Økonomiudvalg

Forvaltningen indstiller:

1. at Økonomiudvalget tager evaluering til efterretning og at Økonomiudvalget godkender den foreslåede justering af overførselsreglerne mellem regnskabsår.

De nuværende regler for overførsler af mer- og mindreforbrug mellem årene i Rebild kommune er gengivet herunder:

• Der kan maksimalt overføres mindreforbrug svarende til 5 % af oprindeligt bruttobudget.
• Overskud ud over 5% tilgår kassen som udgangspunkt, dog kan der efter ansøgning bevilges større opsparing end 5% til konkrete projekter og lignende.
• Overskud under 100.000 kr. overføres 100%.
• Underskud overføres 100%.
• Der accepteres maksimalt et underskud på 2% af oprindeligt bruttobudget. Hvis underskuddet er større, medfører det, at området skal udarbejde en konkret handleplan for afvikling af underskuddet med administrativ opfølgning hver måned.
• Eksterne midler (EU-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene.
• Takstområder overføres ikke.
• Max +/- 1 mio. kr. i overførsel på specialiserede socialområder, arbejdsmarked og vintertjeneste.
• I perioden, hvor dagtilbudsområdet er frisat i henhold i Velfærdsaftalen, er der 100% overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene som følge af flerårsbudgetter.

1. Fordele og ulemper ved nuværende regler

Der kan opstilles følgende fordele og ulemper ved de nuværende regler.

Fordele ved nuværende regler:

• De nuværende regler giver politisk mulighed for at beslutte overførsler på detaljeret niveau, der omfatter alle budgetbærende enheder i kommunen.

Ulempe ved nuværende regler:

• Der er over tid vedtaget en række undtagelser til de nuværende overførselsregler, som gør udarbejdelse af overførselssagen kompleks, tidsforbrugende og svært gennemskuelig.
• Den betydelige detaljeringsgrad som Byrådet skal tage stilling til, er ikke i overensstemmelse med frisættelse og afbureaukratiseringsprincipperne.
• Der er årligt bundet administrative og politiske ressourcer i udarbejdelse og drøftelse af opgørelsen af overførslerne.

Bilaget fra regnskabssagen for regnskab 2023 med oversigt over overførslerne er vedhæftet.

2. Mål med justering af overførselsreglerne

Der er taget udgangspunkt i, at en eventuel justering af reglerne for overførsel skal understøtte frisættelse- og afbureaukratisering. Initiativet sigter mere konkret mod følgende målsætninger:

1. Understøtte politisk fokus på strategisk niveau.
2. Sæt centrene fri, ved at øge beslutningskompetence for vores centerchefer ved håndteringen af overførsler. Det øger centrenes faglige råderum.
3. Det er en ambition at den større decentral beslutningskompetence kan medvirke til styrket sammenhængskraft indenfor centrene.
4. Politisk og administrativ forenkling.

3. Justeringsmuligheder

Aktuelt vurderes, at der er følgende justeringsmuligheder af gældende overførselsregler:

1. Hæve niveauet for politisk stillingtagen til sektorniveau.
2. Hæve grænsen for overførsel af opsparing fra nuværende 5% til fx 10%.
3. Ingen grænse for overførsel af opsparing, dvs. at grænsen hæves fra 5% til 100%.
4. Reducere antallet af undtagelser.

Derudover er det naturligvis et scenarie at bevare den nuværende model.

For alle modeller gælder, at der fortsat skal udarbejdes skriftlige handleplaner, når gæld lokalt overstiger 2% på de enkelte budgetbærende enheder.

Ad. 1: Hæve niveauet for politisk stillingtagen til sektorniveau

Forslaget om opgørelse af overførsler på sektorniveau medfører, at spillereglerne for overførsler som udgangspunkt er uændrede, men de gælder fremover på sektorniveau frem for på de enkelte budgetbærende enheder under sektorniveau. Det betyder f.eks. at overførslen opgøres på sektor Folkeskole og ikke på den enkelte skole som nu.

