Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Frigivelse af 150.000 kr til "Vandsamarbejde Rebild Kommune". Midlerne tages fra uforbrugte midler i 2018 på anlægsprojektet til jordforurening.

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgsmødet onsdag den 15. august 2018 (punkt 125) blev det besluttet at give et kommunalt tilskud på 150.000 kr til et vandsamarbejde i Rebild kommune, såfremt vandvandværkerne er indstillet på at samarbejde om grundvandsbeskyttelse. En arbejdsgruppe har siden arbejdet med at tilvejebringe et forslag til vedtægter m.m. og den 9. september 2019 holder Vandværkerne stiftende generalforsamling for "Vandsamarbejde Rebild Kommune", som har til formål at udføre opgaver i et solidarisk samarbejde om at beskytte grundvandet.

Midlerne ønskes frigivet, under forudsætning af at vandsamarbejdet etableres som forventet, så samarbejdet kan opstarte sine aktiviteter umiddelbart efter generalforsamlingen. Beslutningen fra Generalforsamlingen vi være tilgængelig inden Økonomiudvalgets møde.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Frigivelse af 150.000 kr til et vandsamarbejde.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende vedtægtsændringerne.

Teknik- og Miljøudvalget, 4. september 2019, pkt. 136:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Blenstrup Varmeværk har indsendt ændrede vedtægter til godkendelse. Følgende er uddrag af de væsentligste ændringer i forhold til de nuværende vedtægter:

§ 2 I det nye vedtægter overlades det til bestyrelsen at fastsætte selskabets forsyningsområde i overensstemmelse med varmeplanen m.v. Ændringen er i overensstemmelse med DFS.

§ 3 Flere mindre sproglige ændringer, samt en ny bestemmelse om levering til lejere og ikke andelshavere.

§ 4 I de tidligere vedtægter stod, at andelshaverne hæfter solidarisk for selskabets forpligtelse, idet den enkelt andelshavers hæftelse ikke kan overstige 10.000 kr. Herudover hæfter andelshaveren ikke personligt.

I de nye vedtægter står, at selskabet har ingen andelskapital. I forhold til tredjemand hæfter andelshaveren ikke personligt for selskabets forpligtelser. Der udstedes ikke andelsbeviser.

Formanden er ikke bekendt med, at der nogensinde er opkrævet andelskapital.

Ændringen er i overensstemmelse med DFS, hvor der står, at der er ingen lovmæssige krav til selskabskapital i et a.m.b.a.

§ 5 Beregningsmetoden for udtrædelsesgodtgørelsen er simplificeret, så der betales samme godtgørelsen ved udtrædelse uanset størrelsen på det opvarmede areal. Tidligere blev den beregnet ud fra den registrerede tilslutningsværdi (afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc.). Fremover beregnes den ud fra den udtrædende andelshavers antal installationer.

§ 7 Flere mindre sproglige ændringer, samt uddybende regler for andelshaveres delegering af deres stemmeret til lejere.

§ 8 Antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceres fra 7 til 6.

§ 9 Der tilføjes en bestemmelse om, at bestyrelsen fastsætter tarifferne. Ændringen er i overensstemmelse med DFS.

§ 11 Ved selskabets opløsning skulle evt. overskud ifølge de tidligere vedtægter anvendes til almennyttige formål i Blenstrup. Ifølge de nye vedtægter skal evt. overskud anvendes til kollektive varmeforsyningsformål. Ændringen er i overensstemmelse med DFS.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Blenstrup Kraftvarmeværk har indsendt ændrede vedtægter til godkendelse. Vedtægtsændringer skal, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, godkendes af kommunalbestyrelsen.

De nye vedtægter er skrevet med udgangspunkt i Dansk Fjernvarmes standardvedtægter (DFS).

Beslutning

Indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0