Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 er sendt i 6 måneders høring fra d. 22. december 2014 til 23. juni 2015. Limfjordsrådet, som er det politiske samarbejde mellem 18 kommuner, har udarbejdet et høringssvar til de udsendte vandområdeplaner. Dette høringssvar skal godkendes i de enkelte byråd. Høringssvaret er på 10 sider - se bilag. Nedenstående emner er omfattet af Limfjordsrådets høringssvar, og der er uddraget noget af indholdet efter overskriften:

Høringsprocesser  

Limfjordsrådet mener, at der bør være yderligere en ½ års høring, da der ikke i vandplanen er redegjort for 4/5 dele af indsatsen, og der ikke er mulighed for at kommentere et færdigt udkast til Vandområdeplan.

Planen dækker et for stort område (hele Jylland og Fyn) så teksten er for meget af generel karakter.

Fællesskab om fakta

Det er en forudsætning, at dem der bliver berørt også tror på dataene. Derfor bør der fx være mange flere målinger fremfor modeller. Der bør også være flere effektovervågninger, ligesom der bør være mere dialog mellem kommunerne og naturstyrelsen.

Styringsmodeller, proces og interessentinddragelse

Vandrådene bør inddrages meget mere for at få mere folkeligt engagement. Den statslige vandplan bør holdes på et meget overordnet niveau - så det lokale led kan identificere og placere virkemidler.

Limfjordsrådet mener også, at vandrådene skal kunne tage sig af næringsstofindsatsen, også her for at få et bredere antal virkemidler.

Der bør være friere valg af virkemidler og kombinationer af virkemidler, så de kan sammentænkes med klimatilpasningsplaner, spildevandsplaner, turismeindsats m.m.

Der bør være en jævn fordeling af indsaten over planperioden.

Retningslinjer

Retningslinierne fra 1.planperiode burde allerede nu være indarbejdet i bekendtgørelser eller vejledninger, og der bør være hjemmel til at indarbejde vejledningsretningslinier i kommuneplanen for at styrke disse.

Fjorden - Virkemidler

Det er Limfjordsrådets opfattelse, at den kommunale vådområdeindsats har været et af de mest succesfulde virkemidler i 1. generations vandplaner. Blandt andet som følge af den lokale forankring og engagementet. Limfjordsrådet forudsætter derfor, at vådområdeindsatsen fortsætter som en kommunal vådområdeindsats i 2. generationsvandplanerne.

Der bør ændres i kravet om naturlig hydrologi da der derved kan anvendes flere arealer.

Der er behov for flere virkemidler med dertilhørende støtteordninger fx kompensationsopdræt af muslinger og konstruerede minivådområder.

Søer - Viden

Søovervågningen i overvågningsprogrammet er utilstrækkelig i forhold til at samle viden. Limfjordsrådet mener derfor, at overvågningen skal opprioriteres for at sikre grundlaget for at kunne implementere den mest omkostningseffektive indsats.

Virkemidler anvendt til søindsatser

På fosfor siden har fosfor ådalene været for dårlige og der har været afsat for lidt penge til dem. Der bør afsættes penge til forskning i og dokumentation af nye virkemidler på fosfor siden. Kommunerne kan være behjælpelige med at gennemføre forundersøgelser også for alternative løsningsforslag.

Vandløb

Der bør sikres en repræsentativ overvågning af smådyr, fisk og planter for at sikre, at der ikke  mangler data fremover. Endvidere er data mangelfulde omkring konsekvenserne af vandindvinding ved vandløb.

Miljøfremmede stoffer

Limfjordsrådet opfordrer til, at overvågningsprogrammet vedrørende miljøfremmede stoffer opprioriteres.

Klimaforandringer og vandområder

Limfjordsrådet opfordrer Naturstyrelsen til ikke bare at "overveje" men også tilvejebringe viden, således klimaforandringer så hurtigt som muligt kan sammentænkes med vandområdeplanerne.

****

Forvaltningen vurderer, at Limfjordsrådets høringssvar er dækkende for hvad der bør kommenteres på de statslige vandområdeplaner 2015-2021.  Derfor indstiller forvaltningen, at Limfjordsrådets høringssvar godkendes og indsendes på vegne af Rebild Kommune.

Resume

Sagen afgøres i Byrådet.

Limfjordsrådet har udarbejdet et høringssvar til de Statslige vandområdeplaner for planperioden 2015 - 2021. Dette høringssvar skal godkendes af de enkelte byråd inden brevet kan udsendes. Fristen for at sende brevet er 23. juni 2015. Høringssvaret er godkendt på Limfjordsrådets møde den 27. marts 2015.

Beslutning

For godkendelse som indstillet af TMU stemte

20 (alle undtagen Den Sociale Fællesliste og Oplandslisten)

Imod stemte 2 (Den Sociale Fællesliste)

Undlod at stemme 1 (Oplandslisten)

Godkendt.

Den Sociale Fællesliste støtter høring, men ikke at udgiften på de 50.000 kr skal tages fra anlægsbevillingen til bibliotek og ungdomshus.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen

Indstilling

at udkastet til lokalplan nr. 290 godkendes til fremlæggelse som planforslag i 8 uger samt
at der af anlægsbevillingen frigives 50.000 kr. til at udarbejde en samlet plan for parkeringen i hele Stubhus-området.

