Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at orienteringen indstilles taget til efterretning

Økonomi

Der var for 2014 budgetteret med en forventet indtægt på kr. 1.000.000 kr., som ikke er realiseret på grund at stillingsvakance i 9 måneder. Mindreindtægten er en del af overførselssagen fra regnskab 2014 til budget 2015.

Rebild Kommunes regnskab 2014 er forbedret med samlet 422.416 kr. som følge af kontrolarbejdet.

Sagsfremstilling

Årsrapporten 2014 indeholder oplysninger om kontrolmedarbejderens resultater og indsatser i 2014.

Resultatet for 2014 afspejler kontrolmedarbejderens arbejde for 3 måneder i 2014, da stillingen har været vakant i de første 3. kvartaler af 2014. Der er afsat 1 årsværk til kontrolarbejdet.

Årets arbejde i kontrolgruppen har genereret en fremadrettet besparelse på 876.364 kr. og et tilbagebetalingskrav på 56.561 kr., hvoraf 422.416 kr. er den kommunale andel.

Der er i alt behandlet 31 sager:

·  16 sager med provenu

·  15 sager uden provenu

Udover de 31 sager, har kontrolmedarbejderen ydet assistance i andre sager, som ikke indgår i opgørelsen.

Arbejdet med kontrol foregår på tværs i hele Rebild Kommune.  Der er lagt stor vægt på det helhedsorienteret samarbejde, hvilket vurderes, at medvirker til, at synliggøre og opklare socialt bedrageri. Desuden har det en præventiv effekt.

Den indsats og de resultater, der er opnået i 2014, er sket via et tæt samarbejde med kommunens øvrige centre, som har bidraget positivt til det samlede resultat.

Myndigheden udbetaling Danmark har herudover oplyst, at kontrolsamarbejdet med Rebild Kommune i 2014 har medført et samlet provenu på 329.280 kr. på det statslige område, som Rebild Kommune ikke har økonomisk andel i. Dette skyldes at Udbetaling Danmark har overtaget myndighedsområdet med pensionsydelser, barselsdagpenge, boligsikring samt familieydelser.

Årets resultat fordelt på ydelser:

Type af ydelser

Tilbagebetaling

Fremadrettet

Total

% af samlet sum

Økonomisk Friplads

123.097,00

123.097,00

13 %

Kontanthjælp

56.561,00

590.202,00

646.763,00

69 %

Tabt arbejdsfortjeneste

163.065,00

163.065,00

17 %

Sygedagpenge

0,00

0,00

0,00

0 %

Fleksydelse

0,00

0,00

0,00

0 %

Fleksjob

0,00

0,00

0,00

0 %

Ledighedsydelse

0,00

0,00

0,00

0 %

Samlet sum

56.561,00

876.364,00

932.925,00

100 %

Kommunal andel

16.968,00

422.416,00

439.384,00

47 %

Der vil i 2015 fortsat blive arbejdet på, at udvide den helhedsorienterede kontrol, og derigennem styrke samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdsparter for hele tiden have fokus på at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen og dermed styrke retssikkerheden for borgerne.

Der arbejdes blandt andet med følgende projekter i 2015:

  • Tidlig opfølgning på selvstændige sygemeldte (skal ses i sammenhæng med virksomhedskontroller).
  • Virksomhedskontroller – både selvstændigt og i samarbejde med SKAT.
  • Fælles Dataenhed hos Udbetaling Danmark
  • Adresseprojekt fordi mange sociale ydelser knytter sig op på folkeregisteradressen.
  • Opfølgning af selvstændige erhvervsdrivende i fleksjob. Arbejdet vil bestå af gennemgang af regnskaber og bilagsmateriale, samt afklaring og vejledning i vurdering af forsørgelsesgrundlaget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Årsrapporten 2014 indeholder oplysninger om kontrolmedarbejderens resultater og indsatser i 2014. Det økonomiske afspejler 3 måneders kontrolarbejde og et kommunalt provenu på 422.416 kr. i regnskab 2014.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at

revsionsberetning nr. 5 og 6 indstilles godkendt og efterfølgende oversendes til tilsynsmyndigheden.

