Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har den 1. februar overtaget inddrivelsesopgaven på ejendomsskatteområdet og dermed ansvaret for at foretage udlæg for forfaldne ejendomsskatter.

I den forbindelse har Folketinget har den 14. december 2017 vedtaget en ændring til gebyrloven med virkning fra 1. januar 2018, der giver kommunerne mulighed for, at opkræve et gebyr på op til 450 kr. for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.

Rebild Kommune har således fået ansvaret for at foretage udlæg for forfaldne ejendomsskatter.

Konkret betyder det, at der efter rykkerprocedure

• udsendes underretning til skyldner om udlægsforretning, hvor borgeren eller virksomheden også vil  blive pålagt en retsafgift for manglende betaling,

• foretages et såkaldt kontorudlæg, det vil sige igangsætte inddrivelsesforretningen uden personligt fremmøde af borgeren eller repræsentant for virksomheden, og orientering til skyldneren om udlægget,

• oversendes krav til advokat og løbende følges op på udlægget, såfremt der sker nye hændelser i sagen.

Ændringen af gebyrloven giver kommunerne mulighed for at opkræve et gebyr for underretningen af borgere eller virksomheder, det ovenfor beskrevne kontorudlæg.

SKAT anvendte et tilsvarende gebyr, da de havde opgaven. Gebyret er således ikke et nyt gebyr for borgere og virksomheder, men en fortsættelse af den gebyrpolitik SKAT har anvendt.

På baggrund af antallet af udlæg foretaget i 2017, skønnes en beslutning om et gebyr på kr. 450,- at betyde en kommunal merindtægt på kr. 80-90.000,-. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet skal tage stilling til opkrævning af gebyr for underretninger på forfaldne ejendomsskatter. 

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at tillægsbevillingen jævnfør § 40 på -28.800.000 kr. godkendes. 

Økonomi

Bevillingen er tilført kassen i det korrigerede budget 2017.

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 40, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter uden der er givet en bevilling herfor. For at sikre overholdelse af Styrelsesloven skal der gives en bevilling, således der bliver balance mellem budget og forbrug.

I løbet af året er det budgettet uden § 40 bevillinger, der er gældende som styringsredskab. Ligesom der er et regelsæt for overførsel af mer- og mindreforbrug mellem budgetårene indenfor den kommunale drift.

Der skal gøres opmærksom på, at bevillingen er for at overholde styrelseslovens § 40, og mere af teknisk karakter end styringsmæssig karakter. Bevillingen har heller ingen indflydelse på overførslerne, som beregnes uden hensyntagen til § 40 bevillingen. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag der sikrer, at Rebild Kommune lever op til lovens krav uden det i teknisk forstand kommer i konflikt med kommunens styringssystem og regelsættet for overførsel af mer- og mindreforbrug.

Udgangspunktet for § 40 bevillingerne er den seneste økonomivurdering samt de ændringer der siden har været forelagt. Bevillingen opgjort til 28,8 mio. kr. i mindreforbrug og fordeler sig således på udvalgene.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Hermed den endelige opgørelse over bevillinger for 2017 jævnfør § 40 i Styrelsesloven.

Den samlede bevilling opgjort til 28,8 mio. kr. i mindreforbrug.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0