Der laves fortsat regnskab på den enkelte budgetbærende enhed (den enkelte skole), og der skal fortsat udarbejdes handleplaner for den enkelte budgetbærende enhed, når dennes gæld overstiger 2%.

Fordele:

• Fagudvalg og byråd skal forholde sig til overførsler på overordnet strategisk niveau. Fagudvalg kan fortsat blive oplyst om resultatet på lavere niveau som tidligere.
• Løftet til sektorniveau giver fagområdet øget kompetence og frihed til at arbejde med overførslerne fra regnskabet til bedst gavn for området.
• Øget tillid og ansvar er i overensstemmelse med principperne i "Frisættelse og afbureaukratisering".
• Enklere at udarbejde og behandle overførselssagen fordi den principielt kun skal indeholde sektorniveauet. Imidlertid vil fagområdet fortsat have behov for en detaljeret opgørelse til intern styring.

Ulemper:

• Det kan blive en meropgave for centerchefer, at forholde sig til fordeling af overskuddet indenfor eget område, eventuelt i proces med egne ledere. Dette kan imidlertid vendes til en fordel, såfremt der skabes et fællesskab omkring områdets økonomi.

Ad.2: Hæve grænsen for overførsel af opsparing fra nuværende 5% til fx 10%.

En anden mulighed er at hæve grænsen for overførsel af opsparing fra 5% til en højere grænse, eksempelvis 10% eller højere. Grænsen kan både gælde på nuværende budgetbærende enheder og på sektorniveau. Jo højere overførselsgrænse, des større frihedsgrader. Men frihedsgraderne medfører nogle udfordringer jf. herunder.

Fordele:

• Jo højere overførselsgrænse, des større frihedsgrader.
• Områder med et lille budget vil få mulighed for at lave større opsparing til senere investering, og derved støtter forslaget især mindre enheders frihedsgrader.
• Øget mulighed for opsparing indeholder et økonomisk incitament til at spare op. Det mindsker incitament til at bruge budgettet inden årsskiftet, fordi grænsen er på vej til at overskredet og pengene derved taget.

Ulempe:

• Store akkumulerede opsparinger belaster likviditet og serviceramme, når de bruges, hvilket gør kommunen mere sårbar i forhold til overskridelser.

• Hvis budgettet er udtryk for et valgt serviceniveau, kan store opsparinger tolkes som at den forudsatte service ikke bliver leveret.

Ad. 3: Ingen grænse for overførsel af opsparing

Der kan også tænkes en model hvor der ingen grænse er for overførsel af opsparing. Modellen indebærer således fuld overførsel af både gæld og opsparing.

Fordele og ulemper er som beskrevet i ovenstående model med udvidelse af overførselsadgangen til f.eks. 10%.

Yderligere fordele:

• Modellen giver maksimal frihed som f.eks. dagtilbud i forbindelse med Velfærdsaftalen.
• Mindre bureaukrati, fordi der ikke skal udarbejdes et beslutningsoplæg i forbindelse med regnskabet, da overførslerne blot kan tages til efterretning.

Ad. 4. Reducere undtagelser

I opgørelsen af overførsler indgår idag en række undtagelser. Det vil indebære en administrative forenkling at reducere disse. Det skal imidlertid gøres med omtanke, da de jo er udtryk for særlige forhold i driften. Herunder eksempler på undtagelser:

• Eksterne midler (EU-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene.
• Ingen overførsel på f.eks. kommunal medfinansiering, takstområder, risikostyring (forsikring) og tjenestemandspensioner.
• Max +/- 1 mio. kr. i overførsel på specialiserede socialområder, arbejdsmarked og vintertjeneste.
• I perioden, hvor dagtilbudsområdet er frisat i henhold i Velfærdsaftalen, er der 100% overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene som følge af flerårsbudgetter.

5. Anbefaling

Forvaltningen anbefaler:

• at hæve beslutningsniveau til sektorniveau for overførsler mellem regnskabsår
• at bevare nuværende overførselsgrænse på 5% af opsparing og fuld overførsel af gæld, blot fremover opgjort på sektorniveau.

