På Børne- og Familieudvalgets møde den 5. maj 2021 ønskede udvalget den langsigtede kapacitetsudfordring for dagtilbud i Støvring løst ved udvidelse af allerede planlagt institution og ved byggeri af endnu en ny institution.
Børne- og Familieudvalget besluttede på møde den 9. juni 2021 en normering på 40 vuggestuepladser og 90 børnehavepladser. Kapacitetsberegninger har efterfølgende vist, at der er behov for en institution til 45 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn.
Teknik- og Miljøudvalget har den 8. juni 2022 igangsat lokalplan inkl. et areal til daginstitution ved Hobrovej og Buderupholmvej. Kortbilag er i bilag 1.
I budgetaftalen for 2022 blev forligspartierne enige om at afprøve en OPP-model til opførelse og finansiering af de 2 nye daginstitutioner i Støvring og Skørping, og at begge projekter skulle udbydes som DGNB-projekter.
På byrådsmødet i april 2022 blev det besluttet, at de 2 daginstitutioner i stedet skal opføres som totalentreprise, hovedentreprise eller fagentreprise, og at der i forbindelse med Budget 2023 besluttes om de 2 daginstitutioner skal finansieres via leasing eller kassetræk.
For at kunne forberede og opstarte et udbud til enten en bygherrerådgiver eller en totalrådgiver, så skal der træffes beslutning om udbudsformen. Der redegøres herunder for de tre muligheder.
Totalentreprise med certificeret bæredygtigt byggeri i DGNB
Denne udbudsform er den samme som på daginstitutionen Rådyret. Et projekt, der udbydes i totalentreprise, udbydes ved en omvendt licitation, hvor totalentreprenøren kender prisen på forhånd og afgiver et tilbud, der indeholder så meget som mulig i projektet. Forvaltningen anbefaler, at projektet udbydes, så det skal certificeres efter bæredygtighedsordningen DGNB.
En certificering efter DGNB betyder, at den nye daginstitution bygges som et certificeret bæredygtigt byggeri. Hvis Byrådet vælger dette, sendes et klart signal til omverdenen om, at man ønsker høj kvalitet i byggeriet, en sund bygning for både børn og personale og en bygning med lave drift og vedligeholdelsesomkostninger.
Forvaltningen vil i samarbejde med en bygherrerådgiver og en DGNB- konsulent udarbejde et byggeprogram og konkurrencegrundlag i samarbejde med brugerne. Totalentreprenøren prækvalificeres, efter offentligt udbud, herefter vil 3-4 totalentreprenører byde på opgaven. Hver totalentreprenør stiller med et team bestående af arkitekter, ingeniører samt DGNB konsulent/auditor, og forvaltningen modtager et skitseforslag fra hver totalentreprenør.
Vindende totalentreprenør vælges ud fra bygherrerådgiverens og forvaltningens givne kriterier.
En totalentreprise giver mulighed for, at dele af projekteringen og udførelsen kan foregå sideløbende, men det vil være totalentreprenøren som varetager alle planlægnings-, styrings-, og byggeledelsesopgaver.
Bygherrerådgiveren og DGNB-konsulenten vil følge projektet frem til aflevering og ibrugtagning.
Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:
|
DGNB projekt – indbudt totalentreprise
|
|
Fordele
|
Ulemper
|
|
- Der kan høstes mange fordele og brugbare erfaringer ved at genbruge processen omkring "Rådyret"
- Omvendt licitation – Ingen negative økonomiske overraskelser når først hele projektet er færdigprojekteret, og ændringer er svære at implementere.
- Vi får mest mulig værdi indenfor givne budget ved at have 3-4 forslag at vælge i mellem.
- DGNB certificering er et anerkendt kvalitetsstempel på bæredygtighed
- Forventet 5-10 % lavere driftsudgifter end traditionelt byggeri.
- Høj brugersundhed – bygningens indeklima dokumenteres – og der er dokumentation for at forbrugte materialer er miljøvenlige.
- Dokumenteret målbar kvalitet på alle parametre i hele byggeprocessen.
- Der skal kun kontraheres med én totalentreprenør.
- Færre snitflader i forhold til mangelafhjælpning og garantihåndtering
- Stærk signalværdi til omverdenen, at Rebild Kommune tænker bæredygtigt og i lave driftsomkostninger.
|
- Meget dokumentation i en DGNB certificering for alle involverede.
- Skønnes at være 2-3% dyrere end traditionelt byggeri (byggeomkostninger, ikke samlede budget)
- Udgifter til DGNB-rådgiver og til DGNB konsulent samt til selve certificeringen (dog indeholdt i de 2-3%)
- DGNB-certificering er stadig nyt for Rebild Kommune, på trods af gode erfaringer fra "Rådyret"
- Der vil blive indbudt 3-4 totalentreprenører og der skal betales vederlag til tabende entreprenører.
- Brugernes indflydelse ligger i programfasen, og ikke i selve projekteringen.
|
Offentlig fagentreprise
Projektet udbydes traditionelt i offentlig fagentreprise, hvor forvaltningen først vil udbyde totalrådgivningsydelsen. DGNB-certificering er ikke en mulighed i fagentreprise. Dokumentationskravet for fagentreprenøren er for stort når entreprenøren er alene, og ikke danner 'hold' med en totalentreprenør, som er vant til at håndtere DGNB-certificering.Grundet projektets størrelse skal totalrådgiverydelsen skal udbydes i EU-udbud med kriterierne 'mest fordelagtige tilbud'. Totalrådgiveren udarbejder i nært samarbejde med brugerne et byggeprogram og efterfølgende projektforslag. Fokus på bæredygtighed og udvalgte bæredygtige tiltag vil kunne implementeres i en fagentreprise og bearbejdes af totalrådgiveren.
