Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at- godkende byggeregnskabet
- at træffe beslutning om, at mindreforbruget på 287.153,- bruges på nye, mindre energibesparende tiltag i 2019. 

Økonomi

Det samlede budget var på 2.300.000,-
Den samlede anlægsudgift for "LED-belysning, besparelse ved kommunale bygninger" har været 2.012.847,-
Dette giver et mindreforbrug på 287.153,- som forvaltningen foreslår brugt på nye energibesparende tiltag. Forvaltningen disponerer hvert år 500.000 på mindre energiinvesteringer under puljen til "Helhedsorienteret energi- og bygningsrenovering". Det foreslås, at mindreforbruget anvendes i 2019 på sådanne mindre energiinvesteringer med fornuftige tilbagebetalingstider. Entreprenørens samlede entreprise på LED-opgaven har været på 2.315.354,- hvoraf Boligselskabet Nordjyllands andel beløber sig til 590.105,-.Alle priser er ex. moms

Sagsfremstilling

Som led i arbejdet med energibesparelser har forvaltningen foretaget en registrering af den udvendige belysning på ca. 85 adresser i kommunen. Belysningen på nye og nyrenoverede bygninger, udlejede bygninger, på selvejende haller og institutioner samt mindre bygninger med allerede optimeret belysningsforhold blev sorteret fra og tilbage var en bruttoliste på 52 adresser i kommunen. Yderligere 10 adresser blev vurderet til ikke at have et reelt besparelsespotentiale på det årlige strømforbrug. Siden licitationen er yderligere 5 lokationer blevet tilføjet 'listen' grundet en ringe forfatning af den eksisterende belysning, men med minimale energibesparende effekt.I alt er der således udskiftet til LED-Belysning på 47 adresser ved kommunale bygninger. Tilbagebetalingstiden er beregnet til ca. 10 år og den årlige besparelse er blevet udmøntet på de 47 lokationer.På Kommunens ældrecentre blev den udvendige belysning udskiftet i samarbejde med Boligselskabet Nordjylland. Den økonomiske udgift blev opdelt efter den gældende fordelingsnøgle for fællesarealer på ældrecentrene.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Som led i en række energibesparende initiativer er der sket udskiftning til LED-belysning ved kommunale bygninger. Det endelige byggeregnskab fremlægges hermed til godkendelse.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udkast til årsregnskab godkendes.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har, på vegne af I/S Gunderup Deponi, udarbejdet et regnskab dækkende perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2018.

Siden 2014 er driften af det nedlukkede deponi i Gunderup blevet varetaget af et formaliseret samarbejde mellem Randers, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Samarbejdet, herunder samarbejdsaftalen, er godkendt af de respektive Byråd.

Samarbejdets forpligtelser vedrører blandt andet udgifter til følgende opgaver:

  • Retablering og slutafdækning af deponiet
  • Bortskaffelse af spildevand
  • Analyser af spildevand og grundvand
  • Drift og vedligehold af pumpesystem til spildevand

Forpligtelsen kan række 20 - 40 år frem i tiden, og samarbejdet skal være gældende indtil forpligtelserne ophører.

Da deponiet var aktivt, blev der afsat midler til at dække udgifterne til forpligtelserne. Udgifterne dækkes derfor af en økonomisk pulje på ca. 15,4 mio. kr. (ultimo 2018).  

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vurderer, at udkast til årsregnskab i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

I forlængelse af den politiske behandling af udkast til årsregnskab, vil regnskabet blive påtegnet af BDO, ledelsen og samarbejdsgruppen.

Regnskabet

I regnskabsåret 2018 er der konteret et driftsresultat på -73.320 kr. I 2018 var der budgetteret med et driftsresultat på -686.805 kr.

Regnskabet for 2018 afviger fra budgettet pga. følgende:

  • Flere indtægter (renteindtægter/udbytte) i forhold til 2017.
  • Færre udgifter til bortskaffelse af spildevand (mindre nedbør).
  • Udgift til udskiftning af spildevandspumper mv. er udskudt til 2019.

Selvom deponiet er lukket, skal der fortsat opsamles spildevand samt udtages prøver af spildevand, grundvand mm. I en periode fra år 2018 til juni 2021 vil der desuden blive udført en slutafdækning af deponiet.

Samarbejdet Gunderup Deponi har udarbejdet en grafisk fremstilling af de forventede årlige udgifter fra 2019 til 2025 (bilag). I de kommende 3 år forventer Gunderup Deponi øgede udgifter i forbindelse med slutafdækning og udskiftning af spildevandspumper mv. Herefter forventer Gunderup Deponi, at de årlige udgifter primært vil omfatte udgifter til bortskaffelse af spildevand og udgifter til analyser af spildevand og grundvand.

Samarbejdets samlede beløb til afholdelse af udgifter er pr. 31. december 2018, 15.369.868 kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Siden 2014 er driften af det nedlukkede deponi i Gunderup blevet varetaget i et samarbejde mellem Randers, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Årsregnskab for 2018 fremlægges til godkendelse.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0