Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at delegere kompetencen til Teknik og Miljøudvalget og forvaltningen jf. bilag 1.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. september 2022, pkt. 183:

Indstilles godkendt


Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 232:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Forslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser, men vil medføre en ressourcebesparelse i forvaltningen, der vil kunne bidrage til øget fremdrift på andre opgaver. Kortere tidsforbrug til planprocesser kan have positiv økonomisk betydning for ansøgere og bygherrer.

Sagsfremstilling

På Teknik og Miljøudvalgets møde den 8. juni 2022 blev udkast til kompetenceplan drøftet. Der blev bl.a. besluttet, at forslag til delegation af kompetencer skulle fremsættes til beslutning med uddybende sagsfremstilling. Sideløbende med denne sag forelægges en sag om delegation af udvalgets øvrige opgaver. Delegation af kompetence inden for kommune- og lokalplanlægning forelægges i særskilt sagsfremstilling af hensyn til kompleksitet.


Delegation af beslutningskompetence sker i overensstemmelse med kommunestyrelsesloven. Der er i forvejen delegeret beslutningskompetence indenfor planloven til forvaltningen. Det drejer sig fx om vurdering af lokalplanpligt, dispensationsafgørelser og landzonetilladelser.


Alle beslutninger om kommune- og lokalplanlægning behandles mindst to gange i byrådet. Efter en ændring af planloven i 2012 er der i nogle tilfælde også mulighed for at delegere beslutningskompetencen i disse sager. Delegation af beslutningskompetencen vil medvirke til at gøre lokalplanprocessen kortere og mere smidig. Det skyldes dels, at der kan spares typisk 3-6 uger i forbindelse med den politiske behandling af planer, og dels, at der fremsættes færre sager til byrådet. Delegation vil ikke ændre på, hvor lang tid det tager at udarbejde planforslag eller længde på høringsperioder eller klagefrister.


Planloven giver bl.a. mulighed for at delegere beslutningskompetencen i disse tilfælde:

  • Vedtagelse af forslag og endelig vedtagelse af kommuneplantillæg, der ikke er i modstrid med planstrategien og som omfatter mindre og uvæsentlige ændringer af kommuneplanen, dvs. ikke kræver forudgående offentlighed
  • Vedtagelse af forslag og endelig vedtagelse af lokalplaner
  • Tilbageførsel af arealer til landzone
  • I alle tilfælde gælder det, at sagerne ikke må have principiel karakter


Omvendt hindrer planloven delegation i disse tilfælde, der altid skal behandles i byrådet:

  • Vedtagelse af planstrategi og ændringer i den offentliggjorte strategi
  • Vedtagelse af forslag til og endelig vedtagelse af revision af kommuneplanen
  • Vedtagelse af forslag til og endelig vedtagelse af tillæg til kommuneplanen, som medfører en væsentlig ændring og derfor kræver forudgående offentlighed
  • Planer af principiel karakter


I praksis betyder det, at byrådet skal træffe principielle beslutninger og beslutninger, der vedrører den strategiske udvikling af kommunen. Beslutningskompetencen kan delegeres i de beslutninger, der støtter op omkring de overordnede retningslinjer, og som ikke har principiel karakter. Beslutninger af principiel karakter indebærer om beslutningen har væsentlig betydning for kommunen, hvilket bl.a. kan være større byggerier eller væsentlige projekter for kommunen. Principielle beslutninger omfatter også beslutninger, der har økonomisk betydning for kommunen eller hvor kommunen selv er grundejer eller bygherre. Disse beslutninger skal altid træffes af byrådet.


Et eksempel på en beslutning, der kunne være delegeret, er vedtagelse af tillæg til lokalplan 272 for Erhvervsområde i Porsborgparken. Sagen blev behandlet på byrådsmødet den 28. april. Lokalplanen er et mindre tillæg, der muliggør en anvendelsesændring. Det er en plan, som ikke har væsentlig betydning for kommunen, og høringssvarene havde ikke betydning for lokalplanens indhold. Vedtagelsen af den plan kunne være delegeret til Teknik og Miljøudvalget eller forvaltningen.