Udvalget for Teknik og Miljø, 20. maj 2015, pkt. 113:

Et flertal i udvalget (Morten Lem, Ole Frederiksen, Jan Brøndum og Jeppe Ugilt Hansen) anbefaler, at lokalplanforslaget sendes i høring, idet flertallet ønsker, at konsekvenserne for afvanding og parkering belyses inden lokalplanen godkendes endeligt.  Flertallet indstiller, at de 50.000 til udarbejdelse af en samlet plan for parkering i området frigives fra anlægsbevillingen.

Allan Busk kan ikke støtte indstillingen omkring at sende lokalplanen i høring, da han ikke mener, at konsekvensen og især økonomien for afledning af bl.a. regnvand og parkeringsmulighederne er belyst.

Økonomiudvalget, 20. maj 2015, pkt. 157:

Indstilles godkendt som indstillet af TMU.

Allan Busk fastholdt sin indstilling fra TMU.

Søren Søe forbeholdt sin stillingtagen.

Økonomi

Lokalplanen udløser ikke en handlepligt og dermed ikke pligt til at bygge husene. Financiering af byggeriet fremgår af Kultur- og Fritidsudvalgets møde den april '15.

Sagsfremstilling

Som en del af salget af det gamle rådhus i Støvring er det nødvendigt at finde en alternativ placering til såvel bibliotek og ungdomshus. Begge funktioner ønskes placeret på plænen foran Stubhuset. For en nærmere beskrivelse af processen bag projektet henvises til Kultur- og fritidsudvalgets dagsorden 14. april '15: pkt. 39 med bilag.

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Grangårdsvej. Langs med den nuværende indkørsel ønskes biblioteket lagt - med ca. 10 parkeringspladser foran. Hjørnet af Grangårdsvej og Stadion Alle ønskes bevaret som et grønt hjørne, hvor byens unge har for vane at mødes til uformelt samvær. Helt mod vest - nord for Stubhusets store sal - ønskes ungdomshuset placeret - og mellem bibliotek og ungdomshus ønskes en åben plads, så Stubhuset forbliver synligt fra Grangårdsvej.

De to nye bygninger, bibliotek og ungdomshus, bygges i 2 etager med et areal på henholdsvis 374 m² og 669 m² (+ 45 kælder). Parkeringsnormen for kulturelle institutioner er 1 p-plads pr. 37,5 m². Det udløser 28 p-pladser. Desuden sløjfes 2 p-pladser foran Stubhuset til en garage for bogbussen. De 28 parkeringspladser + 2 erstatningspladser har Kultur- og fritidsudvalget godkendt, at de 10 pladser etableres foran biblioteket langs indkørslen. Resten (20 stk.) etableres som en grusplads øst for Stubhuset.

Ved at etablere biblioteket og ungdomshuset på plænen foran Stubhuset fjerner man reelt en meget stor del af Stubhusets nuværende parkering. Plænen er i dag ikke etableret med fast belægning og Center Plan, Byg og Vej kan derfor ikke forlange, at p-pladserne reetableres andetsteds. I forhold til Stubhusets bebyggede areal og parkeringsnormen for kulturelle institutioner, så burde der være etableret 52 p-pladser. Der er etableret 8, men på grund af plænen og grusarealet øst for Stubhuset har det kunnet gå an. Når plænen ikke længere kan benyttes til parkering, så forventer Stubhuset store parkeringsproblemer ved husenes drift (bl.a. ved andespil og koncerter, hvor den store sal er fyldt).

Området mellem Rådhuset, Huset, Stubhuset og TDC-bygningen (ved indkørslen) er ikke tænkt i en sammenhæng, så området virker rodet, nedslidt og som et "glemt område". Derfor anbefaler forvaltningen, at områdets ubebyggede arealer undersøges med henblik på at få lavet en samlet plan for uderummene i området. Det er ikke afklaret, hvormange p-pladser der kan etableres i området, når man samtidigt tager hensyn til den fredede allé af linde træer og boligerne Hobrovej 98/100, som ligger ca. 1,5 m under den kommende parkeringsplads' terræn. Forvaltningen indstiller derfor, at der afsættes 50.000 kr. til at lave en samlet plan for områdets indretning, belægninger, belysning mv.

   

Rebild Forsyning har på et internt møde gjort opmærksom på, at en konsekvens af lokalplanen er, at nedbør fra bygningernes tage og fra pladser med faste belægninger giver en øget belastning på den i forvejen meget belastede Mastrup Bæk. Det er ikke muligt at etablere et egentligt forsinkelsesbassin mellem byggeriet og bækken. (Parkeringspladser med mere end 20 biler må ikke etableres uden fast belægning for at beskytte grundvandet. (jf. Spildevandsbekendtgørelsens §30 pkt. 4 ) )

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommune ønsker at opføre et nyt bibliotek og et ungdomshus på plænen foran Stubhuset, Støvring. Det giver udfordringer for parkeringen i området og for regnvandshåndteringen fra området. Lokalplanforslag for området indstilles fremlagt som planforslag i 8 uger.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0