Totalrådgiveren vil stå for hele projekteringsfasen, byggeledelsen, aflevering og ibrugtagning. Der udarbejdes et færdigt offentligt tilgængeligt udbudsprojekt, hvor de entreprenører, som ønsker det, vil kunne byde ind på opgaven.
Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:
|
Offentlig fagentreprise
|
|
Fordele
|
Ulemper
|
|
- Alle entreprenører har mulighed for at byde ind på opgaven indenfor hver deres entreprise
- Det vil formodentlig være 2-3% billigere at bygge traditionelt end et DGNB projekt, hvilket forventeligt vil betyde lidt flere m2
- Stor brugerinvolvering og samarbejde med totalrådgiveren gennem hele projekteringsfasen.
|
- Der skal kontraheres med mange entreprenører.
- Fejl/mangler og garantisager er fordelt på mange entreprenører.
- DGNB-certificering er ikke en muligt i fagentreprise.
- Minimal fokus på totaløkonomi og total miljøpåvirkning. Forvaltningens arbejde med bæredygtige tiltag er svært at dokumentere i praksis, da mindre entreprenører ikke kan håndtere dokumentationen.
- Kræver meget byggestyring, da der er mange snitflader mellem de enkelte entrepriser.
- Projektøkonomien er først endelig kendt efter licitationen, hvilket er meget langt henne i processen, og ændringer er meget dyrt at implementere.
|
Offentlig hovedentreprise
Projektet udbydes traditionelt i offentlig hovedentreprise, hvor forvaltningen først vil udbyde totalrådgivningsydelsen. I en hovedentreprise vil totalrådgiverydelsen ikke omfatte byggeledelsen, og forvaltningen vil kunne indhente 3-4 tilbud uden at skulle i EU-udbud. Totalrådgiveren udarbejder i nært samarbejde med brugerne et byggeprogram og efterfølgende projektforslag. DGNB-certificering er vanskeligt at håndtere i hovedentreprise. Dokumentationskravet for de enkelte underentreprenører er for stort når hovedentreprenøren er alene, og ikke danner 'hold' med totalrådgiver, som er vant til at håndtere DGNB-certificering.
Totalrådgiveren vil stå for projekteringsfasen, fagtilsyn, byggemøder, bidrage til aflevering og ibrugtagning. Der udarbejdes et færdigt offentligt tilgængeligt udbudsprojekt, hvor de hovedentreprenører, som ønsker det, vil kunne byde ind på opgaven. Fokus på bæredygtighed og udvalgte bæredygtige tiltag vil kunne implementeres i en fagentreprise og bearbejdes af totalrådgiveren.
Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:
|
Offentlig hovedentreprise
|
|
Fordele
|
Ulemper
|
|
- Der skal kun kontraheres med én hovedentreprenør.
- Færre snitflader i forhold til mangelafhjælpning og garantihåndtering
- Det vil formodentlig være 2-3% billigere at bygge traditionelt end et DGNB projekt, hvilket forventeligt vil betyde lidt flere m2
- Stor brugerinvolvering og samarbejde med totalrådgiveren gennem hele projekteringsfasen.
|
- Minimal fokus på totaløkonomi og total miljøpåvirkning. Forvaltningens arbejde med bæredygtige tiltag er svært at dokumentere i praksis, da mindre entreprenører ikke kan håndtere dokumentationen.
- Projektøkonomien er først endelig kendt efter licitationen, hvilket er meget langt henne i processen, og ændringer er meget dyrt at implementere.
- Mindre entreprenører kan kun afgive tilbud på opgaven, som underentreprenør under hovedentreprenøren.
|
Fælles for alle udbudsformer:
- Endelig forslag til lokalplanen forventes godkendt i byrådet ultimo 2022 - primo 2023.
- Fastlæggelse af økonomi forventes godkendt i byrådet oktober 2022
- Overordnede vilkår for byggeriet besluttes i Børne- og Familieudvalget, når udbudsform er besluttet. Herunder også orientering om hovedtidsplan for byggeriet.
- Uanset udbudsform, så forventes institutionen at kunne afleveres og ibrugtages i efteråret 2024
- Arkæologiske forundersøgelser, byggemodning inkl. vejadgang og godkendelse af lokalplan er en del af aftalen om køb af jord. Alle er forbehold, som kan forsinke processen og aflevering og ibrugtagning.
Forvaltningen anbefaler, at Børnehuset Fuglsang opføres som et DGNB-projekt i totalentreprise med forudgående prækvalifikation. Begrundelsen for dette er:
- Rebild Kommune vil modtage et byggeri, som har direkte målbare bæredygtige tiltag og er direkte sammenlignelig med FN's verdensmål.
- Fagentrepriser vælges typisk for at tilgodese de lokale entreprenører. De seneste års erfaring med offentlige fagentrepriseudbud viser, at der typisk kun ud af 7 entrepriser skrives kontrakt med 1-3 lokale entreprenører.
- Totalentreprisen på Børnehuset Rådyret havde 2 lokale entreprenører med på holdet som underentreprenør.
- Forvaltningen ser en stor gevinst i, at der kun skrives én kontrakt med én totalentreprenør, da særligt den stigende kompleksitet i decentral indeklimastyring og overvågning af de tekniske installationer er vanskelig i praksis at koordinere med 3-4 entreprenører.
Udskriv
Læs højt
