Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Der vil være et øget tidsforbrug til at udarbejde indsatsplaner. Sammenholdt med de mange, der skal høres individuelt og den verserende sag med Aalborg Kommune vedr. indsatsplanen for Aalborg SV, medfører dette, at forvaltningen ikke er færdig med udgangen af 2015 som oprindeligt forudsat. Forvaltningen vurderer den personalemæssige situation nærmere.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune er i gang med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Indsatsplanerne og herunder også vandværkernes handlingsplaner bliver udarbejdet efter det godkendte administrationsgrundlag (se bilag 1).

Administrationsgrundlaget indebærer, at vandværkerne skal gøre en indsats, når indholdet af nitrat i grundvandet overstiger 37,5 mg/l.

Såfremt et vandværk fremadrettet ønsker at kunne indvinde vand fra boring med højt nitratindhold, kan vandværket vælge at indgå dyrkningsaftaler med det formål at begrænse udvaskningen fra rodzonen. Supplerende bestemmelser til administrationsgrundlaget kan hjælpe vandværkerne med at afgrænse hvilke arealer, de skal indgå aftaler på.

På baggrund af en fornyet granskning af bekendtgørelsen om indsatsplaner er forvaltningen blevet opmærksom på, at det nuværende administrationsgrundlag skal suppleres (se forslag til tillæg i bilag 2) med henblik på at udarbejde mere konkrete handlingsplaner i indsatsplanerne. Derved lever indsatsplanerne i højere grad op til bekendtgørelsen om indsatsplaner (især i forhold til § 3 og § 4).

Af § 3 i Bekendtgørelse fremgår, at en indsatsplan mindst skal:

  • indeholde et resumé af den kortlægning, der ligger til grund for indsatsplanen,
  • angive de områder, hvor en indsats skal gennemføres,
  • angive de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt indeholde retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for at beskytte vandressourcen,
  • angive i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og
  • indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse.

Af § 4 i Bekendtgørelsen fremgår, at: 

Senest 1 år efter at den detaljerede kortlægning er afsluttet, udarbejder kommunalbestyrelsen under inddragelse af alle de direkte berørte parter et udkast til beskrivelse af de foranstaltninger rettet mod den enkelte ejer, der foreslås gennemført for at afhjælpe og forebygge forurening af vandressourcen. Udkast til beskrivelse af foranstaltninger rettet mod den enkelte ejer kan indgå i forslag til indsatsplan.

Forvaltningens forslag til tillæg fremgår af bilag 2.

Forvaltningen finder på baggrund af § 3 og 4, at det er nødvendigt at præcisere

  • hvor inden for et indvindingsopland udpeget som indsatsområde en evt. indsats skal ske, samt
  • i hvor stor en del af indvindingsoplandet, det er nødvendigt at gennemføre en sådan indsats

Dette sker for at kunne præcisere, over for lodsejerne inden for et indvindingsopland, i hvilken udstrækning, de kan forvente at blive berørt.

I forbindelse med høringen af Indsatsplanen for Støvring - Torsted kom der indsigelser fra Bæredygtigt Landbrug og AgriNord mf.l. om, at planerne for de enkelte vandværker ikke var konkrete nok.

Den 12. januar 2015 havde forvaltningen møde med Koordinationsforum, repræsenteret ved 3 af de 11 medlemmer (Region Nordjylland, Vandrådet og NF plus). Koordinationsforums holdning til tillægget til administrationsgrundlaget var, at det skulle være så fleksibelt som muligt for vandværket, så længe målet er, at den gennemsnitlige udvaskning inden for indvindingsoplandet kommer ned på 50 mg nitrat/liter ud af rodzonen.

Forvaltningen foretager en omtrentlig beregning af, hvad den gennemsnitlige nitratudvaskning er fra rodzonen på markniveau inden for indvindingsoplandet og for indvindingsoplande udpeget som indsatsområde. På baggrund af rapporterne samt aspekter vedr. indsatsområder, grundvandsdannende områder og boringsnære beskyttelsesområder m.m. vurderes det, hvor henne og hvor stort et areal vandværket skal søge at indgå dyrkningsaftaler på.

