Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om, hvorvidt der ønskes iværksat en analyse af konsekvenserne ved fjernelse af rabatten og de bløde og hårde trafikanters behov for krydsning af vejen.
Teknik- og Miljøudvalget, 6. december 2017, pkt. 191:
Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Ole Frederiksen, Thomas Simoni Thomsen, Jeppe Ugilt og Rasmus Rask besluttede at udsætte sagen, idet en lavpraktisk løsning ved Rema1000 undersøges.
Morten Lem ønskede, at der laves en analyse af konsekvenserne af at fjerne hele eller dele af midterhellen.
Fortsat sagsbehandling
Udvalget for Teknik og Miljø besluttede i december 2017, at der skal undersøges en lavpraktisk løsning ved Rema1000. Forvaltningen har set nærmere på en teknisk løsning og hentet et prisoverslag ved entreprenør på en fjernelse af midterrabatten omkring Rema1000. Løsningen som der er angivet økonomi på, er Forvaltningens bud på en lavpraktisk løsning. Der har været overvejelser om etablering af en hævet flade herunder udlægning af ekstra asfalt i kørebanens bredde og bibeholde midterhellen. Men denne løsning er fravalgt, idet hævede flader skal være 10cm høje, hvorved midterhellen skal reguleres i højden og ydermere skal den hævede flade reguleres ned til niveau med vandrenderne. På grund af køresporernes bredde, vil denne regulering kunne medføre et vrid i køretøjerne. En anden løsning med skæring af midterrabatten ned til niveau med eller lige over asfalten har været drøftet, men er ikke fundet egnet.
En fjernelse af midterrabatten ud foran Rema1000 og nogle meter før og efter af hensyn til svingende køretøjer, kan forventes at koste omkring 70.000kr. I prisen er der blandt andet taget hensyn til nødvendig omkørsel og nyt asfalt hvor midterrabatten fjernes. Forvaltningen indstiller således, at selve midterrabatten med kantsten og chaussesten fjernes, hvorved kørebanens niveau bibeholdes.
Indstilling:
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om hvorvidt der skal igangsættes en fjernelse af midterrabatten lokalt ved Rema1000.
Teknik- og Miljøudvalget, 7. marts 2018, pkt. 54:
Et flertal i Teknik og Miljøudvalget bestående af Morten Lem, Ole Frederiksen og Anna Oosterhof besluttede, at midterrabatten skal fjernes ved Rema1000.
Jeanette Sagan kunne ikke støtte forslaget, idet hensynet til de bløde trafikanter ønskes prioriteret foran hensynet til de kørende.
Kim Edberg Andersen begærede sagen i byrådet.