Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan Beskæftigelsesministeriet har understøttet kommunernes indsats for at implementere de 3 reformer; førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen.

Beskæftigelsesministeriet har ressortansvaret for beskæftigelsesområdet. Det indebærer bl.a., at det er ministeriets ansvar at forberede ny lovgivning på området og dernæst at sikre, at lovgivningen bliver implementeret.

Baggrunden for at Rigsrevisionen har valgt, at igangsætte undersøgelsen, er at der er tale om 3 reformer, der i løbet af en kort periode har medført hyppige og gennemgribende ændringer i centrale dele af beskæftigelsespolitikken. Det har betydning for borgernes økonomi og retssikkerhed, at reformerne bliver korrekt implementeret og administreret i kommunerne.

Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet i tilstrækkelig grad har sikret rammerne for kommunernes implementering af reformerne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret rammerne for kommunernes implementering af de tre reformer.

Beskæftigelsesministeriet har arbejdet med at udvikle forskellige virkemidler, der skal understøtte kommunernes arbejde med at implementere reformerne. Undersøgelsen viser, at kommunerne vurderer, at de virkemidler, som ministeriet har anvendt i implementeringen, overvejende har fremmet deres arbejde, men også at de vigtigste virkemidler ikke har været klar i god tid før reformernes ikrafttræden.

De redskaber, der er vigtigst for kommunernes arbejde i form af bekendtgørelser og vejledninger, lever ikke op til Justitsministeriets anbefalede praksis, idet de ikke er klar i god tid før reformernes ikrafttræden. Ingen af de bekendtgørelser og vejledninger, som Beskæftigelsesministeriet har udstedt som følge af de 3 reformer, blev offentliggjort mere end 7 arbejdsdage før reformernes ikrafttræden. 8 % af bekendtgørelserne og 87 % af vejledningerne kom først efter reformernes ikrafttræden. Den tidsmæssige forskydning gør det vanskeligt for kommunerne at nå at tilrette deres organisation og arbejdsgange, før lovgivningen træder i kraft.

Konsekvenserne for borgerne kan være forlænget sagsbehandlingstid og uensartet behandling af deres sager. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer, at det er særlig vigtigt, da sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet er særdeles regeltung og kompleks.

Undersøgelsen viser også, at de kommunale jobcentre vurderer, at det i høj grad har hæmmet implementeringen af reformerne, at it-understøttelsen ikke var klar til tiden. Kommunerne har i forbindelse med reformernes ikrafttræden været belastet af ustabil drift og lange svartider fra it-systemer. Beskæftigelsesministeriet har en central rolle i forhold til de mange it-systemer, der skal udveksle oplysninger på beskæftigelsesområdet. Ministeriet har taget initiativer til at understøtte, at de kommunale it-systemer bliver klar til drift, når reformer træder i kraft, men initiativerne har vist sig ikke at være tilstrækkelige.

Det er positivt, at Rigsrevisionen har taget initiativ til denne undersøgelse, da den meget rammende afdækker de problemer, som kommunerne har stået overfor i forbindelse med implementeringen af reformerne på beskæftigelsesområdet.

Forvaltningen kan genkende de problemstillinger, som undersøgelsen belyser, herunder at de lovgivningsmæssige forudsætninger i form af bekendtgørelser og vejledninger ofte kommer meget sent eller efter lovens ikrafttræden samt at den it-mæssige understøtning har været særdeles mangelfuld.

Undersøgelsen belyser implementeringsproblemerne med de tre ”store” beskæftigelsesreformer, men det er desværre det generelle billede ved indførelse af ny lovgivning på beskæftigelses- og ydelsesområdet. Kommunerne er overladt til selv at fastsætte den lovgivningsmæssige praksis og tilrettelægge arbejdsgange uden de nødvendige it-værktøjer.

Når det lovgivningsmæssige grundlag og den it-mæssige understøtning ikke er på plads medfører implementeringen af ny lovgivning desuden et meget stort ressourcespild i kommunerne. 

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Arbejdsmarkedsudvalget, 9. maj 2016, pkt. 39:

Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget, 18. maj 2016, pkt. 122:

Indstilles taget til efterretning.

