Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Planloven fastsætter, at byrådet inden udgangen af den første halvdel af byrådsperioden skal offentliggøre en planstrategi. Der er i foråret 2019 blevet udarbejdet et udkast til planstrategien i samarbejde med en styregruppe og en politisk følgegruppe. En planstrategi skal indeholde byrådets strategi for den kommende kommuneplanperiode, samt en redegørelse for udviklingen siden seneste kommuneplanrevision. Desuden indeholder strategien en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres.

Planstrategien tager udgangspunkt i byrådets vision ”Et aktivt liv – sammen”, nærmere bestemt på visionens dele om ”balance mellem land og by” og ”mental sundhed og sund livsstil for alle”, og den indeholder målsætninger for den kommende planperiode.

I afsnittet Balance mellem land og by er der arbejdet med tanken om, hvordan kommunens byer og landsbyer kan hænge sammen i klynger, for at skabe balance og sammenhængskraft. Kommunen er opdelt i 5 klynger, som er baseret på de strukturer og bevægelsesmønstre, der allerede findes i dag. Klyngerne er baseret på et nærhedsprincip – et princip om, at der inden for hver klynge skal være de offentlige og private servicefaciliteter, man som borger benytter sig af i dagligdagen.
Klyngerne kan bruges som et planlægningsværktøj, som kan være med til at sikre, at der bliver skabt rammer for, at der kan ske udvikling i hele kommunen.
Klyngerne er forskellige og har forskellige potentialer, som skal identificeres, således de kan understøtte udviklingen i klyngen. Borgerne skal hjælpe med at identificere de kvaliteter og potentialer, der knytter sig til deres nærområder. På den måde kan vi bedst udarbejde et plangrundlag, der understøtter det lokalbefolkningen selv synes er attraktivt.

I afsnittet Mental sundhed og sund livsstil for alle er der arbejdet med begrebet ”sundhed for alle”. Her er der fokus på at skabe rammer så den enkelte borger har mulighed for at træffe valg, der fremmer den mentale og fysiske sundhed. Der arbejdes med tilgængelighed i form af cykelstier og gangstier, så det er attraktivt at gå eller cykle. Der arbejdes på at forbedre eksisterende mødesteder eller muliggøre etableringen af nye for at højne livskvaliteten.

I lokalplaner vil der blive stillet krav til tilgængelighed og grønne arealer i udviklingen af både offentlige og private arealer.

Planstrategien skal i otte ugers offentlig høring i fra uge 37 og otte uger frem, og den fungerer desuden som indkaldelse af ideer og forslag til kommuneplanen. I høringsperioden skal der afholdes seks borgermøder. Et for alle lokalrådene i kommunen og ét i hver klynge.

Efter den offentlige høring behandles indkomne ideer og forslag, og det vurderes om de skal indarbejdes i planstrategien.

Planstrategien realiseres blandt andet gennem kommuneplanen. Derfor tager revisionen udgangspunkt i de opstillede målsætninger, og et større revisionsarbejde af lovpligtige emner, som kommer efter den fornyede planlov. Derudover vil der være fokus på at skabe større ejerskab til kommuneplanen og gøre den mere operationel. Dette ske for på sigt at kunne forenkle fx byggesagsbehandlingen og udarbejdelsen af lokalplaner. Derfor vil der i planlovens forstand ske en delvis revision af kommuneplanen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Planloven fastsætter, at byrådet inden udgangen af den første halvdel af byrådsperioden skal offentliggøre en planstrategi. En planstrategi skal fortælle hvilke dele af kommuneplanen, der skal revideres som konsekvens af planstrategien.

Der er udarbejdet en Planstrategi for Rebild Kommune, som tager udgangspunkt i visionens dele om ”balance mellem land og by” og ”mental sundhed og sund livsstil for alle”.

Der skal tages stilling til om planstrategien skal vedtages og sendes i offentlig høring i otte uger.

Beslutning

Kim Edberg ønsker at følge indstilling, mens Morten Lem stemte for løsning 1 og Mads Ulrik Holm Danielsen og Ole Frederiksen stemte for løsning 2.

Morten Lem ønsker sagen sendt videre til byrådet. Anna Oosterhof blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandling af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,

at der afviges fra vandforsyningsplanen og meddeles tilladelse til en ny boring på ejendommen Veggerbyvej 70 til landbruget og  
at husholdningen på Veggerbyvej 70 tilsluttes Suldrup-Hjedsbæk vandværk.

Økonomi

Ingen for kommunen

Sagsfremstilling

Ejer af Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup har søgt om tilladelse til at etablere en ny vandboring til husholdning og landbrug med indvinding af 60.000 m3 pr. år. Den nuværende boring kan ikke yde nok og er placeret et uheldigt sted. Ejer er bekymret for, at hans malkekøer ikke kan få nok vand i sommerperioden. Vandet anvendes til husdyrproduktionen, mælkekøling og husholdning. Rebild Kommune har givet tilladelse til at indvinde 41.000 m3 pr. år den 2. september 2014 – 30. september 2044.

Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup ligger i Suldrup-Hjedsbæk Vandværks forsyningsområde og er umiddelbart forpligtet til at tilslutte sig Suldrup-Hjedsbæk Vandværk.  

Suldrup-Hjedsbæk Vandværk mener, at de har mulighed for at forsyne Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup med op til 60.000 m3 om året til husdyr og husholdning med deres nuværende vandværk og boringer. Det kan dog ikke holdes indenfor vandværkets gældende indvindingstilladelse. Det vil kræve at vandværket søger om en større indvindingstilladelse, og der er risiko for at der ikke kan gives tilladelse på grund af væsentlig påvirkning af omgivelserne.