Dog med følgende undtagelser:

• at budgetbærende enheder for specialiseret børn og ungeområde og specialiseret voksenområde bevarer overførsel på max +/- 1 mio. kr. For institutioner under sektor Børn og unge med særlige behov og Voksne med særlige behov gælder fortsat at takstindtægter ikke overføres og max 5% af overførsel af opsparing dog opgjort på sektorniveau.
• at Arbejdsmarked bevarer overførsel på max +/- 1 mio. kr.
• at bevare max +/- 1 mio. kr. i overførsel på den budgetbærende enhed for vintertjeneste og specialiserede dagtilbud.
• at områder der ikke er direkte styrbare og samtidig udgør en betydelig andel af budgettet på en sektor holdes udenfor sektorens opgørelse og resultat ikke overføres. Det gælder for kommunal medfinansiering af sygehusvæsenet, vejafvandingsbidrag og sektoren for Boligstøtte.
• I perioden, hvor dagtilbudsområdet er frisat i henhold i Velfærdsaftalen, er der fortsat 100% overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene som følge af flerårsbudgetter.
• at områder der skal hvile i sig selv på grund af 100% brugerfinansiering holdes udenfor sektorens opgørelse og overføres 100%, hvilket gælder rottebekæmpelse og forsyning der dog overføres til en mellemregningskonto.

Regel om at eksterne midler (EU-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene afskaffes, da problemstillingen bliver mindre aktuel, når den maksimale overførsel vurderes på sektorniveau. Såfremt afskaffelsen bliver et konkret problem i enkelte tilfælde, tages undtagelse op i regnskabet.

Reglerne betyder at overskud på sektorniveau ud over 5% tilgår kassen - som idag på de budgetbærende enheder, dog kan der efter ansøgning bevilges større opsparing end 5% til konkrete projekter og lignende.

Der skal fortsat udarbejdes skriftlige handleplaner, når gæld lokalt overstiger 2% på de enkelte budgetbærende enheder under sektoren.

Overførsler fra regnskab 2023 beregnet på baggrund af de foreslåede regler er vedlagt som bilag.

Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orientering om nøgletal til efterretning.

Vedlagte nøgletal i beta-udgave.

Indholdet er følgende:

1. Forbrugsprocent på løn ekskl. overførsler

2. Forbrug og budget på drift og anlæg

3. Antal borgere

4. Likviditet (Kassekreditregel årligt og månedligt gennemsnit)

5. Sygefravær

6. Fuldtidsstillinger

Bemærkning til de økonomiske nøgletal

De vedhæftede nøgletal skal ses som krydspejlinger af forskellige økonomiske nøgletal som supplement til de 3 kvartårlige økonomivurderinger.

Nogle af de økonomiske nøgletal er baseret på akkumuleret korrigeret budget til og med den aktuelle måned, som er indekseret efter de sidste 9 års forbrugsmønstre. Løn er den mest stabile udgiftstype og der forventes derfor færre udsving mellem månederne i forhold til tidligere år, afvigelsen der fremgår under løn er uden overførsler og viser altså forskellen i både procent og beløb pr. måned mellem akkumulerede faktiske lønforbrug og det akkumulerede sæsonkorrigerede lønbudget.

Afvigelsen der vedrørende forbrug og budget afspejler det faktiske forbrug indtil nu for både løn og drift, sammenholdt med det korrigerede budget inklusiv overførsler som er indekseret efter forbrugsmønstrene fra de sidste 9 år.

Forbrugsmønstrene på driften er mere sårbare overfor udsving, det gælder eksempelvis mellemkommunale afregninger, Afregninger vedrørende tilbud, udbetaling af tilskud, betaling af kommunens medfinansiering af sygehusvæsnet, udgifter til staten til privatskoler osv.

Områder med store driftsbudgetter og forbrug som eksempelvis Teknik og Miljøudvalget vil være særligt sårbare overfor disse udsving i udgiftsprofilerne og skal derfor tages med forbehold.

Efterhånden som nøgletallene udbygges med data for flere måneder, vil validiteten af status ultimo seneste måned stige.