Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes første Værdighedspolitik blev udarbejdet i 2016 i samarbejde med det daværende Ældreråd, som var med til at kvalificere politikken. Et krav til den daværende politik var, at den skulle rumme følgende fem temaer:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død

Værdighedspolitikken skal nu opdateres, og partierne bag finansloven for 2018 er enige om, at kommunernes indsatser overfor pårørende til svækkede ældre skal styrkes. De pårørende bliver således det sjette overordnede tema i politikken.

Kommunalbestyrelsen skal derfor i politikken beskrive, hvorledes kommunen understøtter de pårørende til svækkede ældre. Formålet er blandt andet, at kommunerne skal sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle eller andre pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette sker i dag blandt andet i henhold til Rebild Kommunes kvalitetsstandarder og beskrives nu yderligere i Værdighedspolitikken.

Forvaltningen har udarbejdet en ny udgave af Værdighedspolitikken, som Ældrerådet på et temamøde har kvalificeret, idet de har bidraget med input til den nye udgave.

Når Værdighedspolitikken er blevet politisk godkendt, skal den publiceres på Rebild Kommunes hjemmeside og indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet. Det er et krav for, at Rebild Kommune kan få del i Værdighedsmidlerne gældende for 2018.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Værdighedspolitikken blev første gang udarbejdet og politisk godkendt i 2016. Politikken skal nu opdateres, og partierne bag finansloven for 2018 er enige om, at kommunernes indsatser overfor pårørende til svækkede ældre skal styrkes, hvorfor de pårørende bliver det sjette overordnede tema i politikken. Ældrerådet har i maj 2018 bidraget med input til og kvalificering af den nye politik.

Beslutning

Taget til efterretning.Et flertal i Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget på baggrund af Økonomivurdering 2, at der gives en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. til finansiering af engangsudgiften til implementeringen af Nexus.Venstre ønsker at afvente et notat, som belyser erfaringerne fra andre kommuner.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Implementering af Nexus og FSIII skal ses som en investering, idet der herved sker en optimering i brug af ressourcer og arbejdsgange. Der har ikke overordnet været afsat midler til implementering af KMD Nexus og FSIII. I nedenstående tabel er der en oversigt over de forbrugte timer til implementering til og med juli 2018 samt det forventede timeforbrug fra 1.8.2018 til 31.12.2018.

De forbrugte timer i CFH og CSFK er timer, som er gået fra andre arbejdsopgaver, hvilket har nedbragt serviceniveauet på nogle områder, men det har ikke direkte kostet penge til vikardækning. Der kan derfor ikke sættes beløb på, hvad det har kostet. Det synliggør, at der er brugt rigtigt mange timer, som kunne være brugt på andre opgaver, som dermed har været nedprioriteret i perioden, og det kan betyde efterslæb af arbejdsopgaver. Timerne til systemadministratorerne i CFH og CSFK er som sagt estimater, da dette endnu ikke er besluttet.

Den næste tabel er CPO's timeforbrug omregnet til netto-udgifter. Det er bedste bud på de merudgifter, der har været forbundet med KMD Nexus. Dvs. de ekstraordinære udgifter, som har været nødvendige, for at opretholde et bestemt serviceniveau i hjemmepleje, på ældrecentre og sygepleje primært.

Gældende for den nuværende status på forbrugte timer i CPO vedr. implementering af Nexus er, at specielt sygeplejen har brugt mange timer. Nettoudgiften bliver ekstra høj ved sygeplejen, fordi de ikke kan få VEU-godtgørelse for deres kurser. Desuden har sygeplejen skullet bistå med konvertering af data samt råd og vejledning på alle områder, der leverer sygeplejefaglige opgaver. Der ud over deltog FSIII instruktør fra sygeplejen i samtlige undervisningstimer på SOSU Nord for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget bad på deres møde d. 12. juni 2018 om at få en orientering/status på KMD Nexus og Fælles Sprog III.

I Center Pleje og Omsorg, dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid samt dele af Center Familie og Handicap er der i øjeblikket en proces i gang med at indføre en ny dokumentationsmetode - Fælles Sprog III og et nyt IT system - KMD Nexus.

Metoden Fælles Sprog III (FSIII) er et lovkrav, og KMD Nexus indføres, da den nye dokumentationsmetode ikke kan fungere sammen med det hidtidige IT system Care. Det betyder, at IT systemet Care er lukket. Dog kører det i første omgang videre med Care Hjælpemiddel, hvor i hele administrationen af de mange genbrugshjælpemidler styres.

Kommunernes Landsforening har forpligtet sig til, at FSIII er implementeret i alle landets kommuner inden udgangen af 2018. Implementeringen af FSIII er derfor en skal-opgave i Rebild Kommune som i alle landets øvrige kommuner.  

FSIII er en metode til fælles dokumentation og kommunikation inden for sundheds- og ældreområdet, der skal bidrage til sammenhæng, kvalitet og effektivisering i den kommunale indsats rettet mod borgerne. Metoden skal desuden føre til, at der kan udvikles sammenlignelige data på landsplan. I første omgang omfatter metoden alle medarbejdere, der møder borgere i forbindelse med genoptræning, praktisk hjælp, pleje- og sundhedsydelser. Der opereres derfor indenfor to lovgivningsområder Serviceloven § 83, 83a og 86 samt Sundhedsloven § 138. Der er i forbindelse med Sundhedsloven §138 Hjemmesygepleje store krav til dokumentation fra Sundhedsstyrelsen, og der føres tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Metoden vil blive videreudviklet løbende. Der er i øjeblikket et arbejde i gang i regi af Kommunernes Landsforening på træningsområdet (Sundhedsloven § 140) samt på Socialområdet, hvorfor der vil komme nye implementeringsforløb, når disse områder er færdigudviklede.

