Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der gennemføres en budgetomplacering af det oprindelige budget for BPA på 9,6 mio. kr. fra Pleje & Omsorgsområdet til det specialiserede voksenområde.

Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 58:

Udsættes til regnskabets behandling i april.  

Økonomi

Såfremt det oprindelige budget til BPA overflyttes til det specialiserede voksenområdet medfører dette, at der samlet forventes et merforbrug på i alt 10,4 mio. kr. på det specialiserede voksenområde. De vedtagne overførselsregler medfører, at overførsel på det specialiserede område max. kan udgøre +/- 1,0 mio. kr.For Pleje & Omsorgsområdet betyder en overflytning af det oprindelige budget for BPA, at området kan reducere et merforbrug fra 6,6 mio. kr. til 2,7 mio. kr. i 2014, hvilket vil øge mulighederne for budgetoverholdelse i 2015.

Sagsfremstilling

Budgetposten Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) fremgår i dag af budgettet for Pleje & Omsorgsområdet. En BPA-ordning er en bevilling efter Serviceloven, der gør det muligt for personer med svært fysisk eller psykisk handicap at ansætte egne hjælpere og blive boende i eget hjem. Der er med andre ord tale om en ydelse, der er målrettet voksne handicappede.I 2013/2014 har udgifterne til BPA været i betydelig stigning, og budgettet har måttet korrigeres fra 9,6 mio. kr. i det oprindelige budget for 2014 til 13,5 mio. kr. i løbet af 2014. Merudgiften på 3,9 mio. kr. har således været finansieret fra ældreområdets budget.Idet BPA er en budgetpost der hidrører voksne handicappede, anmoder Sundhedsudvalget Økonomiudvalg og Byråd om flytning af det oprindelige budget på 9,6 mio. kr. budgettet fra Pleje & Omsorgsområdet til det specialiserede voksenområde. Begrundelsen er, at BPA budgettet udhuler budgettet til de ældre, og riskerer at medføre servicereduktion på dette område.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Sundhedsudvalget fremsender anmodning til Økonomiudvalg og Byråd om flytning af budgetpost vedrørende Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) fra Pleje & Omsorgsområdet til det specialiserede voksenområde.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at regnskab 2014 oversendes til Byrådet med henblik på godkendelse og afgivelse til revisionen samt,
at afvigelser mellem forbrug og bevillinger godkendes.

Økonomi

Jf. endelige regnskab for 2014. 

Sagsfremstilling

Hermed forelægges det samlede årsregnskab 2014 for Rebild Kommune. Regnskabet udsendes særskilt. Af regnskabsmaterialet fremgår specifikke regnskabsbemærkninger for drift, anlæg og finansiering opdelt efter udvalg, omkostningsregnskabet samt de obligatoriske regnskabsoversigter jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af kommunale regnskaber.

Resultaterne i regnskabet er præsenteres uden § 40 bevillinger (styrelseslovens § 40, fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning), mens de obligatoriske oversigter er inklusive § 40 bevillinger.

Det samlede resultat for 2014 viser en likviditetsoverskud på 27,1 mio. kr.

Det driftsmæssige resultat for 2014 viser et mindreforbrug på 20,9 mio. kr., hvoraf 13,9 mio. kr. er indstillet overført til 2015 jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger på driften på 22 mio. kr., hvoraf 20,8 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2013. Driftsregnskaberne er forelagt i særskilte sager på de respektive fagudvalg.

Det samlede resultat for anlæg viser et mindreforbrug på 44,9 mio. kr., hvoraf 43,5 mio. kr. er indstillet overført til 2015 jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger til anlæg på 72,2 mio. kr., hvoraf 52,1 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2013. Resultaterne er nærmere beskrevet i regnskab 2014.

Det samlede resultat på finansiering viser et mindreforbrug/merindtægt på 23,2 mio. kr., hvoraf den væsentligste afvigelse er et ældreboliglån på 20 mio. kr., som vedrører udgifter afholdt i 2013.

Ovenstående er skematisk opstillet i følgende regnskabsoversigt.

Anm. Det bemærkes at et negativt fortegn er lig med en indtægt/ et mindreforbrug

Omkostningsregnskab 2014

Formålet med et omkostningsregnskab er, at udarbejde et regnskab, der i sin opbygning søger, at nærme sig de regnskaber, der kendes fra private virksomheder.

Omkostningsregnskabet er kendetegnet ved, at det indeholder afskrivninger og forskydninger i forpligtigelser, eks. feriepenge. Ved afskrivninger forstås, at en anskaffelse eller anlæg fordeles/udgiftsføres over flere år, hvorimod den i et udgiftsregnskab indgår med hele udgiften i det år, hvor anskaffelsen eller anlægget finder sted. Herved viser omkostningsregnskabet de faktiske årlige omkostninger ved at udføre kommunal service.

Resultatopgørelsen for det omkostningsbaserede regnskab viser et overskud på 26,4 mio. kr. jf. nedenstående tabel.

Dette skal ses i forhold til det udgiftsbaserede regnskabsresultat, hvor resultatet viser et overskud på 27,1 mio. kr.

Forskellen i resultatet er specificeret i nedenstående tabel i Mio. kr.

Anm. Det bemærkes at et negativt fortegn er lig med en indtægt/ et mindreforbrug

Det omkostningsbaserede regnskab viser samlet, at Kommunens egenkapital jf. angivne retningsliner er steget fra 672,2 mio. kr. ultimo 2013 til 681,9 mio. kr. ultimo 2014.

Den væsentligste årsag er det økonomisk positive årsregnskab på kommunens drift, samt en værdiregulering i forhold til optagelse af pensionsforpligtigelser på lærerområdet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Årsregnskabet for 2014 er afsluttet og klar til politisk behandling. Det samlede årsregnskab viser et likviditetsoverskud på 27,1 mio. kr. mod et budgetteret overskud i det oprindelige budget 2014 på 33 mio. kr. Omkostningsregnskabet viser et overskud på 26,4 mio. kr. og en forbedring af kommunens egenkapital på 9,7 mio. kr. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0