Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Over de seneste 10 år har der i Støvring været en befolkningstilvækst på mere end 30 % og den positive udvikling forventes at fortsætte. Dette sætter krav til byens fremtidige planlægning og udvikling. Derfor har forvaltningen i samarbejde med en rådgiver udarbejdet et forslag til et bystrategisk hovedgreb for Støvring, der ses i bilag 1. Formålet med et bystrategisk hovedgreb for Støvring er dermed at samle de igangværende strategiske indsatser, såvel som kommende, under et fælles perspektiv på byens udvikling som helhed. Dette ses i bilaget på side 5, hvor det bystrategiske hovedgreb illustreres som en overlægger, der favner allerede udarbejdede planer for eksempelvis Ådalen og Højdal samtidig med at det skal være et pejlemærke for kommende planer for midtbyen såvel som kommende områder og kvarterer. Det bystrategiske hovedgreb for Støvring forventes indarbejdet i den kommende planstrategi, der sætter retningen for den fremtidige udvikling af kommunen.


Det bystrategiske hovedgreb omfatter følgende seks trin:

  • Den levende bymidte. Denne skal være centrum for en by i vækst og for det gode hverdagsliv.
  • Nye boligområder forsyner bymidten. Med flere mennesker i hverdagen, der bidrager til liv i bymidten.
  • Landskabet som rygrad. Det blå og grønne binder byen sammen og gør naturen nærværende i hverdagen
  • Hverdagsliv, der samler sig. Hverdags- og fritidstilbud bindes tættere sammen, skaber nyt byliv og kobles på den grønne struktur.
  • Forandringer, der fortætter. Flere nye boligtyper tæt på bymidten, som understøtter hverdagens byliv.
  • Gode forbindelser. Skaber sammenhæng i hele byen og binder nye områder sammen med bymidten.


Dermed tager det bystrategiske hovedgreb udgangspunkt i at skabe et hierarki for byens mødesteder, hvor bymidtens udvikling først og fremmest skal styrkes. Heri er midtbyen tænkt som hjertet i byens udvikling og der er dermed indtænkt en klar rollefordeling mellem midtbyen, det kommende Støvring Højdal og byens øvrige kvarterer. Denne rollefordeling kan illustreres ved at tænke på Støvring midtby som byens mødested, hvor vi handler og går til koncerter, mens Støvring Højdal bliver hverdagens mødested hvor vi dyrker sport og går i skole. ’Støvring midtby – mere for flere’ skal bidrage til at skabe en aktiv og levende bymidte og dermed understøtte en klar prioritering af bymidten som centrum for byens vækst og det gode hverdagsliv. Bymidten skal drage fordel af tilflytningen fra nye boliger og boligområder, der bidrager til at styrke livet og aktivitetsniveauet i centrum. Samtidig skal byens unikke landskabelige kvaliteter udnyttes på nye måder for at skabe en mere attraktiv og sammenhængende by. En helhedsorienteret tilgang, hvor der etableres klare forbindelser mellem byens områder, skal bidrage til at styrke både den lokale identitet og udviklingen af nye fællesskaber. Her bliver det essentielt, at nye boligområder anlægges i tæt samspil med Mastrup Ådal og bygges i forlængelse af byen, for at styrke en sammenhængende bystruktur. Byen knyttes tættere sammen ved en fokus på gode stier og rekreative forbindelser i det grønne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og byråd anbefaler, at godkende forslag til bystrategisk hovedgreb for Støvring.

Resume

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til et bystrategisk hovedgreb for Støvring. Heri beskrives intentionerne for den fremadrettede byudvikling for Støvring og rollefordeling mellem midtbyen og øvrige eksisterende og kommende kvarterer. Formålet er at give et overblik og en samlet retning for byens udvikling.

Text

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Økonomi

Timeprisen beregnes på baggrund af gennemsnitsløn i miljøafdelingen, reel fakturerbar tid pr. sagsbehandler med tillæg for kørsel og inddirekte udgifter på 22% (husleje, ledelse, uddannelse, kontorhold mm.)


Timetakst: 795 kr/time.

Sagsfremstilling

Pr. 1. januar 2025 trådte en ændring til affaldsbekendtgørelsen (BKG 2024-11-22 nr. 1221) i kraft, hvor tilsynet med affaldssortering og -håndtering bliver styrket med to nye typer tilsyn: et administrativt affaldstilsyn og et fysisk affaldstilsyn. Tilsynet benævnes det styrkede affaldstilsyn. Tilsynet skal sikre, at affald egnet til materialenyttiggørelse ikke bliver sendt til forbrænding.

Som noget nyt er virksomheder, som ikke allerede er omfattet af miljøtilsyn også omfattet af affaldstilsyn herunder dagligvarehandel, mindre kontorer og håndværkere, pizzeria, lægekonsultationer o.lign.

For de virksomheder, som ikke er omfattet af miljøtilsyn, vil Miljøstyrelsen årligt udtrække og føre administrativt tilsyn med hver 15. af de omkring 360.000 danske virksomheder. Ud af disse virksomheder vil hver femte derudover blive udtrukket til et fysisk affaldstilsyn. Det er primært kommunerne, der skal stå for de fysiske tilsyn.


Det betyder, at kommunen fremadrettet skal udføre fysiske affaldstilsyn - enten som en del af et miljøtilsyn eller som en selvstændig indsats. Hvis det fysiske affaldstilsyn udføres i forbindelse med et miljøtilsyn, skal der opkræves ét gebyr for miljøtilsynet og ét gebyr for affaldstilsynet.


Affaldstilsynene forankres i Center Natur og Miljø, i relation til de nuværende miljøtilsyn for husdyrbrug og virksomheder.


Beregning af gebyr

Det styrkede affaldstilsyn er fuld gebyrfinansieret (jf. Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi 30. august 2022), og kommunalbestyrelsen skal derfor fastsætte et gebyr baseret på de faktiske omkostninger forbundet med tilsynet.
Gebyret skal være baseret på kommunens interne lønomkostninger inkl. overheadomkostninger samt afskrivninger på kapitalinvesteringer, såsom specielle IT-systemer, der kan henføres til den pågældende ordning og kørsel. Gebyret kan fastsættes som fast gebyrtrin eller i forhold til reelt forbrugt tid. Forvaltningen estimerer, at sagsbehandlingstiden (inkl. kørsel) af et fysisk affaldstilsyn vil variere mellem 2 og 6 timer, (forberedelse, kørsel, udførelse, tilbagemelding, indberetning og fakturering). Forvaltningen foreslår at gebyret opkræves timebaseret.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler;


  • at vedtage et gebyr på 795 kr/time for Affaldstilsyn i Rebild Kommune.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0