På byrådsmødet den 22. juni 2022 blev forslag til tillæg til lokalplan 318 for boligområde i Støvring Syd behandlet. Ved den behandling blev det besluttet at sende lokalplanforslaget i offentlig høring samt at delegere beslutningen om vedtagelse af lokalplanen til Teknik og Miljøudvalget. Den plan er et eksempel på, at der i enkeltsager delegeres kompetence til at vedtage planer endeligt. Det bliver imidlertid mere gennemskueligt, hvis der gælder de samme retningslinjer for at delegere kompetence i alle sager.


Forvaltningen foreslår, at kompetencen delegeres i overensstemmelse med bilag 1. Disse beslutninger træffes på nuværende tidspunkt af byrådet.


For kommuneplanlægning foreslår forvaltningen at delegere

  • vedtagelse af forslag og endelig vedtagelse af mindre kommuneplantillæg til Teknik og Miljøudvalget
  • endelig vedtagelse af mindre kommuneplantillæg til forvaltningen, hvis der ikke kommer relevante høringssvar til forslaget


Mindre kommuneplantillæg er tillæg, der ikke kræver forudgående offentlighed. Det er som hovedregel kommuneplantillæg, hvor der foretages mindre ændringer i kommuneplanens rammer, fx i form af mindre tilretninger af afgrænsninger samt ændring af bebyggelsesregulerende bestemmelser. Disse tillæg følges ofte med vedtagelsen af en lokalplan.


I de tilfælde, hvor der ikke kommer høringssvar til forslaget til kommuneplantillægget, eller hvor høringssvarene ikke vedrører ændringsforslag i forslagets indhold, foreslås kompetencen delegeret til forvaltningen. Forvaltningen vil i så fald på mail orientere udvalget om vedtagelsen, inden tillægget bekendtgøres offentligt.


For lokalplanlægning foreslår forvaltningen at delegere

  • vedtagelse af forslag og endelig vedtagelse af ukomplicerede lokalplaner til Teknik og Miljøudvalget.
  • endelig vedtagelse af ukomplicerede lokalplaner til forvaltningen, hvis der ikke kommer relevante høringssvar til forslaget.
  • vedtagelse af forslag og endelig vedtagelse af ophævelse af lokalplaner til Teknik og Miljøudvalget.
  • endelig vedtagelse af ophævelse af lokalplaner til forvaltningen, hvis der ikke kommer relevante høringssvar til forslaget.


Ukomplicerede lokalplaner er i overensstemmelse kommuneplanens rammer, og kan fx være for bolig- eller erhvervsområder. Høringssvar der ikke har relevans for lokalplanens indhold er fx, hvis der indsendes et høringssvar om, at vedkommende ingen bemærkninger har, eller hvis høringssvaret ikke omhandler planforslagets indhold. Det er tilfældet med tillægget til lokalplan 272, der også er nævnt tidligere. Der indkom to høringssvar:

  • et fra Energinet.dk som skrev, at de ingen bemærkninger havde, og
  • et vedrørende høringslængden, som er et retligt spørgsmål


I praksis vil det betyde, at der altid sker politisk behandling af forslag til kommuneplantillæg, lokalplanforslag og relevante høringssvar. Det foreslås, at forvaltningen får beslutningskompetencen i de sager, hvor der ikke kommer ændringsforslag eller sker ændringer fra forslag til endelig vedtagelse, så udvalget ikke behøver behandle en uændret plan igen. Der vil i disse tilfælde kun kunne ske redaktionelle ændringer ved den endelige vedtagelse.


Omkring tilbageførsel af arealer til landzone foreslår forvaltningen at delegere kompetencen til Teknik- og Miljøudvalget. Sker tilbageførslen i forbindelse med kommuneplanrevision eller på baggrund af et kommuneplantillæg, der kræver foroffentlighed, træffes beslutningen dog fortsat i byrådet.


Det skal nævnes, at den part, der har beslutningskompetencen, altid kan beslutte, at sagen skal behandles på et højere niveau. Det gælder både forvaltningen og Teknik- og Miljøudvalget. Derudover har byrådet altid mulighed for at tilbagekalde beslutningskompetencen helt eller delvist, således enkeltsager fortsat vil skulle behandles i byrådet. Beslutningskompetencen i enkeltsager kan tilbagekaldes indtil den endelige vedtagelse. Efter offentliggørelse af lokalplanen kan beslutningskompetencen ikke tilbagekaldes, og en ændring af planen kræver i det tilfælde en helt ny planproces.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Planloven giver mulighed for, at byrådet kan delegere beslutningskompetencen til vedtagelse af forslag samt endelig vedtagelse af visse lokalplaner og kommuneplantillæg. Kompetencen kan delegeres til stående udvalg eller til forvaltningen. Der skal tages stilling til, om beslutningskompetencen skal delegeres.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler finansiering som beskrevet under afsnittet ”økonomi”, og at pengene frigives.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. september 2022, pkt. 181:

Indstilles godkendt.

