Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Der føres 3 typer eksterne tilsyn med tilbud på Sundhedsudvalgets område. Her beskrives de 3 tilsynstyper, og tilsynsresultaterne for 2019 gennemgås kort.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet voksne - 1. kvartal 2020

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for 1. kvartal 2020 på voksenhandicapområdet med kontrol af 5 sager med fokus på opfølgninger. Sagerne er valgt tilfældigt og har udgangspunkt i Servicelovens § 100 handicapkompenserede merudgifter, Servicelovens § 85 socialpædagogisk støtte i eget hjem samt midlertidigt botilbud jf. Servicelovens § 107.

Opfølgning:

Der er i alle udvalgte sager grundige og fagligt gennemarbejdede VUM, handleplaner hvor det er relevant samt bestilling af indsats i sagerne. Der er socialretlige korrekte afgørelse og opfølgning afviklet indenfor gældende serviceniveau.

Opmærksomhedspunkter:

Som opmærksomhedspunkt fremgår, at der fortsat fremadrettet bør være fokus på borgerens ressourcer, når der udarbejdes udredninger i forbindelse med sagsudredninger. Der er ikke i de udvalgte sager fundet fejl eller mangler i sagerne af betydning for borgerens retssikkerhed

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetDet kvalitative ledelsestilsyn foretages hvert kvartal på voksenhandicapområdet, og fokuserer denne gang på opfølgning. Tilsynet tager udgangspunkt i Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet. Se også bilag med plan for ledelsestilsyn.

De gennemgåede sager i ledelsestilsynet er valgt ud fra følgende kriterier:  

  • Repræsentativt fra alle rådgivere på området 
  • Fordelt mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Fordelt mellem nye og løbende foranstaltninger 

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Baggrund

Med baggrund i et stigende udgiftspres på voksen-handicapområdet vedtog Sundhedsudvalget den 15. august 2017 en handlingsplan for voksen-handicapområdet. Planen sigtede mod en flersidet indsats, hvoraf et af hovedelementerne var en investeringsstrategi - konkret i form af en opnormering på rådgiversiden. Rebild Kommunes direktion besluttede på denne baggrund ved udgangen af 2017 at støtte en opnormering med to myndighedsrådgivere på voksenhandicapområdet via direktionens “investér-spar-pulje”. I praksis gik direktionen ind og støttede opnormeringen med 1 mio. kr. i 2018, hvorved voksen-handicapteamet kunne udvides fra fem til syv rådgivere i et år. Vurderingen var, at den indsats som opnormeringen gjorde mulig, ville kunne generere et mindreforbrug på 0,5 mio.kr. om året i årene 2018-2020. En sådan investeringsstrategi har været anvendt i en række kommuner og går overordnet ud på, at man ved at øge antallet af myndighedsrådgivere får bedre mulighed for opfølgning på eksisterende sager samt mere effektive visiteringer i nye sager.

Hidtidige resultater af investeringsstrategien og fremadrettet fokus

I forbindelse med iværksættelse af investeringsstrategien blev der i første omgang udvalgt 30 konkrete sager, i forhold til hvilke det blev vurderet, at der kunne være et potentiale i at anlægge et særligt fokus. Sagerne blev fulgt fra starten af 2018 og ved en opfølgning i sommeren samme år viste det sig at indsatsen i høj grad havde båret frugt. Det blev af denne årsag, i forbindelse med budgetforhandlingerne i august 2018, besluttet, at afsætte midler til en forlængelse af investeringsstrategien i yderligere tre år. Forlængelsen skete med baggrund i følgende investeringsmodel:

2019

2020

2021

Samlet

Investering i mio.kr.

1

1

1

3

Besparelse i mio.kr.

1

1,5

2

4,5

Forlængelsen af investeringsplanen i 2019 skete i praksis ved, at rådgiverne i voksen-handicapteamet supplerede de første 30 udvalgte sager med yderligere 30 sager. Som redegjort for på tidligere udvalgsmøder - senest i november 2019 - har arbejdet med disse 60 sager i høj grad bidraget positivt til udgiftsstyringen indenfor området. De 60 sager følges fortsat, men som der blev orienteret om på udvalgsmødet i november vil der i 2020 ikke blive fokuseret specifikt på yderligere 30 sager. Derimod vil der blive sat fokus på et bestemt ydelsesområde: §85 (bostøtte). Det er ikke forventningen, at dette fokus vil afføde en udgiftsnedbringelse i nær samme omfang som det har været tilfældet med de forudgående 60 fokussager. Det er dog forventningen, at det faglige fokus og arbejde med sagerne, kan føre til optimeringer i opgaveløsningen indenfor denne sagsgruppe, hvilket udover at være til gavn for borgerne også kan indeholde et vist økonomisk rationale. På udvalgsmødet i maj vil der blive givet en økonomisk status på arbejdet med det nye fokusområde samt de forudgående års sager.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0