Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i 2008 og 2013, at Rebild kommune overtager veje og overordnede stier i byzone i private udstykninger / byggemodninger som offentlige veje og stier. På møde i byrådet i december 2017 godkendte man desuden skærpede regler for overtagelse af vejene. Kravene for overtagelse kan ses på bilaget til dagsordenspunktet.

Der er i perioden 2013-2017 overtaget 5,69 km veje i udstykningerne Hedesvinget, Kronhjorten etape 2 og 3, Bæveren etape 2, 3 og 4, Anemonelunden etape 2 og Høje Støvring etape 1. Der er for disse udstykninger tilført driftsbudgettet ca. 200.000 kr. årligt i afledt drift, svarende til ca. 35.000 kr/km. Driften består bl.a. i tømning af vejbrønde, gadefejning, gadelys, vintertjeneste.

Rebild kommune har godkendt vejprojekterne på følgende udstykninger, hvor kriterierne for overtagelse endnu ikke er opfyldt: Langhøj, Rundhøj, Rådyret, Høje Støvring etape 2, Humlebien. Disse udstykninger udgør 4,77 km veje, hvilket betyder at driftsbudgettet skal tilføres 167.000 kr/år, når disse veje overtages.

Der er derudover 2 udstykninger på vej på henholdsvis Cirkelslaget etape 1 og Rådyret etape 2, hvor projekterne ligger til godkendelse hos vejmyndigheden og politiet. Disse 2 strækninger udgør ca. 0,7 km veje. Derudover er der flere private udstykninger på vej rundt omkring i kommunen, hvor lokalplanerne er vedtaget, men hvor byggemodningen endnu ikke er lavet. Her kan bl.a. nævnes de lokalplanlagte områder i Blenstrup, Bælum og Ravnkilde.

Endvidere har forvaltningen på baggrund af den tidligere beslutning om at kommunen overtog vejene, lagt op til i de politiske dagsordner forud for høringerne i forbindelse med forslag og/eller endelig vedtagelse, at dette også ville ske for følgende kommende lokalplaner; Sidste del af Rådyret/Kronhjorten, Haverslev (Strandvejen) og Centergrunden.

Når Rebild kommune overtager de private veje i udstykningerne, vil investeringsbehovet for vedligeholde af vejene forøges. Der er de senere år ikke tilført slidlagsbudgettet flere penge, og med det nuværende budget for asfaltslidlag, vil efterslæbet blive større og dermed medføre at vejkapitalen bliver yderligere forringet. Set i lyset af presset på driftsbudgettet, hvor der netop er blevet sparet på plejefrekvensen på vejrabatterne og gadefejning, er en overtagelse af de private udstykninger en belastning på kommunen driftsbudget.

På baggrund af de budgetmæssige politiske beslutninger vedr. vedligeholdelse af de kommunale veje i Rebild kommune, anbefaler Forvaltningen, at veje i de kommende kommunale og private udstykninger ikke længere optages som kommunale veje.

En beslutning om, at der ikke skal optages flere veje fra private udstykninger, vil betyde at den udhuling af driftsbudgettet der pt. pågår, vil blive mindre. Det vurderes, i forhold til lighedsprincippet, at veje i kommunale udstykninger, ligeledes skal udlægges som private fællesveje. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På baggrund af budgetaftalen 2020-23 skal der tages en politisk beslutning, om Rebild kommune fortsat skal optage vejene som offentlige veje i de private udstykninger/byggemodninger eller om de skal forblive private fællesveje.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at godkende varmeprojektforslaget endeligt.

Teknik- og Miljøudvalget, 4. december 2019, pkt. 196:

Godkendt med ønske om temadrøftelse om vægtning af CO2 i Varmeprojekter.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområderne.

Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Fjernvarmeværket opkræver stikledningsbidrag ved grundejerne.

Sagsfremstilling

Projektforslaget er udarbejdet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at forsyne boligområderne med fjernvarme, samt hvorvidt forsyning af området giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 ifm. godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt. Beregningerne i projektforslaget viser en forbedring af samfundsøkonomien, selskabsøkonomien og brugerøkonomien frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 7,5 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 200.000 kr. per år ekskl. moms for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 12.180 kr./år og varmepumper ca. 12.310 kr./år for parcelhuse. For rækkehuse forventes, at fjernvarme vil koste ca. 9.530 kr./år og varmepumper ca. 11.740 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Økonomien vil dog afhænge af størrelsen på husene, samt udførelsen af byggeriet.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 1.300 tons over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Støvring Kraftvarmeværk har ansøgt, om godkendelse af et varmeprojekt for tilslutning af det kommende boligområde Haren omfattet af lokalplan nr. 321, samt udvidelse af boligområderne Kronhjorten og Rådyret omfattet af lokalplanforslag nr. 325. Rebild Kommune skal godkende projektforslaget jf. Projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Lokalplan nr. 321 blev endelig vedtaget i november. Lokalplan nr. 325 er fremlagt til endelig vedtagelse i december.

Center Plan, Byg og Vej har sendt projektforslaget i høring ved grundejere, samt HMN Gasnet. Der er ikke modtaget høringssvar imod projektforslaget.

Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0