Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at status drøftes og tages til efterretning
at det drøftes om udvalget ønsker en præsentation af de ni bud på et godt ungeliv.

Sundhedsudvalget, 11. august 2015, pkt. 121:

Indstillingerne blev godkendt. Sundhedsudvalget ønsker ikke en præsentation.

Økonomi

I Budget 2015 er afsat 1,5 mio. kr. til implementering af Byrådets vision 2025, heraf 0,1 mio. kr. til sunde aktiviteter for kommunens unge.

De afholdte og planlagte aktiviteter holdes indenfor aftalt budget.

Sagsfremstilling

Status i forhold til de 3 aftalte projekter med Ungdomsskolen som aktiv udøver og Center Sundhed som sparringspart:

  1. I forhold til anlægspuljen, har Ungerådet valgt at give pengene til centerrådet i Ungecenter Syd. Projektet er pt. sat på pause. De unge vil gerne have et klatretårn og der er opstået en uventet mulighed for at overtage et klatretårn, hvor der skal sættes nye plader og greb på. Således rækker de 15.000kr. meget langt. Dette afklares hen over sommeren.

  1. Det har været forsøgt, at opstarte et hold Teenfit i Bælum, dog uden held grundet manglende tilmeldinger. Forløbet blev i stedet afviklet i Nørager på Sortebakkeskolen. I efteråret afvikles Teen Fit-forløb på Bavnebakkeskolen i Støvring i samarbejde med skolen og skolesundhedsplejersken.

  1. Der er afviklet et forløb MILIFE i samarbejde med Skørping Skole for en gruppe ikke-uddannelsesparate unge fra 8.klasse. Deltagerne har alle afleveret positive evalueringer af forløbende, som de har oplevet som udbytterige. Det er planlagt, at afholde et lignende forløb i efteråret på Karensmindeskolen i Støvring.

Nævnte tiltag har gjort, at Ungdomsskolen og Center Sundhed har oplevet et styrket samarbejde hvor sideløbende drøftelser om andre emner, muligheder for nye samarbejdsrelationer og synergier er opstået. Eksempelvis relevansen af fokus på mental sundhed, som er det næste indsatsområde i sundhedspolitikken. Det har blandt andet medført at der har været afholdt temamøde med en fokusgruppe for unge over emnet var "at skabe et godt unge liv" inspireret af kommunens vision om "et sundt liv i en sund kommune". Fokusgruppens resultat er ni bud på et godt ungdomsliv formuleret af de unge. De unge vil gerne møde og fremlægge resultaterne for udvalget.

De ni bud er vedlagt som bilag og er bud på et godt unge liv under følgende overskrifter:

  • Ungecafe som samlingspunkt
  • Byfest og ungeevents
  • Tilskud og ungerabat
  • "Strikkeklubber"
  • Personlige kompetenceudvikling
  • Smalltalks
  • Uddannelsesafklaring
  • Bonusfamilier
  • Joker

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget og Sundhedsudvalget.I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2015 blev det bl.a. besluttet, at afsætte 100.000 kr. til sundhedsindsatser målrettet unge. I forlængelse heraf besluttede Økonomiudvalget den 19. november 2014, at bede Sundhedsudvalget om at udvikle et konkret forslag til anvendelse af disse midler. Sundhedsudvalget besluttede at midlerne skulle udmøntes til følgende projekter:

  1. 15.000 kr. til en anlægspulje til Ungdomsrådet. Det er hensigten, at de unge skal bestemme, hvilket projekt eller projekter, der skal iværksættes samt hvor det geografisk skal ske. Det kunne være skaterramper eller lignede tiltag, der indbyder til motion. De unge skal således være en aktiv del af både beslutning og gennemførelsen.

  1. 50.000 kr. til Teenfit Bootcamp. Det er forløb med 6 til 8 unge, der tilbydes en kombination af fysisk motion, fælles madlavning og vejledning.  

  1. 35.000 kr. til MILIFE, forløb med fokus på personlig kompetenceudvikling.

Det blev besluttet, at der skulle gives en status til Sundhedsudvalget på projekterne til august 2015.  

Beslutning

Kultur- og fritidsudvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med yderligere scenarier for tilskud til foreningerne.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at kultur- og fritidsudvalget beslutter, hvilke(t) scenarie(r) forvaltningen skal arbejde videre med.

Økonomi

Forvaltningen forudsætter, at de skitserede scenarier finansieres indenfor udvalgets eksisterende budgetramme.

Sagsfremstilling

Folkeoplysningsloven sætter rammerne for kommunens tilskud til foreninger mv. Folkeoplysningsloven bestemmer, at kommunen skal yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år. I loven fastsættes dog ikke bestemte satser e.l. for tilskuddet, ligesom loven heller ikke fastslår præcist, hvad der menes med "aktiviteter".

