.
• det er uklart hvordan og hvor hurtigt beslutning om besparelse vedrørende ”nedlæggelse” af jobcentrene på 3 mia. kr. på landsplan vil blive udmøntet.
• det er uklart hvordan frisættelsen vil påvirke Rebild Kommune, og hvordan det bliver muligt at realisere den forudsatte besparelse på 3 mia. kr. på landsplan.

Et svar fra Nikolai Wammen beskrevet i NB-Økonomi i januar tyder på, at kommuner risikerer allerede i 2024 at skulle finde cirka 700 mio. kr. i administrative besparelser af de forudsatte 3 mia. kr. Et sparekrav der svarer til 3,5 mio. kr. i Rebild i 2024, stigende til 15 mio. kr. fuldt indfaset i 2030.

Udmøntning af dette sparekrav skal ses i lyset af at Rebilds administrative ressourcer også løser borgerrettede opgaver i form af byggesagsbehandling, udarbejdelse af lokalplaner, miljøopgaver, visitation af ældre og på socialområde samt udgør kommunens udviklingsressourcer mv. Der er i perioden 2017-2021 gennemført besparelser på 23 mio. kr. Rebild kommune har 10. laveste udgifter til administration i følge Indenrigsministeriet.

1.3. Det samlede udfordringsbillede for kommunens driftsvirksomhed

På nuværende tidspunkt er det overordentlig svært at vurdere, hvor stor ubalance der kan forventes efter regeringsaftalen i august. Konkret er det vurderet, at administrationen i bred forstand kan risikere at blive udfordret af krav udefra med en stigende profil fra 3,5 mio. kr. i 2024 til 15 mio. kr. i 2030 og at kommunens to socialområder kan udfordre økonomien med 5, 10, 15 og 20 mio. kr. i perioden 2024-2027. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt højest usikkert hvad en eventuel ubalance på bagkant af regeringsaftalen vil blive.

2. Uforudsete forhold på anlægsområdet

Det fremgår af budgetproceduren, at nettoanlægsudgifterne skal udgøre netto 90, 100, 100 og 100 mio. kr. i perioden 2024-2027. Det betyder, at såfremt der bliver behov for nye anlæg, bliver det nødvendigt at nedprioritere andre anlæg ved tidsforskydninger eller en bortprioritering. Yderligere behov for anlægsressourcer kunne være arkæologi ved byggemodning, nyopstået behov for investeringer i byggemodning, opkøb af nye områder, prisstigninger m.v. Det er Økonomiudvalgets vurdering, at denne prioriteringsopgave er en nødvendig forudsætning for at få kommunens samlede økonomi til at hænge sammen.

3. Opsamling

På baggrund af ovenstående anmoder Økonomiudvalget kommunens fagudvalg om at fokusere på budgetoverholdelse i den kommende budgetlægning. Det gælder både for året 2023 og budget 2024-2027. Det medfører, at fagudvalgene skal identificere kommende udfordringer, og udarbejde budgetforbedringsforslag der sikrer budgetoverholdelse både i 2023 og i budget 2024-2027.

Såfremt der viser sig en ubalance i kommunens samlede økonomi i forlængelse af regeringsaftalen, som ikke umiddelbart kan håndteres, vil Økonomiudvalget vedtage en procedure for udarbejdelse af de nødvendige budgetforbedringstiltag. Målet for proceduren vil være, at der frem til årsskiftet udarbejdes et budgetforbedringskatalog til byrådets behandling, der kan sikre budgetoverholdelse i 2024-2027 på niveau med det vedtagne budget 2023-2026.

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

1. at Økonomiudvalget anmoder kommunens fagudvalg om at fokusere på budgetoverholdelse i 2023 og budget 2024-2027 i den kommende budgetlægningsproces frem til maj.
2. at såfremt der viser sig en ubalance i kommunens samlede økonomi i forlængelse af regeringsaftalen, som ikke umiddelbart kan håndteres, vil Økonomiudvalget vedtage en procedure for udarbejdelse af de nødvendige budgetforbedringstiltag. Målet for proceduren vil være, at der frem til årsskiftet udarbejdes et budgetforbedringskatalog til byrådets behandling, der kan sikre budgetoverholdelse i 2024-2027 på niveau med det vedtagne budget 2023-2026.

Økonomiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget