Udvalget for Teknik og Miljø, 4. februar 2015, pkt. 26:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagen behandling.

Borgermøde afholdes den 18. marts kl. 18:30 på Volstrup Golfcenter.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at indstille, at forvaltningens indstilling godkendes med ændring at §6.3 og §6.4 formuleres:

§ 6.3 Vindmøllernes totalhøjde (højde fra eksisterende terræn til øverste vingespids) fastsættes til mindst 130 m over terræn og max 140 m over terræn.

§ 6.4 Vindmøllernes navhøjde skal være mindst 80 meter og max 90 m og skal placeres, så de visuelt syner at ligge i samme vandrette plan for alle møller i lokalplanområdet.

Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 37:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

Økonomiudvalget, 23. februar 2015, pkt. 69:

Indstilles godkendt som indstillet af TMU. 

Administrativ bemærkning:

I forbindelse med udsendelse af lokalplanen i høring vil administrationen rette LP 283  §2.2 i overensstemmelse med dagsordenstekstens formuleringer omkring bonusvirkning.

Ved nettilslutning af møller kan kommunen søge midler fra den grønne ordning til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen. Der kan søges midler svarende til 88.000 kr. per MW installeret effekt. Ved 4 stk. 3,2 MW møller svarer det til 1.126.400 kr.

Udkast til lokalplan nr. 283 omfatter et areal på ca. 7,8 ha. Herudover er der ca. 2,1 ha i Mariagerfjord Kommune. Planområdet ligger ca. midt mellem Nørager og Hobro, hvor Løgstørvej/Nordre Ringvej krydser motorvejen ved afkørsel 34. Vindmølleområdet ligger ca. 600 m vest for motorvejen og 250 m nord for Løgstørvej. Planområdet består i dag af dyrkede marker.

Den ene mølle i Mariagerfjord Kommune får vejadgang til Rosbjergvej gennem Rebild Kommune. Der er et beskyttet dige mellem de 2 kommuner. Adgangsvejen kræver en separat tilladelse til fjernelse af en del af diget.

Størstedelen af planområdet er ikke rammelagt i Kommuneplan 2013. Kommuneplantillæg nr. 9 fastsætter derfor rammerne for et nyt rammeområde 15.T809. De sidste ca. 130 m af den nordlige adgangsvej ligger indenfor den eksisterende lokalplan nr. 4.5 samt rammeområde 15.R900. Indenfor lokalplan nr. 4.5 kan der indrettes golfbaner med tilhørende faciliteter. Golfbanerne når ikke ned forbi, hvor adgangsvejen udlægges, og arealet er i dag dyrket landbrugsjord. Kommuneplantillæg nr. 9 vil derfor ændre afgrænsningen af rammeområde 15.R900, så arealet er en del af det nye rammeområde 15.T809. Ligeledes vil lokalplan nr. 283 aflyse den del af lokalplan nr. 4.5, som ligger indenfor lokalplan nr. 283.

Lokalplanen indeholder ikke bonusvirkning efter planloven § 15, stk. 4. Det betyder, at lokalplanen ikke erstatter de landzonetilladelser, som projektet kræver efter planlovens § 35, stk. 1. Der skal derfor senest i forbindelse med byggetilladelsen gives en landzonetilladelse. Årsagen hertil er, at der står 5 eksisterende vindmøller delvist indenfor det nye vindmølleområde i Mariagerfjord Kommune, som skal fjernes, inden de nye møller kan tages i brug. Der vil blive stillet krav herom i landzonetilladelsen. Jf. vindmøllevejledningen ville en bonuslokalplan betyde, at der er en umiddelbar ret til at bygge efter lokalplanen, uanset om vindmøllerne er nedlagt som forudsat.

I forbindelse med foroffentlighedsfasen er der indkommet 3 bemærkninger. Én fra Nordjyllands Museum, som opfordrer til en tidlig undersøgelse af de arkæologiske interesser i jorden, én fra en nabo som ønsker, at det fremgår, hvordan fremtidig tilsyn af møllerne vil foregå, og én fra en nabo som ønsker de landskabs- og miljømæssige påvirkninger belyst særligt for møllen vest for Rosbjergvej eller at møllen helt fjernes. Der er ikke i miljørapporten arbejdet med et alternativ, hvor møllen vest for Rosbjergvej er fjernet. Det er vurderet, at pågældende mølle ikke giver en større landskabelig påvirkning end de øvrige møller. Hvis man kun tillader opstilling af i alt 4 møller (inkl. den ene i Mariagerfjord Kommune) vil det formentlig kræve et andet opstillingsmønster, da 4 møller som udgangspunkt bør stå på én linje. Det eneste som umiddelbart taler imod møllen vest for Rosbjergvej er dens nærhed til Rosbjergvej. Der er et mindre vingeoverslag over vejen på ca. 1,5 meter, hvilket giver en potentiel risiko ved isnedfald fra vingerne. Denne risiko imødegås ved krav om overvågning af møllen og standsning ved isdannelse.

