I foråret 2018 henvendte en række kommuner sig til advokatfirmaet HjulmandKaptain med henblik på undersøgelse af mulighederne for at rejse et krav mod staten som følge af forkert opgørelse af udligning af kommunernes økonomi.

HjulmandKaptain blev i efteråret 2018 formelt bedt om udarbejdelse af et notat, der skulle redegøre for de retlige spørgsmål i forbindelse med rejsning af et krav overfor staten.

Nedenfor følger kort resumé af HjulmandKaptains vurdering. Den samlede vurdering er vedlagt som bilag.

Kommunal udligning er en økonomisk ordning, der skal sikre, at alle kommuner har det rette økonomiske grundlag for udførelse af disses opgaver. Den primære hensigt med udligningsordningen er at stille kommunerne jævnbyrdige – eller i hvert fald mindre skævt – i relation til kommunernes serviceniveau. Det betyder konkret, at kommuner med et indtægtsniveau, der ligger under landsgennemsnittet skal kompenseres, så de har mulighed for at yde et serviceniveau, der ligger på højde med landsgennemsnittet.

I den foreliggende sag følger det som nævnt af udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 2 og 6, at den kommunale udligning bl.a. skal ske på grundlag af kriterier om hhv. personer ”uden erhvervsuddannelse” og personer, der har ”lav uddannelse”.

Det følger efter HjulmandKaptains opfattelse af undersøgelsespligten, at ministeriet har pligt til at undersøge disse forhold, inden der træffes afgørelse.

Det er vurderingen i notatet, at ministeriet ikke har levet op til undersøgelsespligten ved fastlæggelse af indholdet af kriterierne om uddannelse i udligningsloven. Der er tale om begreber, der kræver en undersøgelse og hvor ministeriet i hvert fald fra 2014 har været bekendt med manglen på oplysninger og konsekvenserne af dette.

Endvidere analyserer notatet udligningslovens § 36, som i visse situationer fritager for ansvar for ”fejl i beregningsgrundlaget”. På baggrund af analyserne er det ifølge HjulmandKaptains opfattelse oplagt, at der med ”fejl i beregningsgrundlaget” ikke er tænkt på situationer, hvor ministeriet bevidst har udmøntet bekendtgørelsen i strid med loven og/eller hvor ministeriet har forsømt sin undersøgelsespligt.

Det er derfor HjulmandKaptains vurdering, at ministeriet ikke i nærværende situation kan henvise til udligningslovens § 36 til støtte for at afvise et krav.

På spørgsmålet om selve ansvarsgrundlaget konkluderes det i notatet, at der gælder en almindelig culpa-standard. (grundlæggende retsgrundsætning som, selvom den ikke er nedskrevet i dansk lov, udgør dansk rets almindelige erstatningsgrundlag).

Notatet foretager en vurdering af mulig forældelse af et ansvar. På dette grundlag vurderes det, at krav fra før 2017 er bortfaldet, idet der for disse er indtrådt forældelse.

Notatet slutter med redegørelse for en række processuelle spørgsmål i forhold til eventuelt sagsanlæg, og bl.a. vurderes det som hensigtsmæssigt at indgå såkaldte suspensionsaftaler såfremt der enten søges en forligsmæssig løsning, og/eller hvor der anlægges en prøvesag.

Det er endelig HjulmandKaptains anbefaling, at hvis der rejses et søgsmål, bør der søges udtagelse af en eller flere prøvesager, samt at der indledes forhandlinger om suspensionsaftaler. Dette vil være både omkostnings- og procesbesparende.

Sidst bemærker HjulmandKaptain at det ikke kan konkluderes entydigt, hvor gode mulighederne vil være for at vinde et søgsmål. Der er tale om meget principielle spørgsmål, hvor den endelige vurdering kun kan foretages af domstolene.

Som udgangspunkt skal sagerne anlægges ved byretten. Der er dog mulighed for, at en sag kan starte i landsretten. Betingelsen for, at dette kan ske, er, at en af parterne anmoder om dette, og at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

Det er HjulmandKaptains opfattelse, at denne sag opfylder disse kriterier, hvorfor de vil anbefale, at der anmodes om, at sagerne henvises til landsretten som 1. instans. Dette skyldes, at der dels er tre dommere i landsretten til at vurdere sagen, og at der herefter vil være fri mulighed for at anke sagen til Højesteret, hvilket der ikke er, såfremt sagen starter i byretten.