De vandværker, for hvem det kan komme på tale at skulle indgå dyrkningsaftaler eller opkøbe jord, er dem, der jævnfør det gældende administrationsgrundlag har vandtype A/B eller C og hvor størstedelen af indvindingsoplandet er udpeget med stor sårbarhed.

Beregningerne danner også udgangspunkt for at inddrage lodsejerne, da beregningerne giver et billede af, hvilke marker der bidrager med den højeste nitratudvaskning.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Udvalget får forelagt Tillæg til administrationsgrundlag for indsatsplaner. Tillægget har til formål at afgrænse hvilke arealer, et vandværk i givet fald skal i dialog med lodsejere om at indgå dyrkningsaftaler for. 

Beslutning

Morten Lem orientering om status vedrørende skydebanen.

Taget til efterretning.

Udvalgets medlemmer sender meddelelse om deltagelse i Politisk Forum til forvaltningen inden den 20. februar.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

1. Ny Vejlov

Den 27. december 2014 trådte den nye vejlov i kraft. Det betyder, at der er kommet nye regler for vintervedligeholdelse m.v. De nye regler medfører at grundejere kan pålægges at udføre vintervedligeholdelse på fortov og sti, som ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Det betyder også at grundejere hvis ejendom ligger mellem 2 veje, ikke kan pålægges at udføre vintervedligeholdelse på det fortov, som de ikke har direkte adgang til. I praksis betyder det at Center Plan, Byg og Vej skal have gennemgået vores nuværende ruter, da vi kun vedligeholder fortove på strækninger med tinglyst adgangsbegrænsning. Vi opdaterer løbende kortene i forhold til de henvendelser vi får, men laver først en gennemgribende gennemgang af kortene frem mod sæsonen 2015/2016. Ændringen medfører højst sandsynlig en merudgift til vintervedligeholdelse, da Rebild kommune, får flere fortove at glatførebekæmpe. Merudgiften kan vi først skønne, når kortmaterialet er gennemgået i løbet af 2015. Bilag: artikel fra Dansk Vejtidskrift.

2. Kontrakt med Nørager Vognmandsforretning  

Nørager Vognmandsforretning transporterer affald fra Rebild Kommunens genbrugspladser til modtageanlæg. Kontrakten er indgået af RenoVest. Det er indbygget i kontrakten, at den udløber den 01.01.2016, men Rebild Kommune kan forlænge den i op til 2 år. Driften af Rebild Kommunes tre genbrugspladser forventes omorganiseret fra 01.01.2016. For at begrænse omfanget af nye aktører på dette tidspunkt, agter forvaltningen at forlænge kontrakten til sommer 2017.

3. Proces for at udarbejde vandløbsregulativer

Forvaltningen orienterede på det seneste møde om processen for at udarbejde vandløbsregulativer. Forvaltningen har efterfølgende rettet henvendelse til Naturstyrelsen, der har oplyst flg.:

”Bestemmelsen i vandløbslovens § 12 om, at regulativer eller tillægsregulativer for de tidligere amtsvandløb skulle godkendes af staten, før vandløbsmyndigheden endeligt kunne vedtage dem, blev ophævet ved § 2 i lov nr. 492 af 21. maj 2013, som trådte i kraft den 1. juni 2013. Dermed er § 6, stk. 2, i bekendtgørelsen om regulativer for offentlige vandløb ikke længere gældende. Bestemmelsen vil blive slettet ved førstkommende revision af bekendtgørelsen.”

Der er vedlagt bilag med justeret proces-skema.

4. Skydebanen i Støvring

Mundtlig orientering om status.

5. Evaluering af mødet.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Diverse orienteringspunkter

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget til orienteringen til efterretning.

Der blev endvidere orienteret om bestyrelsesmøde i RenoVest.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0