I miljørapporten er der foruden hovedprojektet kun beskrevet et 0-alternativ. 0-alternativet beskriver den situation, hvor møllerne ikke opføres. Ved 0-alternativet vil det berørte areal fortsat blive anvendt til landbrugsproduktion, og de 5 eksisterende møller vil ikke blive fjernet

De 5 møller står i 2 forskudte parallelle rækker. Vindmøller skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster. Set på et kort er der ingen tvivl om, at det er et geometrisk mønster. Der er dog potentielt en risiko for, at det kan være svært at se, at der er tale om 2 parallelle rækker, når man bevæger sig rundt om vindmøllegruppen. Dette forhold vil altid gøre sig gældende, når der er mere end 1 række. Når man ser på visualiseringerne i miljørapporten kan det fra visse vinkler være svært at se de 2 rækker. Da der er tale om 2D billeder kan det være svært at fornemme dybden i billedet, hvorfor det formentlig vil være nemmere i virkeligheden at adskille de 2 rækker. Det kan hertil bemærkes, at de 5 eksisterende møller i området, der som nævnt skal pilles ned, står med samme indbyrdes opstillingsmønster. Hvorfor man ved selvsyn kan se tilsvarende opstillingsmønster bare med mindre møller. De eksisterende møller har en totalhøjde på 68,5 m.

Der afholdes et borgermøde onsdag den 18. marts kl. 18.30 i Døstrup Forsamlingshus. Borgermødet består af 2 dele. 1. del omhandler planforslagene og miljørapporten og er et traditionelt borgermøde. 2. del står vindmølleopstiller (Eurowind) for. Her skal vindmølleopstiller sammen med Energinet.dk orientere om værditabsordningen og køberetsordningen jf. VE-loven. 2. del er uden kommunal deltagelse for bedre at kunne holde 1. og 2. del adskilt.

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2014, pkt. 216:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 

Udsættes.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 4. februar 2015, pkt. 22:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget (Jan Brøndum, Ole Frederiksen, Allan Busk) besluttede at forvaltningen udarbejder forslag med henblik på at vandspejlet sænkes samt at der ikke gennemføres restaureringsprojekt. Der gennemføres ekstra grødeskæring med henblik på at opnå regulativets skærebredde.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at man skal søge at gennemføre 2 årlige grødeskæringer med valgfrihed mellem skæringsmetoder.

Morten Lem begærede sagen i byrådet og indstiller, at der udarbejdes et restaureringsprojekt.

Administrativ bemærkning:

Forvaltningen gør opmærksom på, at Mariagerfjord Kommune har sendt deres vandhandleplan i høring.

I vandhandleplanen indgår den strækning, der skal restaureres, da vandløbet på den pågældende strækning er et grænsevandløb.

Både Mariagerfjord og Rebild Kommune er derfor vandløbsmyndighed her og strækningen vil derfor indgå i begge kommuners vandhandleplaner.

Teknik- og Miljøudvalget får på mødet den 26. februar forelagt udkast til Rebild Kommunes vandhandleplan samt nabokommunernes udkast til deres vandhandleplaner.

Mariagerfjord Kommune forudsætter i deres vandhandleplan, at strækningen restaureres i overensstemmelse med den pågældende vandplan.

 
Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 42:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

Økonomiudvalget, 23. februar 2015, pkt. 74:

Et flertal på 6 (Venstre, Den Sociale Fællesliste, Oplandslisten, Det Konservative Folkeparti) indstiller flertalsindstillingen fra TMU godkendt.

Et mindretal på 3 (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) indstiller, at der udarbejdes et restaureringsprojekt.

