Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Orientering fra bestyrelser og repræsentantskaber:

Regnskab 2015 Nordjyllands Historiske Museum (vedlagt)

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Godkendt.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Udvalget for Teknik og Miljø godkender forvaltningens og landsbyrådets forslag til procesforløb for revision af landdistriktspolitikken.

Økonomi

Inden for rammen.

Sagsfremstilling

Center Kultur og Fritid har i samarbejde med landsbyrådet beskrevet forslag til procesforløb for udarbejdelse af ny landdistriktspolitik for Rebild Kommune.

Revision af politikken har været længe undervejs, men der er taget hul på processen i foråret i forbindelse med dialogmødet mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Landsbyrådets bestyrelse samt i forbindelse med Landsbyrådets årsmøde.

På dialogmødet og årsmødet tog debatten udgangspunkt i et måltræ med fire forskellige fokusområder.

  • Attraktive boliger i landsbyerne og det åbne land
  • God tilgængelighed til natur og friluftsliv
  • Lokalsamfund med sammenhold, indflydelse og ejerskab
  • Positiv omtale af landsbyerne og deres forskellige kvaliteter

I måltræet splittes indholdet op i mål, delmål og handlinger. Inspirationen til indholdet i måltræet kommer fra flere kanter: aktuelle debatter i byråd og landsbyråd, ønsker og signaler fra ildsjæle og landsbyer, aktuelle debatter i medierne, projekter i andre kommuner, forskningsrapporter, den gamle politik, tidligere indsamlet materiale til revision.

På dialogmøde og årsmøde var der enighed om, at fokusområderne er relevante at arbejde videre med. Måltræet er vedhæftet som bilag.

Måltræet skal danne baggrund for en kort politik, der er skarp på at skelne mellem det, der er politisk og som kommunen/landsbyrådet selv har indflydelse på, og det der skal gennemføres på basis af frivillige kræfter. Politikken kan følges op af et idé-/inspirationskatalog med konkrete projektideer.

Målet med processen for det videre arbejde med landdistriktspolitikken er at skabe rammerne for, at flest muligt får ejerskab til politikken. Der involveres medarbejdere fra Center Kultur og Fritid, Center Natur og Miljø, Center Plan, Byg og Vej. Processen lægger desuden op til en høj grad af dialog i form af en åben opstartsworkshop, en skriveproces, der også involverer de frivillige kræfter, og en høringsperiode med forskellige muligheder for at komme med inputs.

Overordnet tidsplan:

2016

September - Opstartsmøde med debatoplæg og workshop. Opstartsmødet er åbent for alle med interesse for landdistriktspolitikkens indhold. Der inviteres via presse, hjemmeside, Facebook og div. maillister.

September/oktober - Skriveværksteder, hvor politikken skrives i samarbejde mellem forvaltninger og landsbyråd

Oktober - landsbyrådets medlemmer modtager udkast til politikken

November - Debat om landdistriktspolitikken i forbindelse med landsbyrådets efterårsmøde

December - Politisk behandling af forslag til landdistriktspolitik

2017

Januar/februar - Landdistriktspolitik i offentlig høring. Mulighed for at indsende traditionelt høringssvar via brev/mail, debat via facebook og/eller www.landsby-rebild.dk

April - Politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse.

Uddybende tidsplan er vedhæftet som bilag. 

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget

Rebild Kommunes Landdistriktspolitik fra 2008 skal revideres. Center Kultur og Fritid har i samarbejde med landsbyrådet udarbejdet forslag til procesforløb, som udvalget skal tage stilling til. Sagen behandles i både Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0