Projektet omfatter etape 2 af Ådalscenteret jf. byrådets beslutning den 25. april 2019 pkt. 64 om Udvidelse af plejeboliger på Ådalscentret i Støvring. Der er ansøgt om godkendelse af 20 almene plejeboliger, der hver opføres med et areal på 70 m². Der ansøges om i alt 1.400 m² bruttoetageareal til boliger, som opføres af Boligselskabet Nordjylland. Desuden er der ansøgt om godkendelse af 321 m² serviceareal, som Rebild Kommune opfører.
Det samlede projekt er i overensstemmelse med lokalplan 224. Ved detailprojekteringen skal det påses, at projektet lever op til lokalplanens krav. Lokalplanen sikrer, at al byggeri i delområdet udføres i samme materialer, farver og udformning. Dermed skal byggeriet udføres i samme stil som etape 1. Byggeriet skal overholde det gældende bygningsreglement og energiklasse.
Boligerne
Byrådet kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til etablering af almene boliger. Det er en forudsætning for tilsagnet, at kommunen yder et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen.
Den samlede anskaffelsessum for boligdelen udgør 33,558 mio. kr., hvilket svarer til fuld udnyttelse af maksimumsbeløbet for 2019. Maksimumsbeløbet for 2019 er 23.970 kr./m² inkl. energitillæg for tæt/lavt byggeri.
Anskaffelsessummen fordeler sig som vist herunder:
Grundkøb
|
Entrepriseudgifter
|
Omkostninger og gebyrer
|
17 % af anskaffelsessummen
(5,712 mio. kr.)
|
67 % af anskaffelsessummen
(22,532 mio. kr.)
|
16 % af anskaffelsessummen
(5,314 mio. kr.)
|
Som hovedregel bør udgifter til grundkøb ikke overstige 20 % af anskaffelsessummen, og der bør ligge mindst 60 % på entrepriseudgifterne. Omkostningsfordelingen i dette projekt virker dermed fornuftig, idet størstedelen af udgifterne ligger på entreprisen, der giver den direkte værdi i byggeriet.
Anskaffelsessummen på 33,558 mio. kr. finansieres som vist herunder, hvor procentsatserne er lovfæstede:
Realkreditlån (88 %)
|
Kommunal grundkapital (10 %)
|
Beboerindskud (2 %)
|
29,531 mio. kr.
|
3,356 mio. kr.
|
0,671 mio. kr.
|
Huslejen udgør årligt 1.231,6 kr./m², hvilket svarer til en månedlig bruttohusleje på ca. 7.185 kr. ekskl. forbrug.
Serviceareal
Der etableres 321 m² serviceareal til plejeboligerne. Anskaffelsessummen for dem udgør 7.031.250 kr. inkl. moms. Udgiften til servicearealerne finansieres af kommunen. Der er mulighed for at få statsligt tilskud til serviceareal på 40.000 kr. pr. bolig, som kan udbetales i forbindelse med godkendelse af skema C.
Da kommunen kan få momsrefusion, er den reelle kommunale udgift 5.625.000 kr., hvoraf 800.000 kr. finansieres som et statsligt tilskud.