Gennem de sidste år er der behandlet flere forslag til støjdæmpning langs motorvej E45 ved Vestre Primærvej. Vejdirektoratet har tidligere været behjælpelige med udarbejdelse af støjberegning (beregning af 400 meter lang vold) - se bilag, da Støvring i støjhandlingsplan for statsveje 2013-2018 er nævnt som særligt støjbelastet. Ved behandling af etablering af den 400 meter lange vold blev det dog besluttet at undersøge alternative og mere prisbillige løsningerDer er også tidligere behandlet sag vedr. huludfyldelse af vold langs Vestre Primærvej, hvor der blev udarbejdet støjberegning - se bilag, der dog viste sig at have en begrænset effekt, og på baggrund heraf blev det besluttet ikke at udfylde hullet langs Vestre Primærvej. I den eksisterende vold langs E45 ved Vestre Primærvej er der et i dag et hul på ca. 100 meter der, af grundejerforningen Stensgaarden, ønskes udfyldt. Forvaltningen har været i kontakt med Vejdirektoratet med henblik på udarbejdelse af støjberegning herfor. Vejdirektoratet kunne desværre ikke være behjælpelige hermed, da huludfyldelsen umiddelbart vurderedes at have en mindre effekt.Grundejerforening Stensgaarden beskriver i en henvendelse den 28. april 2016, at foreningen mener, at kommunen trækker sagen i langdrag med endnu en undersøgelse, og anmoder om at huludfyldningen gennemføres fordi de er overbeviste om at det vil afhjælpe problemet med støj. Grundejerforeningen beskriver at sagsforløbet har strakt sig over 15 år og at grundejerforeningen føler sig dårligt behandlet, fordi foreningen allerede i 2003 fik lovningen på en færdiggørelse af volden, når et andet tilsvarende kommunalt projekt var tilendebragt - volden blev dog aldrig færdiggjort. Grundejerforeningen beskriver at de 425 husstande i området er konstant støjplaget af trafikken fra motorvejen.Forvaltningen har haft kontakt til entreprenør, der har overskudsjord, der kunne anvendes til udfyldelse af hullet i den eksisterende vold, og fået tilbud herpå. Vedkommende entreprenør er ligeledes interesseret i at etablere 400 meter vold langs motorvejen, og har ligeledes givet tilbud på det. Forvaltningen har tidligere oplyst, at etablering af 400 meter lang vold beløber sig til ca. 975.000 kr., men volden kan med det indhentede tilbud anlægges for ca. 250.000 kr.Det skal oplyses, at en evt. huludfyldelse vil kræve tilladelse fra Vejdirektoratet, da en del af arealet er administreret af dem. Det forventes dog ikke at give anledning til problemer.

Naturbeskyttelseslovens §3

Der er tidligere behandlet sager vedr. støj fra motorvejen, og fælles for dem var, at det krævede en § 3-dispensation, hvilket også er tilfældet i denne sag. Ifølge naturbeskyttelseslovens §3 kan der kun i særlige tilfælde dispenseres når ændringen er væsentlig eller i strid med ønsket om at bevare naturområdet. Det er forvaltningens vurdering at et særligt tilfælde kunne være etablering af en støjbegrænsende vold, og kun imod udlægning af erstatningsnatur som beskrevet i tidligere sagsfremstilling. 

Anlægsskøn skal tillægges en vis usikkerhed, da der ikke er foretaget detailopmåling af området, og mængder derfor er skønnet.
Udfyldelse af hul i eksisterende vold ca. 75.000 kr.
Etablering af hegn med klaplåger til sikring af udvikling af hede på erstatningsareal ca. 40-50.000 kr.

Udvalget for Teknik og Miljø, 11. maj 2016, pkt. 95:

Et flertal af Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Ole Frederiksen og Thomas Simoni Thomsen besluttede at hullet i den eksisterende vold udfyldes indenfor den beskrevne økonomi. Yderligere støjreducerende tiltag skal udføres af Vejdirektoratet.

Morten Lem mener ikke at Rebild Kommune skal gøre mere ved støjvolden, da støj fra motorvejen skal ordnes af Vejdirektoratet.

Morten Lem ønsker sagen behandlet i byrådet.

Allan Busk  deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 18. maj 2016, pkt. 115:

Indstilles godkendt som indstillet af flertallet i TMU.