Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

I budgetproceduren for 2019-22 der lagt op til, at udvalgene før sommerferien drøfter indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på, at skabe et grundlag for et råderum indenfor udvalgets egen økonomiske ramme til politiske prioriteringer og til at imødegå udfordringer for 2019-22.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2017, som blev behandlet på udvalgets april møde, samt den første økonomivurdering for 2018, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, der er naturlig, at drøfte i den tidlige budgetfase i udvalget.

Forvaltningen vil på mødet give en nærmere introduktion af rammerne for udvalgets budget, i henhold til den vedtagne budgetprocedure.

Resultaterne af fagudvalgenes drøftelser kan herefter indgå i den samlede temadrøftelse i Byrådet før Byrådets møde i juni måned.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Det fremgår af budgetprocedure for 2019-2022, som blev godkendt på byrådsmødet den 25. april 2018, at fagudvalgene på møderne inden sommerferien kan starte de indledende drøftelser af udvalgenes budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer.  

Beslutning

Indstilles taget til efterretning

Leon Sebbelin deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes.

Sagsfremstilling

Hermed årets første vurdering af forventet resultat for 2018 for Rebild Kommune. Som udgangspunkt er vurderingen på baggrund af forbruget i 1. kvartal 2018, dog er der i videst muligt omfang taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

Mindreforbruget på driften skal især findes på Økonomiudvalgets områder samt Arbejdsmarkedsudvalget og Sundhedsudvalget.

På arbejdsmarked er det igen den lave ledighed der giver færre udgifter til forsørgelse, og på sundhed er det især den nuværende forventning til anbringelsesområdet for voksne, der viser mindreforbrug. Mens det på Økonomiudvalgets område er de tværgående fællesudgifter, der er mindre end budgetteret, herunder især overførsler af mindreforbrug fra tidligere år.

Befolkningen i Rebild Kommune er inde i en hastig udvikling og her pr. 1. maj var der 29.902 indbyggere i kommunen, hvilket er 318 mere end samme tidspunkt i 2017.

Nedenfor ses budget, forventet regnskab og afvigelse for drift og anlæg.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag.

Den vedhæftede økonomivurdering læses sådan.

  • Første side viser: Hovedtal for kommunens regnskab med pil for markering af, om der er tale om mer- eller mindreforbrug, samt en graf med likviditet og en med befolkning.
  • Herefter kommer sider med finansiering, serviceudgifter og anlæg.
  • På de efterfølgende sider vises første side fra økonomivurderingerne for de enkelte udvalg.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I årets første økonomivurdering for Rebild Kommune forventer vi mindreforbrug både på drift og anlæg - 14,5 mio. kr. på drift og 47,4 mio. kr. på anlæg. Heri er indregnet overførsler fra 2017 på 30,2 mio. kr. på drift og 65,5 mio. kr. på anlæg.

Beslutning

Taget til efterretning.

Leon Sebbelin deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter økonomivurderingen

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0