Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Byrådet har med vedtagelsen af den økonomiske politik primo 2014 givet tilladelse til at overskydende likviditet kan placeres/investeres med henblik på, at opnå en højere forrentning og/eller undgå modpartsrisiko. I 1. kvartal 2015 har Rebild Kommune modtaget et afkast på 0,88 % svarende til 203.898 kr. af den anbragte overskudslikviditet. Nærmere specifikation af porteføljens værdi og fordeling fremgår af vedhæftede bilag. Fordelingen er pr. 31. marts 2015 og d.d ser fordelingen lidt anderledes ud. Idag er fordelingen på 84,9% danske obligationer, 13,5% kreditobligationer (virksomhed og high yield obligationer) samt 1,6 % i kontanter.

Renten på vores indestående i banken jf. vores aftale med Danske Bank er indskudsbevisrenten (ISBV) + 0,6 procent point. ISBV er pt. -0,75 % (negativ), men indtil videre har Danske Bank ikke opkrævet betaling for indestående. Vi har dog fået en advisering om, at Danske Bank i øjeblikket vurderer den fremtidige afregning for indestående, blandt andet ud fra en forventning til, at det negative renteniveau vil fortsætte minimum året ud. Såfremt bankerne vælger, at lade kommunerne betale for deres indestående, vil det være en god ide, at få justeret den økonomiske politik for, at sikre et afkast som modsvarer og gerne overstiger en evt. negativ rente. Fællescenter økonomi vil holde udvalget orienteret om hvad Danske Bank beslutter sig for, i forhold til betaling af rente for indeståender.

I den økonomiske politik fremgår det at beholdningen af kreditobligationer maksimalt må være på 20% udover 30 mio. kr. Afkastet på disse obligationer var i 1. kvartal 2015 på ca. 3 %, det vil sige et pænt niveau over niveauet for hele porteføljen på 0,88 %. Rebild Kommune's økonomiske politik tillader ikke porteføljepleje via investering i aktier via investeringsforeninger. Der ses dog en stigende trend hvor flere og flere kommuner tillader omend i begrænset omfang, at lade en mindre pct.del af deres likividtet være investeret i aktier. Erfaringerne fra de andre kommuner viser en andel på mellem 10-30%, hvor de fleste kommuner dog har valgt en andel på ca. 20 %. Afkastet på aktier har i 2014 været på 14 pct. og i 1. kvartal 2015 været på 18 pct. De kommuner som har haft en investeringsprofil, som tillader en fordeling på 60 % obligationer, 20% aktier, 20 % kreditobligationer har i 1. kvartal haft et afkast over 4 %. Der er desuden mulighed for en større risikospredning ved investering i aktier.  

Såfremt Danske Bank vælger at opkræve en negativ rente, kan det med fordel overvejes, samtidig med at den investerede kapital øges, at ændre på de andele som porteføljen kan investeres i, samt tillade investering i aktier.

Derudover bør Økonomiudvalget tage stilling som minimumskravet til kassebeholdning/kontantbeholdning skal sættes ned fra de nuværende 30 mio. kr. til 0 kr. I den økonomiske politik er det fastsat at minimumskravet til kassebeholdning er 30 mio. kr. Det krav er fastsat for at kunne imødekomme et likviditetstræk sidst på måneden i forbindelse med udbetaling af løn mv.

Rebild Kommune har som en del af bankaftalen fra 2012 en kassekredit på op til 100 mio. kr. Som det fremgår af nedenstående grafer, henholdsvis for 2014 og 2015 ses minimum og maksimum likviditet set i forhold til gennemsnittet for den pågældende måned. Heraf ses både i 2014 og 2015 at der har været et begrænset behov for et træk på kassekreditten.

Renten på kassekreditten ligger i øjeblikket på et niveau på 0 %. Udfra et investeringsmæssigt synspunkt kan det bedre betale sig at investere de 30 mio. kr. som er minimumskravet og tillade et træk på kassekreditten. Ydermere vil der kun være et træk på kasskreditten jf. ovennævnte grafer lige omkring månedsskiftet, hvilket vil sige, at der kun trækkes på kassekreditten i nogle få dage. Et træk på kassekreditten vil medføre relative små renteudgifter. I øjeblikket vil renteudgifterne være 0 ved et træk på kassekreditten.

Fællescenter økonomi følger udviklingen i renteniveauet og markedet i øvrigt, i samarbejde med Danske Bank jf. vores portfolioaftale. Såfremt markedet ændre sig til ugunst for vores investeringsstrategi vil porteføljen blive ændret. Alle værdipapirerne i porteføljen er letomsættelige.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet har med vedtagelsen af den økonomiske politik primo 2014 givet bemyndigelse til, at overskydende likviditet kan placeres/investeres med henblik på at opnå en højere forrentning og/eller undgå modpartsrisiko

Beslutning

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at økonomiudvalget drøfter og indstiller retningslinjerne godkendt.

Økonomiudvalget, 20. maj 2015, pkt. 151:

Det indstilles, at de gældende retningslinjer alene ændres med et punkt: der stilles krav om, at der indsendes budget for drift og anlæg for de kommende 3 år.

Økonomi

Nye regler vil inddirekte have en effekt, da det formodes at færre vil ansøge om en garanti. Det er dog vanskeligt at vurdere effekten på økonomien på nuværende tidspunkt.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget bad på deres møde den 21. januar 2015 om, at der blev udarbejdet nye retningslinjer for hvilke krav der skal stilles ansøgere, som ansøger om en kommunalgaranti fra Rebild Kommune. Fællescenter Økonomi har med udgangspunkt i de tidligere regler udarbejdet et forslag til nyt regelsæt. Der er tale om en skærpelse af reglerne i forhold til de tidligere regler. Reglerne tager i højere grad højde for den risiko som kommunen påtager sig end tidligere.

Det er forvaltningens opfattelse at konsekvenserne af vedtagelsen af de nye regler, vil medføre at flere vil afholde sig fra at ansøge om en garanti.

Der refereres i retningslinjerne til bilag 1. Bilaget er ikke vedhæftet da det udelukkende indeholder hjemmelsreglerne, og derfor udelukkende tiltænkt som et hjælperedskab til at vurdere hjemmelen i konkrete sager.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Økonomiudvalget bad på deres møde den 21. januar 2015 om, at der blev udarbejdet nye retningslinjer for hvilke krav der skal stilles ansøgere, som ansøger om en kommunalgaranti fra Rebild Kommune

Beslutning

Taget til efterretning.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0