Administrativ bemærkning

Hvis byrådet godkender flertalsindstillingen vil forvaltningen fortolke beslutningen sådan, at der optages dialog med Mariagerfjord Kommune om, at projektet ikke indgår i de to kommuners vandhandleplaner, idet byrådet finder, at de naturmæssige gevinster ved et restaureringsprojekt ikke vurderes at kunne opveje de gener, projektet vil få for de berørte landmænd. 

Som angivet ovenfor.

Efter henvendelse fra en lodsejer på stykket af Simested å mellem Volstrup Dambrug og motorvejen blev der aftalt et syn af årets vedligeholdelse. Synet blev gennemført den 9. september 2014. Ved synet deltog flere lodsejere, repræsentant for forvaltningen samt det eksterne firma, der gennemførte tilsynet.

Strækningen kan inddeles i tre typer:

Mellem to stationer er der angivet en strømrende bredde fra regulativet og en vejledende bredde.

Grødeskæringen skal udføres manuelt, men på grund af stor vanddybde nedstrøms tilløbet af Døstrup Bæk foretages grødeskæringen på en del af strækningen med båd. Flere steder var mindstebredden ikke overholdt og anbefalingen fra det eksterne syn var, at der laves en ny gennemgang med grødeskæring. På strækningen fra Gl. jernbanebro til tilløbet af St. Rørbæk sikres mindstebredden, når strækningen oprenses i forhold til resultatet fra kontrolopmålingen foretaget i foråret 2014. På strækningen fra tilløbet af St. Rørbæk til tilløbet af Døstrup Bæk er omskæring gennemført den 17. september 2014. Her er lavet en omskæring, fordi der blandt andet var efterladt øer af kantplanter i midten af vandløbet.

På strækningen fra tilløbet af Døstrup Bæk til Stemmeværket ved Volstrup Dambrug er der de seneste ca. 15 år foretaget grødeskæring med båd, hvor der er skåret en smal, bugtet strømrende. Det har betydet, at der er kommet mere fart på vandet og at bunden er blevet lidt dybere (i forhold til opmålingen fra 1985). Der er skåret efter et princip, hvor der er skåret smalt, men hårdt til bunden (”Aalborg metoden”). Visse steder er der skyllet grus frem og vandløbets selvrensende effekt er blevet bedre. Den smallere strømrende er visse steder mindre end den angivne vedligholdelsesbredde. I forhold til vandløbets miljømålsætning fungerer strømrenden efter hensigten og det er ønskeligt at bevare den formudvikling, der er etableret efter mange års grødeskæring efter samme princip. I forhold til de afvandingsmæssige interesser er der også en gevinst ved et vandløb med en bedre selvrensende effekt.  

På bådstykket er der en strækning der forløber langs med en lille skov. De mange træer på dette stykke har betydet, at der ikke er ret mange vandplanter og kantplanter. Vandløbet har derfor bevaret sin meget brede profil, hvor strømhastigheden er svag. Det har også betydet, at den sandtransport, der er ned igennem Simested Å, aflejrer sig her og opbygger sandpuder. Det vil hjælpe på vandløbets formudvikling at beskære træerne, så der kan komme lys ned til vandløbet.

Det ligger ikke inden for regulativets rammer at foretage en oprensning på stykket, men forventningen er, at formudviklingen fra stykket ovenfor videreføres på skovstykket, når træerne beskæres og der kommer kantplanter, der kan indsnævre profilen. Dette skal kombineres med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden.  

Forvaltningen afholdt den 20. oktober 2014 et møde ved åen sammen med lodsejere og den entreprenør, som vedligeholder stykket. Det vigtigste for lodsejerne var, at deres dræn får en bedre afvanding. Det var knap så vigtigt, hvordan dette blev opnået. Lodsejerne var indstillet på at lade entreprenøren vise, hvordan han mente, at der kunne opnås en bedre afvanding og et bedre miljø. Så kunne man efter et års tid evaluere dette arbejde.

Entreprenørens forslag er:
1. at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
2. at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
3. at foretage en oprensning af sand og mudder
4. eventuelt at etablere et sandfang 

Forvaltningens vurdering af forslag

Ad 1) at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
Regulativets bestemmelser hindrer i øjeblikket at der kan gennemføres en grødeskæring efter Aalborg metoden. Forvaltningen foreslår derfor at vedligeholdelsesbredden på stykket fra tilløbet af Døstrup Bæk og til stemmeværket ved Volstrup Dambrug ændres til mindst 2,0 og højst 4,0 meter, hvor den vejledende bredde ligger omkring 2,5 meter. Dette er i overensstemmelse med entreprenørens forslag. Ændringerne laves ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.