Der er p.t. to tilskudstyper i Rebild Kommune, hvor aldersgrænsen på 25 år har betydning: Aktivitetstilskud og Lokaletilskud.

Puljen til Aktivitetstilskud er i 2015 på ca. 1,5 mio. kr. Puljen fordeles til foreningerne på baggrund af et pointsystem, hvor hvert kontingentbetalende medlem under 25 år tælles med. I fordelingen bruges endvidere et pointsystem, baseret på en kategorisering af aktiviteter (helårs-, sæson-, og løbende aktivitet). Som nævnt er kommunen via loven forpligtet til at yde tilskud, men beløb eller metode er ikke lovbestemt.

Puljen til Lokaletilskud er i 2015 på ca. 8 mio. kr. Puljen fordeles til foreningerne ud fra foreningernes faktiske tilskudsberettigede udgifter. Der foretages reduktion af lokaletilskuddet for medlemmer over 25 år. Reduktionen beregnes i forhold til den andel, de kontingentbetalende medlemmer over 25 år udgør af det samlede antal kontingentbetalende medlemmer.  

I forbindelse med Projekt Tættere på Foreningerne ønsker cirka 30% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen 25 års reglen vedrørende lokaletilskud fjernet. Kultur- og fritidsudvalget behandlede projektets rapport og forvaltningens forslag til handleplan på mødet d. 9. juni. Heraf fremgår, at 25 års reglen skal drøftes politisk. Såfremt udvalget ønsker at ændre på de aktuelle tilskudsregler, er der flere mulige scenarier - eksempler oplistet nedenfor. I alle scenarierne har forvaltningen forudsat, at det samlede budget er uændret, og at eventuelle ændringer således finansieres inden for udvalgets eksisterende budgetramme:

Scenarie 1: Lokaletilskud - reduktionen for medlemmer over 25 år fjernes og alle medlemmer i foreningerne sidestilles, uanset alder. Dette medfører, at der omfordeles midler fra foreninger med medlemmer under 25 år til foreninger med medlemmer over 25 år. Forvaltningen har beregnet på denne model med udgangspunkt i budgettet for 2015. Dette vil medføre en ændring i tilskudsprocent fra 96 til 86, hvilket fortsat er over lovens krav på 65%.

Scenarie 2: Udvalget kan vælge, at der skal arbejdes med særlige indsatser eller områder: F.eks. ser man i nogle kommuner, at der gives dobbelttakst/ tilskud til handicappede medlemmer. Udvalget kan også beslutte at give ekstra støtte til f.eks. senioridræt/ medlemmer over en vis alder, hvor formålet f.eks. er forebyggende indsats mod ensomhed og sygdom hos ældre borgere.  

Scenarie 3: Udvalget kan også vælge at afsætte en del af aktivitetspuljen eller lokaletilskudspuljen til en særlig indsatspulje, der giver støtte til særlige indsatser: F.eks. midler til projekter på tværs af foreninger, f.eks. en senioridrætskampagne eller andre fælles tiltag. Der kan f.eks. også afsættes midler til et opstartstilskud til foreninger, der vil starte et hold for flygtninge eller børn med særlige behov. Mulighederne for at understøtte særlige områder er således store.

Forvaltningen har ikke mulighed for at lave konkrete beregninger på scenarie 2 eller 3, fordi forvaltningen ikke har de nødvendige oplysninger, men i sagens natur vil ekstra tilskud til særlige grupper eller puljer til særlige indsatser påvirke den generelle tilskudsprocent, fordi forvaltningen forudsætter, at der ikke ændres på puljernes overordnede størrelse.

Scenarie 4: De aktuelle regler fastholdes.

Vedlagt er de aktuelle tilskudsregler for Rebild Kommune og rapporten fra projekt Tættere på foreningerne.

Resume

Sagen afgøres i Kultur- og Fritidsudvalget

Rebild Kommune giver i dag aktivitetstilskud til foreninger til medlemmer/ børn og unge under 25 år. Endvidere gives lokaletilskud. Der foretages reduktion af lokaletilskuddet for medlemmer over 25 år. Reduktionen beregnes i forhold til den andel, de kontingentbetalende medlemmer over 25 år udgør af det samlede antal kontingentbetalende medlemmer.  Dvs. at i forbindelse med begge tilskudsordninger har det negative økonomiske konsekvenser, hvis foreningen har medlemmer over 25 år. I forbindelse med Projekt Tættere på Foreningerne ønsker cirka 30% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen 25 årsreglen fjernet. Sagen bringes hermed til politisk drøftelse.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0