Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget har tidligere besluttet, at udvalget ønsker at afsætte tid til en strategisk drøftelse. Der er behov for afklaring af Sundhedsudvalgets ønsker til afvikling af drøftelsen.

Beslutning

Sundhedsudvalget besluttede, at forårets dialogmøder holdes som fælles temamøder med de nedsatte råd. Der afholdes fremadrettet 1 årligt fælles møde med de tre SektorMED i foråret. Der afholdes kun 1 dialogmøde eller besøg i forbindelse med et udvalgsmøde.Planen tilrettes i henhold hertil.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om:

- godkendelse af ændringen af planen for dialogmøder og besøg i efteråret 2018

- beslutter principper for afvikling af dialogmøder og besøg i 2019 og fremadrettet.

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget holder i forbindelse med de fleste af udvalgets møder enten dialogmøde med et af Rebild Kommunes nedsatte råd, Sektor MED-udvalg eller besøg på en institution. I den nuværende plan for dialogmøder for efteråret 2018 er der på de fleste møder planlagt både dialogmøde og besøg i forbindelse med udvalgsmødet. Erfaringsmæssigt er det en udfordring i forhold til den afsatte tid til møderne.

Samme udfordring gør sig gældende i forhold til afviklingen af både dialogmøder og besøg i 2019. Forvaltningen foreslår, at planen for møderne revideres for resten af 2018, samt at Sundhedsudvalget drøfter, hvordan dialogmøder og besøg ønskes afviklet fremadrettet. På baggrund af dette udarbejder Forvaltningen planen for 2019 og fremadrettet.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret plan, som er vedlagt dagsordenen. Den tager udgangspunkt i, at der kun afholdes et dialogmøde eller et besøg på hvert møde. Der er en enkelt undtagelse på mødet den 25. september, hvor der er aftalt et ekstra møde med Ældrerådet.

Ændringen af planen betyder, at flere af de planlagte besøg på institutionerne i efteråret flyttes til senere. Der afholdes dialogmøder med Ældrerådet, Frivilligrådet og Handicaprådet.

Den nuværende praksis omkring afholdelse af dialogmøder er, at der årligt afholdes 2 dialogmøder med henholdsvis Ældrerådet, Frivilligrådet og de to Sektor MED-udvalg, mens der afholdes 1 årligt dialogmøde med Handicaprådet, som ligeledes har dialogmøder med Børne- og Familieudvalget.

Der er erfaringer med et positivt udbytte af at afholde fælles dialogmøder for flere råd samtidig omkring relevante temaer. Samarbejde på tværs er også fremhævet i Byrådets nye Vision for Rebild Kommune - "Et aktivt liv - sammen".

Som alternativ til nuværende praksis kan Sundhedsudvalget drøfte om forårets dialogmøder for Ældrerådet, Frivilligrådet og evt. Handicaprådet afholdes som et fælles dialogmøde med Sundhedsudvalget, mens efterårets møde fastholdes som møder med hvert råd. Tilsvarende kan overvejes om møderne med de to Sektor MED-udvalg kan afholdes som fælles dialogmøder.

Det forslås endvidere, at der kun planlægges med besøg på institutioner på de møder, hvor Sundhedsudvalget ikke har dialogmøder med andre. Konsekvensen heraf vil være, at der vil gå længere tid før Sundhedsudvalget har besøgt alle institutioner. 

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget afholder i løbet af året dialogmøder med de nedsatte råd i Rebild Kommune eller Sektor MED-udvalg, som har relation til Sundhedsudvalgets område. Herudover besøger Sundhedsudvalget Rebild Kommunes institutioner på udvalgets område. Både besøg og dialogmøder afholdes i forbindelse med Sundhedsudvalgets møder.

Der er behov for at revidere planen for afholdelse af dialogmøder og besøg for resten af 2018, samt aftale principper fremadrettet. 

Beslutning

Sundhedsudvalget besluttede, at Forvaltningen skal udarbejde et oplæg til fremtidig fordeling af midlerne, hvor alle sogne i kommunen får mulighed for at komme i betragtning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter hvordan rammen og processen for Borgerbudget Sundhed for pengene skal være fremover  

Økonomi

Der er afsat 200.000 kr. til Sundhed for pengene i 2019 og overslagsår, jvf. budgetaftalen for 2018-2021.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0