Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at forvaltningen nedsætter en mindre arbejdsgruppe, der udarbejder et forslag til målgruppe, kriterier og ansøgningsproces for puljen. Arbejdsgruppen udarbejder et kommissorium til politisk behandling i januar.

Puljen skal have hovedvægten på idræt.

Indstilling

at udvalget drøfter forventninger til målgrupper, kriterier og ansøgningsprocedure.

Økonomi

Byrådet har i forbindelse med budgetforhandlingerne 2015 besluttet, at der fra og med 2016 etableres en talentudviklingspulje i Rebild Kommune på 250.000 kr.

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet, at der fra og med 2016 etableres en talentudviklingspulje i Rebild Kommune på 250.000 kr. I den forbindelse skal udvalget beslutte, hvorledes puljen skal udmøntes.

Rebild Kommune har en tilskudsmodel for tilskud til breddeidrætten og foreningslivet generelt. Tilskudsmodellen tager sit udgangspunkt i Folkeoplysningsloven. Der gives lokaletilskud, aktivitetstilskud samt tilskud til leder-, træner-, og instruktøruddannelse. Tilskudsmodellen på området er i vid udstrækning knyttet op på foreningernes driftsudgifter.

På kulturområdet findes på samme vis en række kommunale tilskud, puljer og støtteordninger i forhold til f.eks. drift af kulturhuse og tilskud til foreninger til aktiviteter. Desuden findes der under Kulturaftalen en pulje på 3,2 mio. kr. til talentudvikling på kulturområdet i Nordjylland. Puljens målgrupper er talentfulde børn og unge, samt etablerede voksne kunstnere. Rebild Kulturskole har bl.a. en musiktalentklasse.

Byrådet har besluttet, at der fra og med 2016 etableres en talentudviklingspulje på 250.000 kr. i Rebild Kommune. I den forbindelse skal udvalget beslutte, hvorledes puljen skal udmøntes, så det kan kommunikeres ud til de relevante parter i kommunen. Dvs. at der skal besluttes retningslinjer for, hvilke målgrupper, der kan søge puljen, hvilke kriterier der skal være for puljen og hvordan den praktiske ansøgningsproces skal foregå.

Forvaltningen har brug for tilkendegivelser fra udvalget i forhold til målgruppe, kriterier og ansøgningsproces for puljen. Forvaltningen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som - med udvalgets tilkendegivelser som ramme og retning - står for den videre proces, herunder at relevante parter inviteres til en workshop ultimo november eller primo december. Forvaltningen er tovholder for denne arbejdsgruppe. Forvaltningen foreslår, at arbejdsgruppen bemandes med relevante aktører efter udvalgets tilkendegivelser.

På workshoppen kan interessenterne komme med inputs til oplæg, som arbejdsgruppen lægger frem, f.eks. om:

- Målgruppe for puljen.

- Kriterier for tildeling af midler fra puljen.

- Ansøgningsproceduren.  

På gundlag af disse inputs kan arbejdsgruppen herefter udarbejde et oplæg til retningslinjer for puljen, som udvalget kan behandle på møde primo januar 2016, så midlerne kan bringes i anvendelse.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

I forbindelse med budgetaftalen besluttede byrådet, at der fra og med 2016 afsættes 250.000 kr. til en talentudviklingspulje. I den forbindelse skal der laves retningslinjer for udmøntningen af puljen.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede de nye scenarier.

Forvaltningen arbejder videre på scenarierne på baggrund af drøftelserne, og de reviderede scenarier fremlægges på decembermødet.

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget fortsætter drøftelserne og anviser retningslinier for forvaltningens videre arbejde 

Økonomi

For 2016 og overslagsårene er der afsat yderligere 500.000 kr. til at justere 25 års reglen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0