Ved anlæggelse af en sag betales en retsafgift, jf. retsafgiftsloven. Der betales som udgangspunkt kr. 500,00 i retsafgift ved sagens anlæg. For sager, som angår penge eller penges værd, og hvor værdien overstiger 50.000 kr., betales ved sagens anlæg yderligere 250 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr.

Der er i disse sager tale om en meget høj sagsgenstand. Derfor er retsafgiftslovens § 1 stk. 4, relevant, hvorefter retsafgiften maksimalt kan udgøre 75.000 kr. Samme beløb skal betales i berammelsesafgift forinden sagen hovedforhandles i retten, jf. retsafgiftslovens § 2.

Det er dog HjulmandKaptains opfattelse, at da sagsgenstanden vedrører en udstedelse af en bekendtgørelse, er der mulighed for, at der kun skal betales kr. 2.000 i retsafgift. Dette skyldes, at der i retsafgiftslovens § 2 stk. 4 er en undtagelse til ovenstående hovedregler, hvorefter sager, der vedrører prøvelse af myndighedsudøvelse, maksimalt skal betales kr. 2.000 i retsafgift.

Den tabende part i en retssag skal erstatte modparten de udgifter, som retssagen har påført modparten, jf. retsplejelovens § 312. Sagsomkostninger beregnes som udgangspunkt efter landsretspræsidenternes vejledende takster.

Udgifter til egen advokat vil udgøre ca. 300.000,00 + moms pr. kommune under forudsætning af, at 20 kommuner tilslutter sig sagsanlægget.  

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om deltagelse i sagsanlæg mod staten.

Byrådet holder hvert forår et visionsseminar – i år er det den 13.-14. marts. Forvaltningen foreslår, at indholdet overordnet koncentrerer sig om tre temaer:

1. FN's Verdensmål - i hverdagen i Rebild kommune

FN har fastlagt 17 mål for en mere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig verden. Se målene i dette link: http://un.dk/da/om-fn/verdensmaalene. Målene sætter en fælles global retning for, at vi i 2030 står med en verden i bedre bæredygtig balance. De danske kommuner rammes også af de udfordringer, som FN peger på. Emner som klimasikring, ulighed i sundhed, kvalitet i undervisningen og forringelser i naturen er kommet på dagsordenen. Det er eksempler på områder, som berører hverdagen i en dansk kommune idag, og hvor kommunerne, måske ubevidst, allerede er i fuld gang med at opfylde FN's mål.

I Danmark er kommunerne centrale leverandører af offentlige serviceydelser, og derfor er det ofte lokalt, at verdensmålene kan oversættes til konkrete løsninger og indsatser. Blandt andet derfor har KL også i 2018 lavet en handlingsplan for kommunernes fælles indsats for verdensmålene, og mange kommuner rundt om i landet arbejder nu med, hvordan verdensmålene kan sættes ind i den kommunale kontekst lokalt.

Det foreslås, at FN's verdensmål sættes på dagsordenen for byrådets visionsseminar i  2019, og byrådet med udgangspunkt i input fra eksterne oplægsholdere drøfter, hvordan der kunne arbejdes konkret med målene i Rebild kommune.

2. Byrådet politikker - skal vi gøre det anderledes?

Byrådet har formuleret en Vision2030, som danner udgangspunkt for formulering af de politikker, som byrådet efterfølgende formulerer. Politikkerne er igen basis for de centerkontrakter, som fagudvalgene indgår med centercheferne hvert andet år. Idag kan man finde mere end 25 forskellige politikker på kommunens hjemmeside. Det kan være vanskeligt at koordinere mellem så mange politikker på tværs i kommunen, og opfølgningen lettes heller ikke af, at vi har spredt de politiske målsætninger ud i så bred en vifte af politikker.

Det foreslås, at byrådet på visionsseminaret tager en drøftelse af om, der skal arbejdes henimod et færre antal politikker, som så til gengæld favner bredere og mere tværgående, end tilfældet er idag og dermed også understøtter den sammenhæng, som byrådet stræber efter i Vision2030.

3. Samskabelse - en udløber af Vision2030

Byrådet formulerede i sin Vision2030 en ambition om, at arbejdet med at nå visionen skulle baseres på samarbejde, inddragelse, helhedstænkning, fællesskab og gode relationer. Der er siden arbejdet med, hvordan det kan omsættes til konkrete samskabelsesprojekter til gavn for kommunens borgere. Der foreslås, at der gøres status på dette arbejde på seminaret.

Seminaret er et internat. Der er fælles middag efter 1. dags program og mulighed for at overnatte. Seminaret afholdes på Comwell Rebild.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget fastlægger rammen for indholdet i dette års visionsseminar