Vandværket har endnu ikke etableret forsyningsledninger langs Veggerbyvej, og vandværket er skeptisk over for, at der etableres nye boringer i området, da det så kan stå i vejen for en planmæssig udbygning af vandværkets forsyning i området.

Byrådet i Rebild Kommune har den 10. oktober 2013 vedtaget Vandforsyningsplan 2013-2023, som skal bidrage til at sikre god vandkvalitet til alle borgere i Rebild Kommune.

Det skal besluttes, hvilke af følgende tre løsninger, der skal vælges til at sikre, at ejer har adgang til rent drikkevand til en rimelig pris og med en høj forsyningssikkerhed. 

  1. Forsyning af husholdning og landbrug med vand fra Suldrup-Hjedsbæk Vandværk
  2. Ny boring til husholdning og landbrug
  3. Ny boring til landbrug og forsyning af husholdningen fra Suldrup-Hjedsbæk Vandværk

Der er mulighed for at afvige fra vandforsyningsplanens retningslinjer. De tre løsninger er kort beskrevet nedenfor:

1. Forsyning af husholdning og landbrug med vand fra Suldrup-Hjedsbæk Vandværk

Suldrup-Hjedsbæk Vandværk mener, at de kan levere den store vandmængde på op til 60.000 m3 inden for ca. 4 uger. Det er efter vandværkets opfattelse den bedste løsning og følger kommunens vandforsyningsplan. De er imod, at ejer får lov til at etablere en ny boring på Veggerbyvej 70. Ejer af Veggerbyvej 70 ønsker ikke at blive tilsluttet Suldrup-Hjedsbæk Vandværk, da prisen for et vandforbrug på 60.000 m3 kan stige og de kun har en stemme.

Pris for tilslutning er 346.000 (ikke godkendt takst) og den årlige udgift til forbrug (med de nuværende takster) er 120.000,- kr. inkl. moms (uden afgifter).

2. Ny boring til Veggerbyvej 70 til husholdning og landbrug
Ejer ønsker at etablere en ny vandboring 300 m sydvest for den gamle boring. Ejer er villig til at løbe risikoen og investere i en ny boring, som de ønsker skal være dobbelt så dyb som den eksisterende.  

Pris for nyt vandforsyningsanlæg er 400.000,-( eksklusiv trykfilter) og en efterfølgende årlig pris på forbrug på ca. 90.000,- kr. inkl. moms.

3. Ny boring til landbrug og vand fra Suldrup-Hjedsbæk Vandværk til husholdning

En kombineret løsninger af de to første er også et alternativ. Suldrup-Hjedsbæk Vandværk kan nemt levere vandmængden på 170 m3 til husholdning inden for ca. 4 uger. Det er efter vandværkets opfattelse en løsning, og følger delvist kommunens vandforsyningsplan.

Pris for tilslutning til vandværk er ca. 100.000 kr (ikke godkendte takster) og den årlige udgift til forbrug (med de nuværende takster) er 740,- kr. inkl. moms (uden afgifter).

Pris for nyt vandforsyningsanlæg er 400.000,- (eksklusiv trykfilteranlæg) og en efterfølgende årlig pris på forbrug på ca. 90.000 kr. pr. år inkl. moms.

I alt koster denne løsning ca. 500.000 kr og forbruget koster ca. 90.740 kr pr. år inkl. moms.

Forvaltningens vurdering

Der er mulighed for at afvige for vandforsyningsplanens retningslinje om, at kommunen ikke giver tilladelse til nye boringer med krav om drikkevandskvalitet inden for et alment vandværks forsyningsområde, hvis særlige forhold er gældende. Det er sket i en tidligere sager (Skindbjerg "ikke almene vandværk" fik i 2017 lov til at lave boring i forsyningsområde, TMU d. 17. aug. 2016 og Hornumgårdvej 2 i 2018, TMU d. 16. maj 2018).

Forvaltningen vurderer, at Suldrup-Hjedsbæk Vandværk ikke kan levere så store mængder drikkevand inden for deres nuværende tilladelse, og at der er også risiko for at påvirke natur, vandløb og vandkvalitet ved at indvinde endnu mere vand fra nuværende boringer. Vandværket bibeholder ved denne løsning en buffer til fremtidig forsyning i forsyningsområdet og eventuel forsyning af Veggerby Vandværk (16.000 m3).

Ejer kan fortsætte med at drive eget vandforsyningsanlæg, men kun til landbrugsdelen. Ejer sløjfer den gamle boring, som der er risiko for er forureningsvej til grundvandet.

På baggrund af ovenstående særlige forhold vurderer forvaltningen, at der kan accepteres en ny boring med vand til landbrug i forsyningsområde til Suldrup-Hjedsbæk Vandværk og at Suldrup-Hjedsbæk vandværk kun leverer vand til husholdningen, selv om det strider imod retningslinjer i vandforsyningsplanen. Det sikrer, at der alligevel sker en planmæssig udbygning af ledningsnettet i forsyningsområdet.  

Der skal foretages en formel behandling af ansøgningen om ny boring, og det er umiddelbart vurderingen, at der kan gives en tilladelse til 60.000 m3 om året. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der skal træffes beslutning om fremtidig vandforsyning for ejendommen Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup. Veggerbyvej 70 har en boring som ifølge ejer ikke kan levere vand nok og hurtigt nok. Ejer er bekymret for, at hans malkekvæg ikke får nok vand. Ejeren har søgt om tilladelse til etablering af ny vandboring.

Beslutning

Godkendt

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0