Revisionsberetning nr. 6 sendes sammen med behandling af dette punkt til Ankestyrelsen, som svar på decisionsskrivelsen fra Ankestyrelsen

Arbejdsmarkedsudvalget, 13. april 2015, pkt. 31:

Indstillingen blev godkendt. 

Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 50:

Indstillingerne blev godkendt

Børne- og Ungdomsudvalget, 15. april 2015, pkt. 46:

Børne- og Ungdomsudvalget indstillede revisionsberetningen godkendt.

Bent Skovgaard Olsen og Michael Portefee Lex deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Økonomi

ingen 

Sagsfremstilling

Kommunernes Revision BDO har fremsendt deres løbende revisionsberetning nr. 5 og 6 for 2014. Beretningen er udarbejdet i henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Rebild Kommune. Beretningen omfatter revisionsarbejder vedrørende 2014 udført indtil ultimo februar 2015.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger.

Revisonen har fulgt op på tidligere revisionsbemærkning i beretning nr. 4 personsager på det sociale område vedrørende især merudgifter til børn og voksne og tabt arbejdsfortjeneste.

Revisionen konstaterer, at Rebild Kommune i umiddelbar forlængelse af revisionsbemærkningen har iværksat en handleplan - godkendt af byrådet den 18. september 2014- for at sikre korrekt udbetaling. Revisionen konkludere endvidere at de i perioden 28 august 2014 - 9. september har udført en udvidet revision af alle aktive sager på området og forestået en kompetenceudvikling af medarbejderne. De vil foretage en ny opfølgning ved den løbende revision i 2015.

Ankestyrelsen har endvidere fremsendt en decisionsskrivelse vedrørende 2013, hvor de anmoder om en redegørelse på status for ovenstående. Forvaltningen anbefaler at Rebild Kommune fremsender løbende beretning nr. 6, samt behandling heraf, som besvarelse. Ankestyrelsens decisionsskrivelse konkludere udover førnævnte at kommunens refusionshjemtagelse er tilfredsstillende.

   

Generelt

Revisionen er udført ved stikprøver med det formål, at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

I forbindelse med revisionen vurderes det endvidere, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger, og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Revisionen har undersøgt følgende:

Regnskabsføring og interne kontroller, herunder Kasse- og regnskabsregulativet, bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller.

Det er revisionens opfattelse, at områderne er velbeskrevet og velfungerende og dermed tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

Bilagsbehandling, herunder funktionsadskillelse og interne kontroller.

Det er revisionens opfattelse, at bilagsbehandlingen er velfungerende og hensigtsmæssig tilrettelagt, hvor økonomiafdelingen har et tæt tilsyn til bilagsbehandlingen i de enkelte bogføringsenheder. 

Beholdningseftersyn, herunder gennemgang af udvalgte balanceposter, samt decentralt besøg på to ældrecentre.

I forhold til decentralt besøg er det revisionens vurdering at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende arbejdsrutiner, dog har revisionen noteret et par administrative forretningsgange som ændres fremadrettet. Ét ældrecenter administrerer tre legater som ikke umiddelbart er indregnet i kommunens status - Fællescenter Økonomi følger herpå og indregnet disse fremadrettet.

Budget- og bevillingskontrol (økonomivurderinger)

Det er revisionens opfattelse, at budgetopfølgningen er foretaget i overensstemmelse med de regler, som byrådet har vedtaget samt de generelle bestemmelser i Styrelsesloven.

Løn- og personaleområdet, herunder forretningsgange og sagsrevision, samt vederlag m.v. til politikere.

Det er revisionens opfattelse, at kommunens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministrationen er betryggende og fungerer hensigtsmæssig. Revisionen har ikke fundet væsentlige fejl eller mangler i de gennemgåede stikprøver.

 

Revision af de sociale områder med statsrefusion, herunder personsager.

Ved revisionen er der udover den almindelige sagsrevision, påset at der er sket opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger jfr. bemærkninger under punktet "Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger".

 

Det er revisionens opfattelse, at administrationen har fulgt op på de tidligere afgivne bemærkninger og iværksat de aftalte tiltag. På den baggrund vurderer revisionen endvidere, at den udførte sagsrevision, på trods af enkelte fejl og områder hvor der er behov for opstramninger, at områderne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler.

Senere i 2015 afgives der beretning for årsregnskabet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0