Den 17. december 2010 besluttede Limfjordsrådet at igangsætte arbejdet med Rådets vision, herunder at udarbejde et strategipapir. Strategipapiret blev udarbejdet på Limfjordsrådets "Visionsworkshop" den 27. maj 2011. I 2014 besluttede Limfjordsrådet at revidere strategipapiret, og en ny Visionsworkshop blev afholdt den 23. januar 2015. På Limfjordsrådets møde 27. marts 2015 blev det besluttet at fremsende strategipapiret til politisk godkendelse i medlemskommunerne. Strategipapiret kan ses i bilaget.

Strategipapiret indeholder kort fortalt nedenstående:

”Limfjordsrådet er i beslutninger og handlinger først og fremmest fokuseret på målet om den rene og bæredygtige Limfjord”.

Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden - Vådområde- og ådalsindsatsen

Limfjordsrådet varetager som Vandoplandsstyregruppe for Limfjorden en række opgaver fastlagt i ”Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet”.

Limfjordsrådet koordinerer derudover øvrige kommunale vandplanindsatser (vandløbsindsatsen i 2. generations vandområdeplaner) i oplandet til Limfjorden og sikrer den lokale interessentinddragelse som facilitator af Vandrådet for Limfjorden. Ud over ”bundne” opgaver virker Limfjordsrådet inden for rammerne af vedtægternes formålsparagraf.

Beslutninger i Limfjordsrådet

Limfjordsrådet er bevidst om:

• At det ikke har kompetencer, der går over de enkelte byråd.
• At når 18 medlemskommuner enstemmigt og uden forbehold udtaler sig i fællesskab er budskabet meget stærkt sammenlignet med udtalelser fra de enkelte kommuner hver især.
• At beslutninger i Rådet skal tages under hensyn til medlemskommunerne og gennem en afvejning af medlemskommunernes og rådets interesser.
• At Limfjordsrådet har 18 medlemskommuner og ikke altid kan arbejde som konsensus gruppe. Uanset dette vil Limfjordsrådet altid være et stærkt dialogforum.
• At bidrag / belønningsbalancen skal synliggøres. Det vil ikke nødvendigvis være alle medlemskommuner, der får lige meget ud af alle tiltag / projekter, der iværksættes i regi af Limfjordsrådet. De kommuner, der får mest ud af tiltag / projekter, er også dem, der bidrager mest til disse.  

Samarbejde med organisationer og påvirkning af beslutningstagere

Limfjordsrådet er et kompetent råd, der kvalificerer dagsordenspunkter i de kompetente organer – Limfjordsrådet er dagsordenssættende.

Limfjordsrådet kan være faglig sparrings- og samarbejdspartner overfor fx KKR og KL. Så langt der er konsensus er Limfjordsrådet afsender, hvis ikke vil borgmestrene drøfte sagen.

Nye indsatsområder - Visionsarbejdet 2020

De bærende principper i samarbejdet er, at Limfjordsrådet:

• er et fortolkningsfællesskab,
• er facilitator i forhold til kommunerne,
• understøtter lokale løsninger
• Kommunerne er entreprenører for staten, Limfjordsrådet er koordinerende.

Det udmynter sig bl.a. i:

• Fællesskab om fakta
  Limfjordsrådet ved, at fakta ændrer sig med tiden, bl.a. som følge af ny viden/forskning, Limfjordsrådet er et fortolkningsfællesskab med henblik på en fælles forståelse af hvad fakta handler om.