Ad 2) at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
Forvaltningen er enig med entreprenøren i, at man med fordel kan øge antallet af grødeskæringer fra 1 til 2 årlige grødeskæringer på stykket, fordi stykket har en tendens til at vokse meget sammen. 2 årlige skæringer vil også sætte fart på formudviklingen hen imod en bedre tilstand. At ændre til 2 faste årlige skæringer forudsætter dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3, jf. Vestre Landsrets dom J. nr. 40-2027 om Gammelå af 3. februar 2009.
Ændringen kan gennemføres ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ samt dispensere fra § 3. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.  

Ad 3 og 4) at foretage en oprensning af sand og mudder og eventuelt at etablere et sandfang
Forvaltningen vurderer, at regulativets vandføringsevne er overholdt og derfor kan der ikke inden for regulativets rammer renses sand og mudder op. I stedet foreslår forvaltningen, at der samtidig med tillægget til regulativet gennemføres et restaureringsprojekt, hvor betonstyrtet i station 10.492 m fjernes og faldet udlignes over 580 meter (på de 380 meter ovenfor sænkes den teoretiske bundkote. På de 200 meter nedenfor hæves den teoretiske bundkote). På stykket, der restaureres, fjernes aflejret sand og mudder og der udlægges grus op til den nye bund. Strækningen ned til Volstrup Dambrug neden for projektområdet gennemgås som det sidste, hvor sand og mudder der har aflejret sig på bunden på grund af projektet fjernes. Da udligningen af styrtet vil skabe øget hastighed på vandet, vurderer forvaltningen, at det vil være nødvendigt at etablere et sandfang for at bremse sandvandringen. Sandfanget kan etableres i starten af den strækning, hvor bunden sænkes. Et sådant projekt vil være i overensstemmelse med den netop vedtagne vandplan, hvor strækningen er udpeget til restaurering. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er bundet af indsatsprogrammet i vandplanerne.  
Nogle af pengene til projektet kan derfor søges i forbindelse med dette arbejde. Der forventes dog ikke nye ansøgningsrunder før i 2015 og en fysisk gennemførelse af projektet kan derfor have lange udsigter, hvis pengene skal finanseres den vej. Restaureringsprojektet vil forbedre både afvandingen og miljøet oven for styrtet. Den meget beskedne hævning af bunden (5-6 cm) neden for styrtet vil ikke ændre vandføringsevnen væsentligt. Lodsejernes holdning til et restaureringsprojekt er ikke undersøgt. Et restaureringsprojekt vil som minimum kræve en tilladelse efter vandløbsloven og en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.  

Da Simested Å er grænsevandløb til Mariagerfjord Kommune, kan der ikke laves et tillægsregulativ eller et restaureringsprojekt med mindre begge myndigheder er enige i de foreslåede ændringer. Forvaltningen har derfor rettet henvendelse til vandløbsmyndigheden i Mariagerfjord Kommune for at afklare deres holdning. Forvaltningen i Mariagerfjord Kommune kan bakke op om de forslåede ændringer, men afventer Rebild Kommunes beslutning, før sagen eventuelt behandles politisk i Mariagerfjord Kommune.  

Økonomi

En ekstra årlig grødeskæring på strækningen vil koste mellem 8.000 og 10.000 kr. Vedligeholdelsesudgiften fordeles således: Rebild 71 % og Mariagerfjord 29 %.

Restaureringsprojektet inklusiv sandfang anslås at koste ca. 150.000 kr. Dertil kommer en årlig udgift til oprensning af sand fra sandfanget. Udgiften til sandoprensning er på 550 kr. pr. time.  

Restaureringsprojektet kan nu søges i forbindelse med vandplanen, forvaltningen vurderer at mellem 90 og 95% af udgifterne derved kan dækkes af eksterne midler.

Forvaltningen indstiller:

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 183:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 

Morten Lem begærede sagen i byrådet og indstiller forvaltningens indstilling godkendt. 

Ole Frederiksen, Allan Busk og Jan Brøndum indstiller, at der straks iværksættes en oprensning af sand- og slambanker. 

Der udarbejdes notat om byrådets handlemuligheder.

 
Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 343:

Tilbagesendes til TMU.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.