Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Ejer ønsker at opføre 9 yderligere lejligheder på Møldrupvej 2A. Udvidelsen skal ske ved en ny bygning i sammenhæng med de eksisterende bygninger, så det fremstår som en samlet bebyggelse.

Den eksisterende lokalplan nr. 4.3.2 udlægger Møldrupvej 2A til offentlige formål og fjernvarmeværk. Boligerne vil derfor kræve en ny lokalplan.

Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 08.C50, som udlægger ejendommen til centerområde, herunder bl.a. helårsbeboelse. En lokalplan til etageboliger vil være i overensstemmelse med kommuneplanen.

Forvaltningen har foretaget en indledende screening af området og finder arealet oplagt til etageboliger. Der er lidt udfordringer med støj og vibrationer fra jernbanen og vejen, og ejeren må godtgøre, at støjgrænserne kan overholdes på de udendørs opholdsarealer.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Ejeren af det gamle Hotel Rebild Park i Skørping, er ved at omdanne bygningerne til lejligheder. De ejer også ejendommen Møldrupvej 2A syd for hotellet, som tidligere har været varmeværk, og ønsker på sigt at ejendommen benyttes til yderligere etageboliger, hvilket kræver en ny lokalplan.

Udvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for etageboliger på Møldrupvej 2A, skal indgå i planprioriteringen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at en lokalplan for en udvidelse af erhvervsområdet indgår i planprioriteringen.

Økonomi

Rebild Kommune ejer matr. nr. 7r.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune ejer matr. nr. 7r Blenstrup By, Blenstrup (se vedlagte kort). Matriklen ligger lige nord for erhvervsområdet i Blenstrup ved Vesterbygade.

Matriklen har tidligere været omfattet af lokalplan nr. 3.3.2 fra 1993, som udlagde arealet til erhverv. Lokalplan nr. 3.3.2 blev aflyst for arealet i 2013, da der ikke havde vist sig behov for arealet.

En del af matr. nr. 7r er omfattet af lokalplan nr. 284, som udlægger det til vejadgang til et halmkedelanlæg nord for området på Søtoften 5. Lokalplan nr. 284 blev vedtaget i 2014, og gav mulighed for et halmkedelanlæg til levering af varme til Blenstrup Kraftvarmeværk. Vejen er imidlertid aldrig blevet lavet, da Rebild Kommune og ejeren af halmkedelanlægget er ved, at undersøge muligheden for en anden kortere vejføring. Vejen kan sandsynligvis omlægges.

Blenstrup erhvervsområde består i dag kun af 2 ejendomme matr. nr. 7a og 7u. Blenstrup Kraftvarmeværk ligger på matr. nr. 7u. Matr. nr. 7a bruges til en bolig. Der er ikke registreret erhverv på matr. nr. 7a. Et solfangeranlæg vurderes ikke at påvirke naboboliger, hvorimod et gastankanlæg kan påvirke naboboliger ved støj m.v. Det skal i forbindelse med en evt. lokalplan undersøges, om anvendelsen vil kræve en støjafskærmning eller andet.

En mindre del af matr. nr. 7r ligger indenfor 300 m af en vandværksboring og indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde. Udlægning af arealet til erhverv kan kræve en grundvandsredegørelse.

Matr. nr. 7r er på 7.635 m2 heraf 535 m2 vejareal. Der er således 7.100 m2 ledigt areal. Arealbehovet til de 2 aktiviteter kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det er uvist, om de begge kan være på arealet, eller om området kan udvides yderligere mod nord eller vest. Rebild Kommune ejer ikke de tilstødende arealer mod nord og vest.

Udlægning af et mindre område til erhverv vurderes ikke problematisk i forhold til kommunens restrummelighed af erhvervsareal. Et gastankanlæg er sandsynligvis af en begrænset størrelse. Et større område til solfangere kan evt. udlægges som teknisk anlæg. Forvaltningen kan bedre lave en afvejning, når vi kender størrelsen på solfangeranlægget.

Forvaltningen har foretaget en indledende screening af området og finder umiddelbart arealet oplagt til det ansøgte. Der kan være lidt udfordringer med støj i forhold til naboboliger, samt beskyttelse af grundvand, som skal undersøges nærmere i forbindelse med en lokalplan. Men det vurderes umiddelbart, at det ansøgte kan indpasses i området.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Business Rebild har fået 2 henvendelser om køb af jord til hhv. solfangere og et gastankanlæg i Blenstrup. Begge er interesseret i et areal lige nord for erhvervsområdet på Vestbygade.

Blenstrup Kraftvarmeværket vil gerne købe arealet, da det tilstøder varmeværket. Den anden potentielle køber er interesseret i arealet til et gastankanlæg, da erhvervsområdet i Blenstrup er det eneste i den østlige del af kommunen, hvor der er naturgasledninger.

Arealet ligger i landzone, og er hverken lokalplanlagt eller rammelagt i kommuneplanen. Anvendelserne vil derfor kræve udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan.

Udvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for udvidelsen af erhvervsområdet, skal indgå i planprioriteringen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0