Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Udvalget for Teknik og Miljø godkender dagsordenen. 

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

1. Svar fra Vejdirektoratet af 17. marts 2017, vedrørende trafikale forhold i krydset Bredgade og Mejlby, Nørager

Vejdirektoratet vil i starten af april foretage en besigtigelse af lokaliteten for at vurderer trafikmængden i myldretiden samt oversigtsforholdene i krydset. I den anledning vil Rebild Kommune blive hørt om hvilke iagttagelser der er gjort af trafikken, altså i hvilket tidsrum fremkommelighedsproblemerne er størst. Besigtigelsen af krydset vil desuden indeholde en vurdering af parkeringsforholdene ved krydset.

I forhold til trafiksikkerheden gør Vejdirektoratet opmærksom på, at der er ikke registreret trafikuheld i krydset i de sidste 5 år.

2. Svar fra Vejdirektoratet af 17. marts 2017, vedrørende ønsker til cykelstier på statsveje i Rebild Kommune

Rebild Kommune er indmeldt ønske om cykelstier på Viborgvej fra Sønderup til kommunegrænsen mod Vesthimmerland Kommune, på Løgstørvej fra Stenild til Nordre Ringvej og på Hadsundvej fra Astrupvej til Vester Korupvej.

Vejdirektoratet meddeler at der tidligere har været afsat midler til fremme af cykeltrafik gennem regeringens cykelpuljer. I den seneste pulje er der imidlertid ikke afsat midler til cykelstier langs statsveje. Derfor er der heller ikke midler til cykelstiprojekter langs statsveje i Rebild Kommune.

Projektønsker fra kommuner og borgere registreres og oprettes i Vejdirektoratets prioriteringsmodel. Projekterne i Rebild Kommune indgår i denne prioriteringsmodel, men har ikke være prioriteret som de højeste.

3. Status - Vindmølleplanlægning i Kommuneplan 2017

Fordebatten om planlægning for vindmøller er slut, og udarbejdelsen af et udkast til tillæg til Kommuneplan 2017 om vindmøller startes op. Det er tidligere meldt ud, at udkast til kommuneplantillæg forventes fremlagt politisk i juni. Der er i forbindelse med fordebattet modtaget væsentlig flere forslag til potentielle vindmølleområder end forventet. Det er derfor usikkert, om udkast til kommuneplantillæg bliver fremlagt i juni eller om det først bliver til august.

4. Krydsningshelle på Nibevej ved Høje Støvring

Den kommende krydsningshelle på Nibevej vil skabe en barriere for tunge trafikanter, der kommer fra vest på Nibevej og vil dreje ind til Høje Støvring. Dette kan skabe problemer i forbindelse med materialeaflevering til de kommende husbyggerier på Høje Støvring Etape 1. Derfor har forvaltningen aftalt med bygherre af Høje Støvring, at etablering af krydsningshellen på Nibevej afventer den nye indkørsel til Høje Støvring fra Hobrovej, således at det sikres, at den tunge trafik kan komme ind i området og aflevere materiale. Den nye indkørsel fra Hobrovej forventes at stå færdig d. 1 august - herefter vil krydsningshellen blive etableret hurtigst muligt. Krydsningshellens placering og den nye indkørsel til Høje Støvring kan ses i bilag: "Oversigt af Høje Støvring"

5. Trafiksikkerhedskampagne i Nordjylland

Rebild Kommune har siden 2014 samarbejdet med de øvrige Nordjyske Kommune omkring trafiksikkerhedskampagner som er rettet mod Nordjylland. I de seneste 3 år har kampagnerne haft fokus på spritkørsel.  Igen i år deltager Rebild Kommune i samarbejdet omkring trafiksikkerhedskampagner, hvor fokus er på hastighed. De Nordjyske Kommuner har haft en konkurrence mellem to reklamebureauerer, hvor reklamebureauet "Det nye sort" vandt.

6. Cykelsti Nibevej, Gammel Viborgvej til Volstrup

Som opfølgning på seneste TMU møde, hvor der blev spurgt ind til oplysninger omkring skillerabattens bredde, der gives en orientering om retningslinjer og projekt.

7. Odderen - ikke nedsivningsegnede grunde

Rådgiver er nu så langt, at projektet til håndtering af de ikke nedsivningsegnede grunde er sendt i udbud. Der forventes en anlægsstart medio april.

8. Nedrivning af ejendomme.

Der er nu yderligere 6 ejendomme som er klar til nedrivning. 4 ejendomme hvor der er aftale med private lodsejere og to ejendomme som er købt for hver en krone.

Som besluttet på tidligere TMU møde indhentes der underhåndsbud blandt de tre firmaer der tidligere har afgivet laveste pris på nedrivninger.

Da Rebild Kommune ikke fik andel i de statslige midler, hverken Landsbyfornyelses- eller Byfornyelsesmidler i 2016/2017 foreslåes der overført uforbrugte egne mid-

ler kr. 775.295 fra 2016 til 2017. Det er så muligt at få tildelt ikke forbrugte statslige midler kr. 1.4 mio. fra andre kommuner. Sammen med fristforlængelse, som kan

bevilges til 30. juni 2018, vil det så stadig være muligt at holde liv i nedrivningerne og istandsættelse ved hjælp af byfornyelse.  

9. Søpuljen 2017

Teknik- og Miljøudvalget har løbende prioriteret projekterne for renovering af søer og gadekær. I 2017 er der afsat kr. 200.000 i budgettet. Hertil kommer eventuelt en mindre overførsel af uforbrugte midler fra 2016. Hidtil er der sket renovering af bl.a. gadekær i Haverslev, Årestrup og Nørager og Center Natur og Miljø igangsætter i 2017 projekter for branddam i Hjeds og bydammene i Ø. Hornum.

10. Afslag på optagelse af privat fællesvej (grusvej) til offentlig vej
Center Plan, Byg og Vej har modtaget en anmodning om at overtage en del af en privat fællesvej på landet – Ny Kærvej. Grusvejen fører bl.a. til en kano- og kajakpladsen ved Lindenborg Å, og den ønskede strækning er ca. 900 meter. Rebild Kommune har ikke som kutyme at overtage grusveje på landet – og vejens brug som adgang til flere jordlodder (tratorkørsel) gør, at der formodes at være et relativt stort slid på vejen, som ikke har  med kanopladsen at gøre. Center Plan, Byg og Vej planlægger derfor at melde afslag til anmodningen om at optage vejen til offentlig vej.

11. Evaluering af mødet

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Beslutning

Morten Lem orienterede om at NT har sendt mobilitetsplan i høring frem til 2.juni 2017.

Ole Frederiksen orienterede om at mindre vandværkers forsyningssikkerhed har været drøftet i Rebild Forsyning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0