• Værdiskabelse
  Beskyttelse og benyttelse af fjorden kan følges ad. Limfjordsrådet vil arbejde for, at de statslige miljøtiltag i relation til Limfjorden bidrager til værdiskabelse i regionen. Der skal være både beskyttelse og benyttelse – En kobling mellem biodiversitet og erhvervsudvikling. Vandmiljøindsatsen omkring Limfjorden har betydning for andre fagområder og Limjordsrådet vil iværksætte tiltag og indgå i større inspirationsfællesskaber.
• Bæredygtighed
  Både i relation til fjorden og på land. For at styrke erhverv, miljø og økonomi er der behov for, at de lokale kompetencer i Limfjordsrådet styrkes og ovennævnte synergier findes. Limfjordsrådet vil i den forbindelse udvikle bæredygtighedsmål / - indikatorer, der afspejler de ønskede resultater af miljøindsatsen.
• Klima
  Klimaudfordringen kræver samarbejde og koordinering på tværs af kommunegrænserne. Klima er således relevant og tæt knyttet til Limfjordsrådets øvrige virke og en videreudvikling af samarbejdet / koordineringen omkring dette tema falder naturlig i forlængelse af Rådets igangværende arbejde med miljø- og naturindsatsen.
• Øvrigt
  Limfjordsrådet vil understøtte kommunerne med fællesløsninger / driftoptimering for konkrete opgaver som vedrører miljøbeskyttelse – fx Miljøvagt.
  Limfjordsrådet vil arbejde for at fremme nye projekt idéer, der kan give spin-off til fællesskabet.
  Limfjordsrådet kan selv forestå konkrete projekter, der sigter mod en ren og bæredygtig Limfjord.

Limfjordsrådet vil formidle viden, arbejdsresultater, konkrete eller generelle problemstillinger til medlemmer og andre via Rådets hjemmeside, og via pressemeddelelser.

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. maj 2015, pkt. 96:

Et flertal i udvalget (Jeppe Ugilt, Jan Brøndum og Ole Frederiksen) besluttede, at der ikke meddeles afslag til udførelsen af ny boring. Et mindretal (Allan Busk og Morten Lem) ønskede at følge forvaltningens indstilling og meddele afslag til ny boring.

Morten Lem begærede sagen i byrådet.

Økonomiudvalget, 20. maj 2015, pkt. 159:

Et flertal (Leon Sebbelin, Per Vilsbøll, Mikkel Hoffmann, Allan Busk, Holger Pedersen, Søren Søe) indstiller forvaltningens indstilling godkendt.

Et mindretal (Gert Fischer, Ole Frederiksen, Jan Brøndum) indstiller flertalsindstillingen fra TMU godkendt.

Ejeren af Hobrovej 186, 9520 Skørping - Hans Peder Pinstrup - planlægger at udvide sin husdyrproduktion. Udvidelsen betyder, at der skal bygges ny stald hen over eksisterende vandforsyning, der forsyner husholdningerne på Hobrovej 186, 188 og 191 samt husdyrproduktionen på Hobrovej 186.

På den baggrund har Hans Peder Pinstrup søgt om tilladelse til at etablere ny boring til at forsyne disse 3 ejendomme.

Forvaltningen har ved brev af 18. marts 2015 meddelt Hans Peder Pinstrup varsel om afslag, med følgende begrundelse:

• Ejendommen er beliggende i Støvring Vandværks forsyningsområde. Ifølge retningslinjerne i Rebild Kommunes Vandforsyningsplan 2013 - 2023 giver Rebild Kommune, som udgangspunkt, ikke tilladelse til nye boringer med krav om drikkevandskvalitet inden for et alment vandværks forsyningsområde, når tilslutning til vandværk kan ske på rimelige vilkår. Vandbehov skal i stedet opfyldes ved tilslutning til det almene vandværk. I forsyningsområdet har vandværket forsyningspligt. Forbrugerne har tilslutningspligt, hvis deres nuværende vandforsyningsanlæg ikke kan anvendes på grund af dårlig vandkvalitet eller manglende levering af drikkevand.
• Forsyningsledning fra Støvring Vandværk er lagt ned langs Hobrovej
• Støvring Vandværk har den nødvendige kapacitet til at kunne forsyne husholdninger og husdyrbruget
• Ifølge gældende takstblad for Støvring Vandværk er tilslutningsprisen kr. 35.000,- + moms pr. ejendom
• Ny boring er anslået til ca. kr. 120.000 - 130.000 + moms.