Flemming Larsen stemte imod, da han ikke ønsker disponering af midler fra Klimastrategikonto for 2023.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 230:

Indstilles godkendt.


Morten Kamstrup og Allan Busk foreholdt sig deres stilling.

Økonomi

Den økonomiske ramme på projektet er 6,95 mio.  kr. som finansieres på følgende måde:

1,4 mio. kr. tilskud fra EU/Stat

0,9 mio. kr. fra overførte jordforureningsmidler fra 2021

3,15 mio. kr. fra anlægsprojektet Klimastrategi

1,5 mio. kr.  Tillægsbevilling stier, belysning mv. i 2022

Den endelige opgørelse af Klimastrategi kontoen vil med ovenstående økonomi afføde at der udestår en restfinansiering på ca. 1,5 mio. kr.

En stor del af projektet består af jordhåndtering, herunder forurenet jord, og forvaltningen foreslår derfor at 0,5 mio. kr. finansieres af jordforureningskontoen for 2022 og 0,5 finansieres af jordforureningskontoen for 2023 eller overførte 2022 midler til Grøn omstilling, såfremt der ikke er tilstrækkelig med midler på jordforureningskontoen i 2023. De sidste 0,5 mio. kr. tages fra driftskontoen for Klimastrategi i 2022 og 2023 og anlægsbudgettet for Klimastrategi for 2023. Projektet forventes først færdiggjort i 2023, hvorfor der også er disponeret midler fra 2023-budgettet.

Sagsfremstilling

Beslutning om økonomi i Mastrup projektet.

Udbuddet af det integrerede regnvands-, klima- og vandløbsprojekt, der fører Mastrup Å udenom søerne i Mastrupslugten i Støvring er afsluttet og der fundet én vindende entreprenør.

Projektet er pga. finansieringen opdelt i to delopgaver én for selv vandløbet og én for den resterende del.

Vandløbsdelen finansernes delvist gennem EU midler, og delvist af Rebild Kommune. Den resterende del af projektet finansieres af Rebild Forsyning og Rebild Kommune. Fordelingen af udgifterne er aftalt mellem Rebild Kommune og Rebild Forsyning, så kommunen kommer til at afholde de udgifter som vedrører vores del af projektet (vandløbet, rentvandssøen, kultur- og læringsområdet), hvilket svarer til 6,95 mio.kr.

Byrådet godkendte under pkt 78 den 28. april 2021 budget og finansiering af kommunens andel af projektet, herunder at der trækkes på uforbrugte milder til jordforurening samt afsatte midler på klimastrategi konto. Det samlede projekt udgør en økonomi på i alt 23,7 mio. kr., hvor Rebild Forsyning finansierer den resterende del.

Det har dog vist sig at projektet er blevet dyrere end forventet i 2021, det er især jordhåndteringsdelen på 5,3 mio, der er blevet dyrer, men der er gang i en drøftelse med Rebild Forsyning om den præcise fordelingenen af denne udgift. Ved gennemførsel af projektet skal der laves en arkæologisk overvågning, hvor udgiften på 413.777 også skal dækkes af projektet. Det har derfor været nødvendigt at skære i nogle af de optioner, der er opstillet i projektet. For kommunens vedkommende drejer det sig om hele beplantningsdelen og de bygherre-leverancer, der er i projektet. Kommunen (Driftsenheden) skulle efter planen selv have etableret 3 broer i området.

Finansiering af de 3 broer, som skal udføres af Driftsenheden i løbet foråret og stillingtagen til finansiering af disse udestår.

I forbindelse med KlimaRebild ugerne kan der foretages en beplantning af området i samarbejde med skolerne i området.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Udbuddet af det integrerede regnvands-, klima- og vandløbsprojekt, der fører Mastrup Å udenom søerne i Mastrupslugten i Støvring er afsluttet og der fundet én vindende entreprenør. Projektet gennemføres fælles med Rebild Forsyning. Endelig finansiering og frigivelse af midler til projektet skal godkendes.

Monsido - statistik

Cookieinformation