Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt med finansiering under udførelse over kassen idet lånet først hjemtages når projektet er færdigt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at renovering på genbrugspladserne finansieres ved eksternt låneoptag
at affaldsområdet beder om en byggekredit på op til 6,5 mio kr. hos Kommunekredit fra januar 2020

Teknik- og Miljøudvalget, 4. december 2019, pkt. 189:

Godkendt

Økonomi

Kommunekredit tilbyder et lån på 6.500.000 kr. til afbetaling over 25 år med to årlige ydelser på samlet 274.000. Fra 2021 indregnes afbetalingsydelsen i taksterne. det vil give en stigning på ca. 21,- kr. pr. husstand.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte d. 27/6-2019 at der igangsættes proces med rådgiver om opdatering og ombygning/udvidelse af Krastrup og Mejlby Genbrugsplads.

Som beskrevet i samme dagsorden forventes udgifterne til rådgiver samt den nødvendige opgradering af koste 6,5 mio kr. og den mere omfattende modernisering af Krastrup og udvidelse af Mejlby forventes at koste mellem 10-15 mio. kr.

Finansieringen kan enten ske ved at Affaldsområdet låner af kommunekassen eller ved eksternt låneoptag. Der er automatisk låneadgang til investering på forsyningsområdet, og forvaltningen anbefaler at optage et lån ved Kommunekredit, så kommunens likviditet ikke påvirkes. Anlæg på forsyningsområdet påvirker heller ikke kommunens anlægsramme.

Forvaltningen foreslår at der i første omgang optages et lån på 6,5 mio. kr. til rådighed fra 2020, så arbejdet kan begyndes. Vi har kontaktet Kommunekredit, der kan give et lånetilbud først i januar 2020. De anbefaler at få en byggekredit, der konverteres til et lån, når vi kender det endelige beløb. Ifølge låneberegneren på Kommunekredits hjemmeside, vil et lån på 6,5 mio. kr have en årlig afbetalingsydelse på 274.000 kr. Vi kan vælge at første afdrag bliver i 2021. På den måde kan afbetalingsydelsen blive indregnet i takst for genbrugspladser fra 2021. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet skal beslutte finansiering til opgradering af genbrugspladserne og rådgiverydelse.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at vedtage tillæg nr. 4 til offentliggørelse og der udpeges et medlem af udvalget til eventuel ekspropriation.

Teknik- og Miljøudvalget, 4. december 2019, pkt. 184:

Godkendt.

Morten Lem blev udpeget til eventuel ekspropriation.

Økonomi

Ingen, området udstykkes af privat byggemodner.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 4 til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2018-2029 har været i 8 ugers høring. Rebild Kommune har modtaget tre indsigelser til tillægget. Tillæg nr. 4 omhandler udvidelsen af to parcelhusområder i Støvring Ådale; Kronhjorten og Rådyret. Begge områder er udlagt til at blive separatkloakeret.

To af indsigelserne omfatter kloakforholdet for en eksisterende ejendom i kloakoplandet for Rådyret. Her har ejer givet ønske om fortsat at anvende sine faskiner til nedsivning og ønsker derfor ikke at blive tilsluttet Rebild Vand & Spildevands A/S' regnvandssystem. Rebild Vand & Spildevand A/S har ligeledes ønsket afklaring om dette. Da begge parter ønsker at den eksisterende ejendom spildevandskloakeres er tillægget ændret.

Den sidste indsigelse er fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). DN er af den opfattelse at det eksisterende regnvandsbassin for Rådyret ikke er dimensioneret for overfladevand fra udstykningen. Dette er dog ikke korrekt, det er uddybet i bilaget "Indsigelser". I tillægget er der givet et eksempel på at man kan nedsætte gentagelsesperioden for regnvandsbassinet for Kronhjorten, for at lave plads til udvidelsen for den nye del af Kronhjorten. Det har DN gjort indsigelser imod, det er derfor fjernet som en mulig løsning fra tillægget. Det er dog revisionen af udledningstilladelsen, der er afgørende for den endelige udformning af regnvandsløsningen.

Der kunne klages over Kommunes afgørelse om miljøvurdering af tillægget. Der er ikke modtaget klager.

I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation. Til en eventuel ekspropriation skal der deltage et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0