På bagrund af ovennævnte takster er det vurderet, at tilslutning til Støvring Vandværk kan ske på økonomisk rimelige vilkår.

Hans Peder Pinstrup har ved mail af 31. marts 2015 gjort opmærksom på, at han ønsker at fastholde ansøgning om etablering af ny boring, idet det på sigt vil blive en langt dyrere løsning at blive tilsluttet Støvring Vandværk. Hans Peder Pinstrup begrunder sit ønske med følgende ordlyd:

• Tilslutning til Støvring Vandværk angivet kr. 35.000 ,- + moms pr. ejendom. Den årlige vandafgift vil beløbe sig til ca. kr. 40.000,-. Med afgift ca. kr. 160.000,-.
• Den årlige udgift til el og vedligeholdelse er ved egen boring på ca. kr. 10.000,-
• Der er tale om en merudgift på kr. 30.000,- pr. år
• Vandværksinstallationerne - herunder pumpe m.v. er kun få år gamle

Af Støvring Vandværks takstblad 2015 fremgår følgende priser:

Anlægsbidrag (tilslutningsbidrag): kr. 35.000,- + moms pr. ejendom

Driftsbidrag:

Fast grundbeløb pr. ejendom kr. 400,- + moms pr. ejendom

Forbrugsafgift pr. m³ kr. 3,- + moms

Hertil kommer afgift for ledningsført vand og grundvandsbeskyttelse, der pr. m³ udgør kr. 6,53,- + moms.

Omkostningerne til tilslutning, forbrugsafgift og årlig fast afgift ligger ikke over prisniveauet for vandforsyning under lignende forhold i kommunen.

I ansøgning om etablering af ny boring er det anført, at det forventede vandforbrug er på 13.360 m³.

Tilslutningsbidraget for de 3 ejendomme udgør kr. 105.000,- + moms.

Årligt driftsbidrag udgør for de 3 ejendomme:

Fast bidrag: kr. 1.200,- + moms

Forbrugsafgift: kr. 40.080,- + moms

Årlig afgift for ledningsført vand og grundvandsbeskyttelse for de 3 ejendomme: kr. 87.241,- + moms.

Tilladelse til at indvinde grundvand og etablering af vandindvindingsanlæg meddeles af kommunen i henhold til vandforsyningslovens §§ 20 og 21. Det fremgår af vandforsyningslovens § 20 stk. 2, at tilladelse til anlæg hvorfra der indvindes grundvand til brug for husholdning og landbrug kun kan nægtes, hvis det er praktisk muligt at skaffe ejendommen en anden hensigtsmæssig vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår, eller hvis det må antages at være nærliggende fare for, at kvaliteten af vandet i den ønskede vandforsyning ikke vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevand eller i øvrigt vil blive sundhedsfarlig.

Natur- og Miljøklagenævnet har i stadfæstet afgørelse af 23.10.2013 bl.a. anført:

• det følger af praksis ved vandforsyningslovens administration, at det ligger inden for rammerne af en kommunes opgaver at tilstræbe, at ejendomme i kommunen skal forsynes med vand fra almene vandforsyningsanlæg, når der er mulighed for vandværkstilslutning på økonomisk rimelige vilkår
• nævnet har således i praksis opreholdt afslag på ansøgninger om tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til indvinding af grundvand fra egen boring, hvor nævnet ikke konkret har fundet tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den lokale afvejning, som begrundede kravet om forsyning fra et alment vandforsyningsanlæg
• at tilslutning til vandværket kan ske på økonomisk rimelige vilkår. Det forhold, at det er en væsentlig mindre udgift for ejeren at anvende eksisterende boring til drikkevandsforsyning, kan efter nævnets opfattelse ikke i sig selv føre til at tilslutning til vandværket ikke kan ske på økonomisk rimelige vilkår.

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. maj 2015, pkt. 93:

Udvalget besluttede at anbefale at Limfjordsrådets høringssvar godkendes.

Økonomiudvalget, 20. maj 2015, pkt. 158:

Indstilles godkendt.