Hvad betyder FSIII for borgere og medarbejdere?

FSIII skal være med til at sikre, at borgerne oplever en sammenhæng i de sundheds- og serviceydelser, de modtager. Dette gøres ved en højere grad af borgerinddragelse, så medarbejderne arbejder henimod de mål, der er sat sammen med borgerne.

For medarbejderne vil FSIII betyde, at den fælles dokumentation omkring borgerne bliver lettere og mere ensartet, og de vil få mulighed for at danne sig et bedre overblik over borgerens samlede situation og de ydelser, som borgeren modtager, idet alle medarbejdere dokumenterer i det samme system.

Status i Rebild Kommune

Processen er godt i gang. Tre systemadministratorer (en fra hvert center) er blevet undervist i selve systemet, så det fremadrettet er muligt at lave egne tilpasninger af systemet indenfor de tre centre. Ca 750 medarbejdere fra de tre centre er blevet undervist i metoden FSIII og det nye IT system - KMD Nexus.

Der er konverteret data fra det gamle system til KMD Nexus, men da metoden er anderledes, og alle oplysningerne ikke har kunnet overføres automatisk, er supplerende oplysninger på hver eneste borger blevet flyttet manuelt. I nogle tilfælde har det været nødvendigt, at gennemgå alle borgere flere gange. For at give et billede af konverteringsopgaven, er der i skemaet herunder en oversigt med cirka angivelse af konverterede borgeroplysninger:

Områder

Borgere i alt (ca.)

Myndighed CPO

Administration CPO

1800

300

Sygeplejen

1300

Ældrecentrene

 292

Hjemmeplejen

700

Center sundhed

2800

Center Familie og Handicap

 400

Målet for processen har været sikker drift, og at det blev gjort på kortest mulig tid. Dette har ikke kunnet lade sig gøre uden brug af ekstra ressourcer - især i CPO - hvor man drifter kerneopgaver hele døgnet.

Den 29. maj 2018 blev det gamle IT system Care lukket og er nu kun tilgængeligt med en se-adgang, så al dokumentation foregår nu i KMD Nexus.

Der har været lagt og lægges stadig mange timer i opsætnings- og dokumentationsopgaven, men forløbet er indtil nu er gået godt uden de store uforudsete driftsforstyrrelser.

Forventninger til resten af 2018

Der er stadig behov for manuelt at oprette oplysninger på borgerne i KMD Nexus. Oplysninger, der ikke blev overført i første omgang, da der var fokus på at få de mest vigtige oplysninger over, inden det gamle system lukkede.

Det er nødvendigt at have fokus på vedvarende undervisning i både FSIII og KMD Nexus. Det betyder, at der i resten af 2018 er et stort behov for, at alle 750 medarbejdere lærer at bruge FSIII og KMD Nexus rigtigt, så de kan dokumentere korrekt. Implementeringen af FSIII og KMD Nexus skal ses som en investering, hvor brug af ressourcer og arbejdsgange optimeres.

Implementeringen er bundet op af en superbrugerorganisering, så der på alle arbejdspladser er udpeget superbrugere, der skal sikre den daglige undervisning, opfølgning på brugen af systemet samt medvirke til besvarelse af de spørgsmål, der opstår dagligt. KMD Nexus er meget mere fleksibelt end Care, men det bevirker også, at der er flere opgaver for systemadministratorerne. Det er derfor nødvendigt at bemande denne funktion anderledes fremadrettet. Styregruppen for implementeringen af Fælles Sprog III og Nexus tager beslutning om systemadministratorfunktionen efter sommerferien, når behovet er undersøgt.

Da det gamle Care Hjælpemiddelsystem lukker senest juni 2019, skal der i efteråret 2018 tages stilling til, hvilket nye system, der skal vælges. Der kommer nye implementeringsopgaver i forbindelse med at FSIII Træning og Social bliver færdigudviklet. Dette forventes i 2019. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Orientering om KMD Nexus og Fælles Sprog III

Beslutning

Sundhedsudvalget besluttede, at der arbejdes videre med model 2b. Sagen sendes i høring i Ældrerådet.Sundhedsudvalget påpeger, at der som følge heraf bliver behov for etableringen af et nyt Sundhedscenter i Støvring gerne i forbindelse med Støvring Ådale samt på sigt for flere plejeboliger i Støvring, som følge af et stigende antal ældre. Herunder behov for flere pladser til demente i forbindelse med Ådalscentret.Sundhedsudvalget ønsker, at der udarbejdes en plan for implementeringen af beslutningen, hvor udgiften kan indarbejdes i overslagsårene.Sundhedsudvalget ønsker uddybning af beregningen af belægningen på plejeboliger i det udarbejdede notat. Forvaltningen udsender information om beregningsmodellen til udvalget med inddragelse af input fra Ole Frederiksen.Et flertal i Sundhedsudvalget indstiller i forhold til finansieringen af de midlertidige akutpladser i 2018 til Økonomiudvalget på baggrund af Økonomivurdering 2, at der bevilges en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr.

Venstre ønsker, at spørgsmålet om finansieringen af de midlertidige akutpladser i 2018 oversendes til Økonomiudvalget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0