Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget

Der afgives halvårlig status på Fælles Indsats i Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget. Statusrapporten er i sin helhed vedhæftet som bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet voksne - 2. kvartal 2020

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2019), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for 2. kvartal 2020 på voksenhandicapområdet med kontrol af fem sager.
Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon, og det primære fokusområde i 2. kvartal 2020 er handleplaner.

På voksenhandicapområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er udvalgt tilfældigt med en sag fra 5 ud af 7 rådgivere i voksenhandicapteamet. Der er indsatser jf. SEL § 107 midlertidigt botilbud, SEL § 108 længerevarende botilbud & SEL § 85/ABL 105 botilbud.

VUM (voksenudredningsmetoden)
Der er i alle sager tale om grundige og vel gennemarbejdede udredninger, og serviceniveauet anses for overholdt i alle sager.

Opfølgning
Der er foretaget lovmedholdelig og korrekt opfølgning i fem ud af fem sager. Èn sag er afsluttet i forår 2020 men ikke lukket. Sagen er lukket efter ledelsestilsynet.

Handleplaner
Der er handleplaner af fin kvalitet i alle sager.

Opmærksomhedspunkter
Der er i de udvalgte sager ikke fundet fejl eller mangler af betydning for borgerens retssikkerhed.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetDet kvalitative ledelsestilsyn foretages hvert kvartal på voksenhandicapområdet, og fokuserer denne gang på handleplaner. Tilsynet tager udgangspunkt i Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet. Se også bilag med plan for ledelsestilsyn.

De gennemgåede sager i ledelsestilsynet er valgt ud fra følgende kriterier:  

  • Repræsentativt fra alle rådgivere på området 
  • Fordelt mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Fordelt mellem nye og løbende foranstaltninger 

Beslutning

Taget til efterretning.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenstående graf viser det samlede antal sager (inkl. sager der er lukket igen) kvartalsvis på voksenhandicapområdet. 

Siden februar 2019 har der været en sagsstigning fra 382 sager til 424 sager - en stigning i antal sager på 10%.

Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab, både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM anvendes i stort set alle sager.

Der er anvendt VUM i 97% af sagerne på voksenhandicapområdet. I 3% af sagerne er VUM endnu ikke igangsat.

Løbende udvikling:

Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 97 % af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren. Det er en stigning på 10% siden seneste ledelsesinformation.

 

Løbende udvikling:

Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hver 5. år. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning. Der er fulgt op i 86% af sagerne jævnfør grafen nedenfor. Det er et fald på 2% siden seneste opgørelse, som tilskrives den omlagte drift, der de seneste måneder har været - og til dels stadig er - grundet corona-situationen. Voksenhandicaprådgiverne har under corona-nedlukningen arbejdet hjemmefra, og lavet alle opfølgninger der var mulige uden fysisk fremmøde. Men de personrettede tilsyn som rådgiverne vanligvis laver på bostederne i kontakt med borgeren, har det ikke været muligt at lave under corona-nedlukningen. Det forventes at kurven for rettidig sagsopfølgning retter sig opad, i takt med at der igen kan laves personrettede tilsyn på bostederne.

Opfølgninger pr. 19. maj 2020:

Løbende udvikling i rettidig sagsopfølgning:

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0